0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter Fredericia Teaters konkurs: Fynsk teater vil tage over og rykke en liga op i teaterbevillingssystemet

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det går stærkt på Baggårdteatret i Svendborg for tiden. Skitserne til et nyt teaterhus er klar, et nyt scenekunstakademi for skole- og højskoleelever er etableret i samarbejde med Skolerne i Oure, og en ny egnsteateraftale for 2021 med hele fire fynske kommuner i ryggen er på plads.

Sidstnævnte er Baggårdteatret dog villig til at give afkald på. Teatret vil nemlig være et såkaldt paragraf 5-teater – et regionalt kraftcenter for scenekunst, der årligt modtager et milliontilskud.

Paragraf 5-ordningen blev udvidet i forbindelse med den seneste scenekunstreform i 2019, hvor Fredericia Teater, Randers Teater og Vendsyssel Teater blev udpeget som paragraf 5-teatre. Men efter at Fredericia Teater i foråret gik konkurs, øjner Baggårdteatret muligheden for at justere sit virke og rykke en liga op i teaterbevillingssystemet. Fredericia Teater stod eksempelvis til at modtage 5,1 millioner kroner i statslig støtte om året i 2020.

“Baggårdteatret – det eneste egnsteater på Fyn og Øerne – anmoder ifm. Finansloven 2021 om tildeling af ny eller alternativt overtagelse af §5-teaterbevillingen for det konkursramte Fredericia Teater,” skriver Baggårdteatrets direktør, Jakob Engmann, og bestyrelsesformand Bo Damgaard i et brev til Folketingets kulturordførere.

Potentiale og ambitioner rækker ud over at være egnsteater

Ni fynske borgmestre har ligeledes skrevet et brev til politikerne, hvor de også argumenterer for, at Baggårdteatret bør blive nyt paragraf 5-teater.

Teatret har ellers lige indgået en ny egnsteateraftale med fire af fynske kommuner, hvor der blandt andet er fokus på at levere dramapædagogiske ydelser til udvalgte folkeskoler, sætte forestillinger op i både by- og landområder samt lave lokalforankrede audio-teaterforestillinger.

“Vores nye aftale med teatret er vigtig og helt særlig, da den for første gang – og helt i tråd med folkeskolereformens principper for Åben Skole –koordinerer og iværksætter en dramapædagogisk indsats rettet mod alle folkeskoleelever i vores område. Potentialet er dog langt større og ambitionen om, at den professionelle og udøvende scenekunst kommer længere ud til både by og landområder for bedre lokal og national balance, deler vi alle,” skriver de ni borgmestre i brevet, hvor det også lyder:

“Vi er samtidig bekendte med, at der efter Fredericia Teaters beklagelige konkurs, er en budgetteret ledig bevilling på Finansloven. Disse midler bør naturligvis forblive i nærheden til fortsat glæde for børn og det brede publikum i Syddanmark. Borgere på Sydfyn, Langeland og Ærø har generelt længere til et kvalitativt, statsligt finansieret teatertilbud end flertallet af danskere.”

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce