0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stort fald i antallet af publikummer til scenekunst – og coronaen kan næppe forklare hele nedgangen

Ny viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny måling fra Danmarks Statistik viser et dramatisk fald i antallet af tilskuere til scenekunst for voksne. Målingen viser også, at børn og unge udgør en markant større del af de turnerende teatres publikummer.

Ifølge tal, som Danmarks Statistik har indhentet fra de danske teatre, har 1,9 millioner danskere oplevet scenekunst i sæsonen 2019/2020, hvilket er et fald på 900.000 sammenlignet med sæsonen 2018/2019.

Tallene i målingen er fra perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, hvilket vil sige, at de dækker over ét kvartal, der har været præget af corona-nedlukning, samt tre kvartaler, der ligger før pandemiens udbrud i Danmark.

Tilskuertallet for scenekunst målrettet voksne faldt i perioden med 35 procent. Når det gælder scenekunst for børn og unge under 25 år, har der været et fald på 24 procent.

På en mere positiv note udgjorde børn og unge under 25 år i sæsonen 2019/2020 61 procent af publikummerne foran de turnerende scener, hvilket er en markant større andel end i perioden 2017-2019, hvor gennemsnittet af det unge publikum lå på 47 procent.

Udover statistik om teatertilskuere viser den nye undersøgelse også et fald i egenproduktioner på teatrene, samt at scenekunstproduktionerne blev sat op færre gange end i den forrige sæson.

Den nye statistik dækker ikke digital scenekunst, men i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse fra 2019 fremgår det, at 38 procent af danskerne i perioden 1. juli 2019 til juni 2020 havde set scenekunst på tv eller dvd mindst én gang, mens hver fjerde havde set en forestilling på internettet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce