Sagen forfra
JydskeVestkysten bragte onsdag 15. marts en artikel, hvor en aktindsigt i korrespondancen mellem det kriseramte spillested Tobakken i Esbjerg og i alt ni andre spillesteder i Jylland og på Fyn viste, at der i årevis har foregået en koordinering med andre spillesteder om, hvad de vil byde for de enkelte artister.
Korrespondancen er foregået på mail gennem en så kaldt erfa-gruppe. I JydskeVestkystens artikel fra 15. marts var det kun Tobakken og Godset i Koldning, der var sat navn på. Men samme dag kunne Kulturmonitor skrive, at de ti spillesteder, det drejer sig om er, Voxhall i Aarhus, Posten i Odense, Paletten i Viborg, Fermaten i Herning, Sønderborghus i Sønderborg, Tøjhuset i Fredericia, Godset i Kolding og altså Tobakken i Esbjerg.
Eksperter i JydskeVestkysten og Kulturmonitor har udtalt, at priskoordineringen er konkurrenceforvridende og lugter af karteldannelse, som er strafbart.
Senest har Erhvervsminister Morten Bødskov (S) bedt Konkurrencestyrelsen om at gå ind i sagen.
Vis mere