0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

64 tidligere sangere i DR Pigekor krænket af voksne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

64 tidligere sangere i DRs pigekor krænket af seks voksne: »Beretningerne tegner et billede af, at det har været særdeles fremherskende«

Sangere i DR’s Pigekor blev tilbage i tiden udsat for blandt andet befamlinger og langvarige tungekys.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

64 tidligere sangere i DR Pigekoret er blevet krænket af seks voksne tilbage i tiden.

Det erkender DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, på et pressemøde onsdag aften, hvor resultater af en advokatundersøgelse af krænkelser i pigekoret er blevet fremlagt.

Og der er ikke tale om enkeltstående tilfælde.

»Beretningerne tegner et billede af, at det har været særdeles fremherskende. Der er ikke 64 krænkelser, tallet er større. Men 64 har været udsat for det. Mindst,« siger han.

129 har deltaget i undersøgelse

DR satte tidligere på året gang i en ekstern advokatundersøgelse, efter at tidligere kormedlemmer kontaktede mediekoncernen med beretninger om chikane i det prestigefulde kor.

I alt 129 personer har fortalt om deres oplevelser i forbindelse med undersøgelsen, heraf har 17 oplyst, at de hverken har oplevet eller har viden om krænkende adfærd i pigekoret.

Men undersøgelsen viser ifølge Henrik Bo Nielsen grove krænkelser.

Der er blandt andet tale om berøringer på intime steder, ufrivillige kys, herunder gentagne og langvarige tungekys, egentlige befamlinger og adfærd af endnu grovere karakter, læser DR-chefen op.

»Alt sammen opførsel, der skulle være stoppet, og som DR skulle have grebet ind over for,« siger han på pressemødet.

Der er ikke afdækket nogen tilfælde af krænkelser efter 2010, og ingen af de seks voksne er længere ansat i DR. Det fortæller Henrik Bo Nielsen.

Dog er en medarbejder hos DR blevet hjemsendt som følge af undersøgelsen. Det fortæller DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.

»Vedkommende har ikke arbejdet i relation til pigekoret i nyere tid,« siger hun og fremhæver samtidig, at personen ikke er blandt de seks voksne, der ifølge undersøgelsen har udsat pigerne for krænkelser.

Der er i dag omkring 50 medlemmer af koret, og de er i alderen 15-22 år.

Michael Bojesen rystet

Det har været fremme i medierne, at tidligere medlemmer af pigekoret har oplevet krænkelser i koret både under Tage Mortensen, der var chefdirigent i koret i 35 år frem til 2000, og under Michael Bojesen, der var chefdirigent fra 2001 til 2010.

Hovedparten af krænkelserne fandt sted for mere end 20 år siden – og altså under Tage Mortensens tid – fremgår det af rapporten.

Tage Mortensen døde i 2001. Michael Bojesen er i dag direktør for Malmø Opera i Sverige.

Han skriver i en mail til Ritzau, at han er dybt rystet over, at der bliver fremlagt en rapport, hvor hans tid i koret bliver slået sammen med forgængerens virke.

»Da jeg har fået forelagt det, der vedrører min person, ved jeg, at de krænkelser, der er beskrevet i rapporten, ikke har noget at gøre med mine ti år som dirigent for koret,« skriver han og udtrykker bekymring for sin og andres retssikkerhed i forbindelse med undersøgelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce