0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sexisme og krænkelser præger det klassiske musikmiljø, og toneangivende institutioner ved det: "Historiens mange grimme eksempler viser, at vi må være mere konkrete"

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter et voldsomt #MeToo-manifest fra den klassiske sangerverdenen i 2017 står et nyt, mere omfattende og gennemslagskraftigt opråb om sexisme i det klassiske musikmiljø nu for døren – og "det ville være decideret pinligt, hvis man sad det overhørigt denne gang."

Det fastslog musikagent Marianne Karlberg tirsdag til Kulturmonitor, der for nyligt berettede om 2017-manifestets manglende gennemslagskraft.

Men hvad har de klassiske musikinstitutioner selv gjort for at komme sexismen til livs forud for et opråb, "der kommer hele vejen rundt og berører hele det klassiske musikmiljø"?

Skærpede retningslinjer hos Copenhagen Phil

Hos Copenhagen Phil har man for nyligt sat gang i en justering af personalehåndbogen og inkluderet en erklæring om nultolerance over for sexchikane. Det forklarer orkesterchef Katrine Ganer Skaug til Kulturmonitor.

"Vi har ikke fået indrapporteret sager os bekendt, men det betyder ikke, at vi ignorerer muligheden. Sexisme eksisterer erfaringsmæssigt i alle brancher, og vi ved også, at især freelancere er særligt udsatte," siger Katrine Ganer Skaug og tilføjer:

"Vi udarbejder også retningslinjer for klare og transparente procedurer for, hvordan opdagelsen af eller varsler om chikane håndteres, så der råder tryghed for, at den krænkede – og ikke krænkeren – beskyttes. Mange vil nok mene, at dette allerede er dækket ind under det, de fleste institutioner vel har formuleret under psykosociale miljøer og håndtering af mobning generelt. Men historiens mange grimme eksempler viser, at vi må være mere konkrete."

"Personligheder med særlig status" skaber udfordringer

Da de klassiske sangerinders manifest og dertilhørende vidnesbyrd for tre år siden så dagens lys, stod Copenhagen Phils nuværende orkesterchef i spidsen for Esbjerg Ensemble.

"Jeg var meget overrasket over, hvor få konsekvenser det fik for tre år tilbage. Selvom der var nogle små blus, så var det som om, at det aldrig blev sat i en større systemisk eller politisk sammenhæng. Jeg er meget glad for, at det har fået en ny chance nu, for det er et helt andet niveau og et helt andet brøl, der er tale om denne gang," siger Katrine Ganer Skaug.

Hun har et konkret bud på, hvorfor sexisme og krænkende adfærd tilsyneladende trives i det klassiske musikmiljø – et miljø, hvor "personligheder med særlig status" slører grænser og magtstrukturer ifølge orkesterchefen.

"Nogle sidder med formel magt via fonde og ligende, men andre har en uformel, men karismatisk eller symbolsk magt. De her 'diplomatpas' uddeles vidt og bredt i kulturelle miljøer og kan skabe en enormt presset konsensuskultur, fordi linjerne er utydelige med hensyn til, hvor og på hvilket grundlag beslutninger tages. I sådanne miljøer kan man tænke sig, at magtmisbrug – også dem af seksuel karakter – har gode vilkår," siger Katrine Ganer Skaug.

Det Jyske Musikkonservatorium "følger op med alle de implicerede"

Mens det varslede opråb fra hele det klassiske musikmiljø venter om hjørnet, blev der i 2017-manifestet beskrevet flere ubehagelige episoder fra læringssituationer.

I nævnes blandt andet en sanglærer, der beder en kvinde om at mærke efter i sit skridt om støtten – altså sangerens kropslige bevidsthed – er korrekt “helt ind i det lille hul” samt én, der klemmer sig op ad en elev bagfra og griber om hendes underliv og bryster, mens eleven kan “mærke hans erigerede lem” mod sin ryg.

På Det Jyske Musikkonservatorium fortæller rektor Claus Olesen, der udmærket husker manifestet, at konservatoriets undersøgelser af studiemiljøet "ikke har vist, at der er systematiske udfordringer med seksuel chikane på institutionen."

"Ledelsen har dog modtaget nogle få henvendelser fra tidligere studerende, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i deres tid på Det Jyske Musikkonservatorium. Dette tager vi alvorligt og følger op på med alle de implicerede," siger Claus Olesen.

Opdatering af mesterlærertraditionen

Han fremhæver, at Det Jyske Musikkonservatorium både har sikret anonyme henvendelsesmuligheder for studerende, der måtte have oplevet grænseoverskridende adfærd, og oprettet et udvalg for mangfoldighed og ligestilling, der skal sikre "inkluderende læringsmiljøer".

Desuden har konservatoriet opdateret mesterlærertraditionen for at sikre, at de studerende har "flere mestre" ifølge rektoren.

"Mesterlærertraditionen er en undervisningsform, der potentielt kan skabe uhensigtsmæssige relationer i undervisningen. Derfor har vi arbejdet med, at denne tradition så ofte som muligt udspiller sig i teambaserede undervisningsmiljøer. Det var et arbejde, der allerede var i gang i 2017, og det er min klare opfattelse, at det både styrker fagligheden og kan understøtte et tillidsfuldt studiemiljø," siger Claus Olesen.

Odense Symfoniorkester sætter sin lid til trivselsundersøgelse

Hos Odense Symfoniorkester har der ifølge musikchef Finn Schumacker, været en enkelt tilkendegivelse om en seksuel krænkelse i orkestret gennem de seneste tre år.

"Vi har dog ikke kunnet få vedkommende til at melde sig til hverken ledelse, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Den manglende tilbagemelding forsøger samarbejdsudvalget at arbejde med ved at melde klart ud om, hvad der sker, når man henvender sig med en krænkelse, og at man kan have tillid til, at der bliver taget hånd om sagen," siger Finn Schumacker.

Han hæfter sig ved, at Odense Symfoniorkester hvert år gennemfører en trivselsundersøgelse i samarbejde med Odense Kommune, og at seksuelle krænkelser her er på dagsorden.

"Resultatet af undersøgelsen bliver præsenteret for alle medarbejdere, og her vil jeg adressere den aktuelle debat om seksuelle krænkelser og minde om det system til håndtering, som findes i orkestret," siger Finn Schumacker.

Granskning af enkeltsager og individuel rådgivning

Til Kulturmonitor har Aarhus Symfoniorkesters musikchef, Jesper Nordin, tidligere udtalt, at "det er vigtigt ikke at gå i panik, men at granske den enkelte sag nøje."

Imens har interesse- og brancheorganisationen Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO) fremlagt sexisme-bekæmpelsen som "et langt, sejt – men vigtigt – træk."

”Vi har som brancheorganisation bestemt et ansvar for, at vores medlemmer er bevidste om problemerne med sexisme, og at de er gearet til at håndtere personsager på bedst mulig vis. Det ansvar løfter vi blandt andet ved at rådgive vores medlemmer individuelt. Vi vurderer løbende, hvordan vi som organisation kan gøre det bedre, hvordan vi kan øge fokus på sexisme, og hvordan vi dæmmer op for problemet," sagde DEOO's bestyrelsesformand, Eyvind Vesselbo, til Kulturmonitor.

Rettetelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Det Jyske Musikkonservatoriums mesterlærertradition foregik ved at bringe mester og lærling – altså lærer og elev – på tomandshånd. Dette er ikke korrekt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce