0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rogelio Aburto
Foto: Rogelio Aburto

Som ny kunstnerisk chef for Aarhus Symfoniorkester vil 44-årige Jesper Nordin lægge en ny, langsigtet og særdeles ambitiøs kurs for orkestret.

Aarhus Symfoniorkester vil kigge Hollywood-giganter og globale computerspilsfænomener over skulderen: »Det her er ikke noget, der er forsøgt før«

Musik

Jesper Nordin har en plan. Og den lyder vild. Og vovet.

Efter en omtumlet periode for Aarhus Symfoniorkester, hvor den forrige leder Kristian Rahbek Knudsen pludselig fratrådte sidste år som følge af samarbejdsproblemer med medarbejderne, blev den 44-årige dirigent og komponist i december præsenteret som Aarhus Symfoniorkesters nye kunstneriske chef i en ny todelt ledelse sammen med Thorkild Andreasen, der blev orkestrets nye administrations- og sponsorchef.

Siden da har det været småt med udmeldinger om orkestrets langsigtede vision. Indtil nu.

For selvom sæsonen lægger fast halvandet år ude i fremtiden, og Jesper Nordins planlagte tiltag først vil kunne mærkes fra sæsonen 2021/2022, har han alligevel lyst til at lette låget på den gryde, der i øjeblikket syder og simrer på det kunstneriske chefkontor.

’Det er noget, jeg har tænkt over i lang tid, og som kommer til at tage lang tid at realisere. Det er der ingen tvivl om,’ siger Jesper Nordin, da Kulturmonitor fanger ham over telefonen.

Her understreger han, at dele af planen om at ændre og forny Aarhus Symfoniorkester stadig må stå hen i det uvisse, og det for – som han siger – ’ikke at give det hele væk.’

’Men mit klare udgangspunkt er spørgsmålet om, hvordan man kan styrke graden af indlevelse og fordybelse blandt symfoniorkestrets gæster. Der er et fedt engelsk ord, der er lidt vanskeligt at oversætte til dansk. Immersion. Det at lade sig indfange og give sig hen til noget. Det er det, jeg sigter efter at forstærke, og det skal være i alle tråde, der går fra symfoniorkestret og ud i verden – både hos publikum, hos vores erhvervspartnere og øvrige samarbejdspartnere som Musikhuset, Den Jyske Opera og Konservatoriet. Det skal skinne klart igennem, hvad det er, vi nu prøver på.’

Den langsigtede fortælling

Med til Jesper Nordens begejstring for ordet immersion hører også termen world building – et popkulturelt skabelsesfænomen, der får millioner af kulturforbrugere til at knytte sig til film, serier, spil og bøger gennem længere tid, og som herhjemme for nyligt kom på uddannelseskortet i form af en tværmedial manuskriptlinje.

Men hvad det kan traditionsbundne aarhusianske symfoniorkester lære af Hollywood-giganter og globale computerspilsfænomener? Masser, mener Jesper Nordin.

I sidste ende drejer det sig nemlig om noget klassisk som narrativet og dramaturgien – elementer, der lægger kimen for den store, medrivende og ofte tidskrævende fortælling.

’I vores branche er vi er vandt til at planlægge fra år til år uden de store udsving. Det kan være, vi laver nogle temaer for det enkelte år. Det kan være, at det er Carl Nielsen-år eller Beethoven-år, og at det i sig selv sætter retningen. Den slags temaer skal vi selvfølgelig også lave. Vi skal værne om vores kerneydelse og gøre det, vi ved, at vi er gode til. Men vi skal også gøre noget andet,’ siger Jesper Nordin og fortsætter:

’Jeg vil gerne skabe en form for langsigtet dramaturgi, som involverer orkestret, og som udvikler og udfolder en fortløbende fortælling gennem længere tid. Måske fire-fem år. Normalt går man til en koncert, som varer to timer, og så går man hjem igen. Mere behøver man som sådan ikke at engagere sig i andet end den ene, relativt korte fortælling. Det er meget kortsigtet. Men grunden til, at eksempelvis Marvel Cinematic Universe er så stort, er fordi det er tænkt stort og indeholder en meget langsigtet dramaturgi. Det er ikke bare en enkelt film, der skal fortælle en kort historie på to timer. Det samme kan siges om Harry Potter-universet eller de computerspil, der får millioner af mennesker til at investere uger, måneder og år af deres liv til et kulturproduktet.’

Klassiske koncertformer er ikke nok

Kan du være mere specifik i forhold til, hvordan Aarhus Symfoniorkester skal integrere det her langsigtede narrativ? Det lyder ret gennemgribende.

’Det er det virkelig også. Det her er ikke noget, der er forsøgt før i vores branche, i hvert fald ikke mig bekendt. Det er som sagt begrænset, hvor konkret jeg kan være, men det kan for eksempel være ved at skabe en fortælling, hvor orkestret som protagonisten konfronteres med en udfordring, som det så forhåbentlig overvinder og udvikler sig af – ligesom i alle andre gode fortællinger, kort sagt. Uden at blive alt for specifik kunne sådan en udviklingsrække godt være noget, der kunne komme under symfoniorkestrets behandling.’

Og hvordan ville det komme til udtryk?

’På alle mulige måder. Selvfølgelig gennem koncerter, der eksperimenterer på forskellige måder, men også i forhold til at al vores kommunikation og interaktion med vores gæster vil blive skræddersyet og påvirket af, hvad det er for en del af historien, vi er ved at fortælle på det givne tidspunkt. Det vil styrke båndene med alle vores samarbejdspartnere, fordi de bliver mere engagerede, og vi bliver mere engagerede. Det vil også være en øvelse, som styrker os internt, fordi vi på en måde får et formål og et fælles mål.’

Har Aarhus Symfoniorkester da i dine øjne manglet netop det – et formål og et fælles mål?

’For mig at se er det mere en brancheudfordring. Aarhus Symfoniorkester har nogle fantastisk dygtige medarbejdere og kreative kræfter, som er gode til en masse ting. Men i branchen har vi ikke været gode nok til at aktivere vores publikum. De kommer og sætter sig ned i salen og får tingene serveret.’

Men det er ikke nok?

’Nej, ikke helt. Selvfølgelig har vi som symfoniorkestre en god sag i forhold til, at det, vi så serverer, er meget stærkt, specielt og værdifuldt. Og som sagt skal vi ikke ændre ved kerneydelserne og alle de klassiske koncerter. Det er ikke sådan, at vi skal have klovne til at cykle rundt på scenen midt i en Tjajkovskij-symfoni. Tingene skal også have lov til at være enkle og stærke i sig selv. Men vi må også bare konstatere, at dét at forlade sig på den klassiske koncertform alene, på sigt slet ikke er nok. Vi bliver for sårbare i forhold til den virkelighed, der omgiver os, hvis vi fortsætter med at sige: Vi kan kun det her, og det skal vi blive ved med.’

Computerspil, reklamefolk og brugerinvolvering

Du nævner Marvel-filmene og Harry Potter-bøgerne og tidsslugende computerspil som ledestjerner i forhold til Aarhus Symfoniorkesters nye retning. Kan du godt selv høre, at det lyder... besynderligt?

’Ja, helt klart. Men jeg må bare jeg skuffe alle dem, der tror, at man ikke både kan lide klassisk musik og alt muligt andet. Det er jo en fortælling, som er nem for medierne at fortælle – at hvis man kan lide klassisk musik, så kan man kun lide det, og så er man en nørd i den henseende. Det er ekstremt reducerende. Personligt er jeg bare et meget sammensat menneske, som stikker hånden i alle de syltetøjskrukker, der nu måtte være. Jeg har lige så meget glæde af et godt computerspil som af en fantastisk symfoni. Og det kan godt være, at det er lidt utraditionelt eller uvant, men det er jo bare mit held, fordi jeg så kan udfordre og udvidde de faste rammer.’

Du er oprindeligt uddannet hornist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har været ansat i Odense Symfoniorkester, men har senere satset på orkesterdirektion. Hvad er det ved din faglige ballast, der gør dig i stand til at søsætte og løfte den her opgave?

’Jeg har mange forskellige kompetencer fra branchen, i det jeg både har været udøvende musiker, administrator og dirigent. Alle de tre fagområder er jeg dækket ind på. Og så har jeg en nysgerrighed over andre ting, som falder mig helt naturligt. Det er helt klart en styrke lige i den her sammenhæng.’

Hvad er næste skridt?

’Først og fremmest skal jeg snakke med nogle mennesker, som har forstand på, hvilke elementer der konkret bidrager til fordybelsen i koncertøjeblikket. Det kunne være reklamefolk, forskere og så nogle lidt ’Manipulator’-agtige typer. Jeg vil gerne vide, hvordan man kan styrke publikums følelsesmæssige oplevelse og knytte båndet mellem orkester og publikum,’ siger Jesper Nordin og tilføjer:

’Derefter skal vi kigge på, hvordan vi kan indtænke forskellige former for interaktion i koncertsammenhæng. Det er også noget af det, som styrker bånd – når publikum interagerer med orkestret på en eller anden måde. Faktisk uanset hvilken type koncert, der er tale om. Der er mange eksempler på det i tradtionelle koncerter, når folk klapper med på en bestemt måde, eksempelvis til nytårskoncerterne, hvor man altid klapper med de same steder og måske føler, at man tager del i den kunstneriske oplevelse. Det hører også under begrebet interaktion, og jeg vil gerne udforske det begreb nærmere, fordi det styrker publikums indlevelse i den specifikke koncert. ’

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce