0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»På 12 – 18 måneder er NFT’er blevet en milliardindustri på linje med gamingindustrien«

13. april 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Danmark skyder flere platforme op, som gør det muligt for kunstnere at sælge digital kryptokunst. Men hvad er egentlig fidusen bag de digitale samlekort - også kendt under akronymet NFT?


Da Mike ’Beeple’ Winkelmann 11.marts 2021 solgte en NFT (non-fungible token) af det digitale værk ’The First 5000 Days’ på Christie’s til 69,3 millioner dollars – altså vanvittige 469.395.234 kroner – kunne den danske billedkunstner Jonas Kasper Jensen mærke effekten.

»Det var som en flodbølge, der skyllede inde over markedet. Og det blev også reflekteret i mine salg og priser. Nu solgte jeg værker – det gjorde jeg ikke på samme måde før,« siger kunstneren til Kulturmonitor.

Jonas Kasper Jensen været med på kryptobølgen, siden dens spæde start i midten af 2010’erne. I begyndelsen var de bare nogle hundrede kryptokunstnere på verdensplan, der solgte NFT’er til hinanden. Nu er der flere tusinde.

»Jeg har peaket,« griner Jonas Kasper Jensen i telefonen og fortsætter:

»Nu er der ret mange om buddet, og jeg er ikke i den liga mere – slet ikke økonomisk. Der er jo nogle, der hiver astronomiske summer hjem.«

NFT’er er på, hvad der kan føles som et splitsekund, blevet et fænomen båret frem af hype, eksorbitante hammerslag og røverhistorier fra the world wide web. Men hvor det kan være nemt at stemple det som en digital-dille, lanceres der i Danmark lige nu handelsplatforme og projekter med NFT’er som omdrejningspunkt med en internethastighed på 1000 megabit.

Lars Seier har inden for de seneste seks måneder investeret flere millioner i og lanceret platformene Hypery Music, der henvender sig til musikbranchen, og SpaceSeven, som er et regulært kunstmarked for NFT’er. På samme tid har Kristian von Hornsleth sat sejlet på sit kryptoskib og vil indtage de digitale verdenshave med sit NFT-projekt ’Rebels of Wealth’. For nylig kunne han annoncere, at han har solgt NFT’er for to millioner kroner. Og så gav den danske rapper Kesi i det sene efterår sidste år musikere NFT-platformen ’Beatoken’.

Kristian von Hornsleth
Foto: Kristian von Hornsleth

Kristian von Hornsleth er også med på kryptobølgen.

Så hvad skal vi med dem? Hvad skal kunstnerne med dem? Og tegner de sig til at blive en lige så essentiel del af kunsthandlen, som gallerierne eksempelvis er?

Findes der museer for kryptokunst?

Roman Beck er professor og leder af European Blockchain Center på IT Universitetet i København, og han har været engageret i blockchainteknologiens udviklingen fra den spæde start, og har derfor også fulgt kryptokunstens fødsel, og hvordan det har udviklet sig.

»Selv for os, der har fulgt blockchainteknologien, er det kommet som en overraskelse, hvor stort NFT’er er blevet. På 12 – 18 måneder er NFT-kunstindustrien blevet en milliardindustri på linje med spilindustrien,« siger han.

Han forklarer, at NFT’er i begyndelsen mest var et kuriosum, som avantgarde personager med allerede eksisterende krypto-konti måtte være i besiddelse af. Men den anden bølge, som lige nu ruller, har fået flere til at se muligheder i NFT’er – også den traditionelle kunstindustri.

»Jeg spurgte for sjov, hvornår vi mon ville se det første museum for kryptokunst. Til min overraskelse findes sådan et allerede i Seattle,« siger han og kommer med en anden historie, der understreger, at kryptovaluta og NFT’er har mange anvendelsesmuligheder.

For en måneds tid siden afholdt IT Universitetet et blockchainkursus, som nationale og internationale universitetsstuderende var inviteret til. Her var en afrikansk studerende interesseret i at deltage – men finansieringsmulighederne til rejsen var begrænsede.

»Han tog invitationen med min underskrift og skabte en NFT ud af den, og den endte med at finansiere hans rejse. Det er jo helt fantastisk. Så det er ikke fremtidssnak, det her. Det sker nu,« siger forskeren.

En digital goodiebag

En af de nyeste platforme på den danske NFT-markedsplads er Hypery Music, der henvender sig til musikerne, som ønsker et add-on til deres musik-virksomhed. Gennem Hypery Music kan artister skabe en NFT, som kan være en særlig version af et nummer, der ikke er tilgængeligt andre steder, en b-side, cover art, en musikvideo ingen har set, signerede billeder eller lignende.

Det er eksempelvis en mulighed, som den danske sanger Ida Corr har benyttet sig af. Hun har nemlig indgået et samarbejde med Hypery Music om at skabe en NFT på baggrund af hittet ’What’s The Prob Dog? (Let me Think About it)’, som for nylig gik viralt på TikTok.

»Jeg plejer at sige, at NFT’er er som en digital goodiebag,« siger Jakob Deichmann, der er vicedirektør medgrundlægger af Hypery Music.

Presse / Hypery
Foto: Presse / Hypery

Hypery blev lanceret på Café Dan Turéll, som Lars Seier (th) ejer. Jacob Deichmann (tv) i gang med at fortælle om projektet.

Den tidligere musiker udgav sin sidste fysiske CD i 2012 og har siden set, hvordan streaming har helt overtaget, hvordan vi lytter til musik. Helt samme effekt, forventer han ikke, at NFT’erne kommer til at have på den måde, vi distribuerer musik på – men det kan være en måde for kunstnerne at udvide deres repertoire og samtidig tjene en ekstra skærv.

»Det, der er med NFT’erne, er, at vi har en digital tråd i dem. Så når de gensælges, afregner man med det samme med artisten. Artisten får ikke royalties på gensalg af CD’er på Den Blå Avis, det gør de med NFT’er,« siger han og fortsætter:

»Og det er jo i bund og grund det, vi gerne vil. Vi vil gerne putte flere penge ind i fødekæden, så musikerne kan få en ordentlig betaling.«

Men drømmer du ikke også lidt om at sælge NFT’er til flere millioner dollars?

»Nej, det drømmer jeg ikke om. Hvis vi har en artist eller komponist, der sælger en NFT til én million dollars, så kommer det hovedsageligt artisten til gode. Artisten får 80 procent, mens vi får 20. Hvis det sker, er det da bare fint, og vi vil være over the moon,« siger han.

De færreste griner hele vejen ned til banken

Jakob Deichmann er ikke ene om at mene, at NFT’ernes helt store fordel er, at de er digitalt sporbare og derfor kan blive ved med at generere overskud ved gensalg. Det er også en egenskab, som Roman Beck og Jonas Kasper Jensen fremhæver.

Men for Jonas Kasper Jensen handler arbejdet med at skabe NFT’er lige så meget om, at han som kunstner får en mulighed for at komme længere ud med sin kunst, som under normale omstændigheder kun vil eksistere i den fysiske verden, hvor der kan være visse begrænsninger.

»Jeg kan nå et internationalt marked og publikum, og det var ikke sket, hvis jeg havde siddet her i København og vist mine værker frem på traditionel vis. Og for mig var muligheden med at vise værker frem virtuelt med til at holde hjulene i gang under pandemien,« siger billedkunstneren, der lige nu samarbejder med platformen SpaceSeven, som han har skabt 3D skulpturer til, mens han samtidig arbejder på et projekt, hvor en kunstigintelligens som kan generere virtuelle, kunstige bylandskaber.

Men selvom NFT’erne har betydet at nogle kryptokunstnere kan grine hele vejen ned til banken, så understreger Jonas Kasper Jensen, at det ikke er pengene, der har trukket ham ind i krypto-universet.

»Jeg er ærlig talt ikke interesseret i, at folk ikke har råd til at købe min kunst. Det skal kunne købes af folk inden for rækkevidde. Hype-cyklusser kommer og går, og jeg glæder mig personligt till, at det blæser af, og vi får mere arbejdsro, og det ikke bare handler om pris. Det var ikke det, der fik mig til at interessere mig for det i første omgang,« siger han og fortsætter:

»Og så bliver de stadig solgt i en alternativ kryptovaluta, så det er lidt bøvlet og ikke noget, der er blevet til kroner og ører – endnu.«

Jonas Kasper Nielsen
Foto: Jonas Kasper Nielsen

Hvem vil ikke eje et Picasso?

NFT’er og de virtuelle universer, herunder Meta-verset, tegner sig altså til at blive kunstverdens næste arena at udstille på. Roman Beck mener ikke, at vi har set det fulde potentiale endnu.

»NFT’er som kunstform og som en måde at distribuere kunst på kommer til at etablere sig selv som et alternativ til gallerierne, og det er noget, der allerede former kunstindustrien. Og så er der stadig en del diskussioner, der skal tages om, hvordan man udstiller og interagerer med NFT’er og generelt ser på muligheden for at tokenisere fysiske værker. Noget, der lige nu er ulovligt,« siger han.

Hele idéen om at gøre et fysisk værk til et digitalt samleobjekt gennem tokens, synes Roman Beck er interessant. Han har observeret, at mange museer kun udstiller omtrent 40 procent af den kunst, de har. Og på grund af det, har mange museer været nødt til at lukke under pandemien, fordi de ikke kunne udstille deres værker på andre måder end på museet.

»Vi lavede et lille forskningsprojekt, hvor vi undersøgte, om man kunne tokenisere kunstværker. Altså eje en lille del af et Picasso-maleri. På den måde kan kunst lige pludselig blive et mere flydende aktiv, mens man på samme tid hjælper museet med funding,« siger han og fortsætter:

»Det er jo det smukke ved at være et universitet. Her kan vi forestille os det umulige – og ulovlige.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage