0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

SMK-direktør Mikkel Bogh mener, at tidens sondringer mellem det historisk og politisk korrekte, det faktuelle og det frit fabulerende er for kategoriske og unuancerede..

SMK-direktør om 'Negertanz', Jim Lyngvild og identitetspolitikkens kastevinde: »Modsætningen mellem politisk og historisk korrekthed er kunstig og absurd«

Kunst

Der er masser at drøfte i den danske museumsverden for øjeblikket. Måske endda mere end nogensinde.

Mens coronakrisen på 11. måned tester og tyndslider branchens udholdenhed, og byggeplanerne i hovedstaden når nye højder, er fastholdelse sat over for fleksibilitet – og underholdning sat over for fakta – i en aktuel diskussion, der involverer altmuligmanden Jim Lyngvild og Den Gamle By-direktøren Thomas Bloch Ravn.

Et af omdrejningspunkterne i diskussionen – som vi vender tilbage til – er sondringen mellem politisk og historisk korrekthed. Og her passer SMK’s planlagte forårsudstilling, der skal skyde museets 2021 i gang efter nedlukningen, umiddelbart ret perfekt ind.

“Politisk korrekt er jo blevet et slags skældsord. Men det, mange kalder politisk korrekthed, vil jeg kalde en sund forståelse for, at det, vi gør som kulturinstitutioner, har en betydning for mennesker,” siger Mikkel Bogh og tilføjer:

“Når du formidler historie, er du nødt til at tænke på, hvem det er, der skal modtage den historie. Men der er masser af faldgruber i det. Uden tvivl. Det kræver enormt mange museumsfaglige diskussioner, og dem har vi haft. Og det bærer vores store, kommende forårsudstilling også præg af.”

’Vi har ikke selv noget klart svar’

’Kirchner og Nolde til diskussion’ hedder udstillingen, som SMK-direktøren refererer til.

Den er sat til at åbne i foråret 2021 og stiller skarpt på to tyske malere, Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde, der i perioden 1908-1918 satte ekspressionistiske penselstrøg på mennesker og kulturer fra især Afrika og Oceanien – verdenshjørner, hvor Tyskland på daværende tidspunkt var kolonimagt.

Hensigten bag udstillingen er ifølge Mikkel Bogh at ’skildre og nuancere’ berøringsfladen mellem kunst og kolonimagt. I kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsens høje bølgegang og identitetspolitikkens kastevinde er den flade dog snarere blevet til fløje, og netop det vil museumsdirektøren gerne ændre på.

’Hele problemstillingen omkring det dominerende blik, kolonialisering, kunstens politiske og historiske kontekst er fyldt med dilemmaer og spørgsmål, som vi gerne vil rejse med vores udstilling. Derfor har vi også tænkt os sideløbende at invitere til debatarrangementer, hvor vi stiller de her spørgsmål og vender og drejer dem. Det er blandt andet det, der er det nye,’ siger Mikkel Bogh.

Han påpeger udstillingens titel som sigende for et indhold, der er hoppet ned fra moralens høje hest.

’Masser af de spørgsmål, udstillingen rejser, har vi ikke selv noget klart svar på. Det er også derfor, vi har kaldt den det, vi har. ‘Kirchner og Nolde til diskussion’. Titlen adskiller sig fra vores typiske udstillingstitler, og vi håber selvfølgelig ikke, at folk løber skrigende bort og tænker ‘Åh nej, det er weekend, jeg skal altså ikke i skole’,” siger museumsdirektøren.

Hvordan oversætter man ’Negertanz’?

Overvejelserne omkring titler har tidligere fået Statens Museum for Kunst i vælten.

Dengang – i 2016 – drejede omtalen sig om værktitler og handlede konkret om, at museet pludselig havde ændret titlerne på 14 værker i deres kunstsamling, fordi ord som neger, eskimo eller hottentot indgik.

Valget om at ændre titlerne blev i sin tid retfærdiggjort med, at SMK ikke ændrer kunstnernes egne titler, men derimod kun titler, som er blevet givet i forbindelse med salg eller arkivering.

Den sondring gælder også for forårets kommende udstilling, der dog har skudt sværhedsgraden i vejret. Det forklarer Mikkel Bogh og påpeger særligt ét billede – maleriet ’Negertanz’ af Ernst Ludwig Kirchner – som en svær nød at knække.

’Skal man oversætte det til ’Negerdans’? Eller skal man kalde det ’Dans’? ’Dans’ er jo ikke en direkte oversættelse af ’Negertanz’, for i det ord ligger der en masse tidstypiske idéer om den sorte. Dertil ved vi faktisk ikke, om det er Ernst Ludwig Kirchners egen titel,’ siger museumsdirektøren.

Han forklarer videre om en proces, der har været lang og omstændig. Den har inddraget hollandske Stedelijk Museum Amsterdam, som SMK laver udstillingen sammen med, og udmøntet sig i tre møder af en times varighed, hvor seks personer – heriblandt museumsinspektøren, udstillingens kurator og kuratorassistent, en forsknings- og samlingschef samt Mikkel Bogh selv – har deltaget.

“I de overvejelser har der selvfølgelig også indgået forskellige scenarier. Hvordan kan man forestille sig, at det bliver modtaget? Der er jo dem, der mener, at vi ikke må redigere i historien, og det vil vi heller ikke som sådan, selv om kuratering per definition er redigering. Vi er museumsfolk og arkivarer, der arbejder på grundlag af forskning og ny indsigt, så det er mildest talt et følsomt område,” siger SMK-direktøren.

Et spørgsmål om ansvar

Når Statens Museum for Kunst i sidste ende har oversat ’Negertanz’ til ’Dans’ og ladet originaltitlen stå indrammet i en efterfølgende parentes, skyldes det ifølge Mikkel Bogh hverken politisk korrekthed eller helt almindelig berøringsangst.

’I mine øjne er det et udtryk for en etisk refleksion, der er kommet med ind i den historiske formidling,’ siger han.

I Berlingske skriver en journalist, at ’vi har set institutioner som Statens Museum for Kunst lægge sig fladt ned over for tidens bevægelser som #metoo og Black Lives Matter’. Har han noget at have det i?

’Jeg ved ikke, hvad han taler om. Jeg føler ikke, at vi har lagt os fladt ned for noget som helst. Vi har jo først og fremmest reageret på egne tilskyndelser,’ siger Mikkel Bogh og fortsætter:

“Vi har ikke – endnu – lavet nogen udstilling møntet på #metoo. Og Black Lives Matter-bevægelsen var altså betydeligt mindre, end den er i dag, da vi i 2016 ændrede de værkbeskrivelser i vores samling, hvor n-ordet indgik. Såfremt det altså er det, journalisten mener. Jeg ved det ikke.”

Kan du ikke sagtens forestille dig jeres kommende udstilling afføde lignende kommentarer? Det er vel næsten stensikkert, at der er folk, der vil lægge hovedet i hænderne og anfægte, at nu kommer SMK selvfølgelig med den store, identitetspolitiske og postkoloniale udstilling om det udefraseende blik - lige til tiden.

“Det er der uden tvivl nogen, der vil mene, ja. Men som vi også lægger op til med vores ‘Til diskussion’-titel, er det måske ikke kun dårligt. Museer har jo som aldrig før være i stand til at rydde forsider og optage sindene på sociale medier. Der er en enorm opmærksomhed på museernes ansvar for at fortælle historier nuanceret, inkluderende og så videre. Og det ansvar har vi taget på os,” siger Mikkel Bogh og tilføjer:

’Så er det klart, at det også er meget oppe i tiden at skelne mellem, hvad der er historisk korrekt, og hvad der er politisk korrekt. Men man bliver nødt til at løfte blikket fra den diskussion, fordi den er så fordomsfuld. Modsætningen mellem politisk og historisk korrekthed er kunstig og absurd.’

Hvordan det?

“Der findes ikke bare en række historiske kendsgerninger, vi kan lægge frem fuldstændig uafhængigt af konteksten. Al historiefortælling – uanset hvor forskningsbaseret, den er – vil være en redigeret og kurateret fortælling, hvor du piller nogle elementer ud, trækker nogle forbindelser og har nogle hypoteser, du afprøver. Vi ved jo også fra historien, at historieskrivningen selv kan have alle mulige agendaer indbygget i sig. Det gælder også den type af historieskrivning, der er forankret i forskning og viden.

’En mere dynamisk relation’ mellem fakta og fantasi

Her vender samtalen for en stund tilbage til der, hvor den intuitivt startede: Ved mediefejden mellem Den Gamle Bys museumsdirektør, Thomas Bloch Ravn, og altmuligmanden Jim Lyngvild, der i 2018 og 2020 stod bag farverige og velbesøgte vikingeudstillinger på henholdsvis Nationalmuseet og Koldinghus.

Jim Lyngvilds udstillinger – der senere i år er sat til at indtage Kronborg – kalder Thomas Bloch Ravn for ’misvisende’ og slår ned på, at de sætter underholdningen foran faktagrundlaget. Men her sondrer Den Gamle By-direktøren alt for kategorisk mellem fakta og fri fantasi, mener Mikkel Bogh.

’At sætte fakta overfor fri fantasi og historisk korrekt over for politisk korrekt er en alt for rigid måde at stille det op på. Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er jo ikke sådan, at enten præsenterer du klar historisk viden, eller også er det det rene digt. Der ser jeg en meget mere dynamisk relation mellem historiske kendsgerninger og modtagelsen af dem,’ siger museumsdirektøren og tilføjer:

’Det væsentlige i denne sammenhæng er, at der er en klar varedeklaration, så beskueren ikke er i tvivl om, hvorvidt en given fremstilling er baseret på den viden, vi har om emnet.”

Så Statens Museum for Kunst holder som udgangspunkt døren åben for Jim Lyngvild?

’Vi holder ikke døren lukket for nogen. Alle er velkommen til at præsentere en idé for os, også Jim Lyngvild, og så ser vi, om det kunne være relevant for os i en given sammenhæng.’

Næste stop: Grønland

Som led i Dansk Magisterforenings nye kampagne, der bærer titlen ’Forandring og sammenhængskraft frem mod 2030’, har Mikkel Bogh bidraget med kronikken ’Hvem lyser billederne for?’, som gør op med museumsbranchens iboende neutralitet og understreger, at museerne skal turde bide fra sig, hvis de skal overleve på coronakrisens nye markedsvilkår.

’Nøgleordet i denne sammenhæng er ’relevans’,’ lyder det blandt andet i kronikken, hvor SMK-direktøren pointerer, at særligt kunstmuseerne bør blive endnu mere bevidst om deres samfundsmæssige ansvar og ikke ’bare’ hænge billeder på væggene.

Det mantra vil Statens Museum for Kunst selv efterleve, når det i sin omtalte forårsudstilling blander de ekspressionistiske Nolde- og Kirchner-malerier med historiske artefakter og genstande.

’Det er bestemt ikke fordi, at vi skal tage den basale æstetiske glæde – oplevelsen af skønhed og udefinerbar interessanthed – fra publikum eller os selv. Den slags udstillinger, hvor man hænger gode billeder på væggene uden dybere hensigter, skal der også være plads til,’ siger Mikkel Bogh og fortsætter:

’Men det her er første gang, vi har så mange genstande med, og vi har også lavet en udstillingsscenografi, der er lidt mere påvirket af den måde, de etnografiske museer laver udstillinger på. Så du kan sige, at vores store forårsudstilling er en blanding af en kulturhistorisk og en kunsthistorisk udstilling.’

Vil vi se flere af den slags brudflader på grund af coronakrisen? Skal kunstmuseerne og de historiske museer være bedre til at bruge hinanden?

’Det tror jeg. Det er en oplagt anledning til at blande museale og videnskabelige metoder og også en god måde at give et mere nuanceret blik på, hvordan kunst, hverdagsliv og etnografiske genstande fra det, man engang kaldte primitive samfund, kan spille sammen,” siger museumsdirektøren og afslutter:

’Vi er selv i dialog med andre museer om noget lignende. Vi er i dialog med kunstmuseet i Nuuk om en udstilling, der beskæftiger sig med Grønland og det arktiske område og kunst derfra. Det er ikke sat i programmet endnu, for der skal først et større forskningsprojekt i gang, men også det er fyldt med faldgruber. Du træder ind i et område, hvor kunstbegrebet, som du kender det fra den vestlige verden, ikke har været i brug før fra omkring for hundrede år siden. Der skal vi selvfølgelig passe på ikke at tage et kolonialistisk blik på os og sige ‘Nu kommer vi her fra Danmark og ved nok, hvordan den problemstilling skal håndteres, hvad angår Grønland.’ Der handler det om at stille de rigtige spørgsmål og gå ind i et spændende, men meget kompliceret rum.’

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce