0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kunstner bag 'I am Queen Mary' blandt fire erfarne kunstnere som modtager Danmarks største private hæderspris

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire kunstnere får en kærkommen håndsrækning og modtager Danmarks største private hæderspris.

Det drejer sig om kunstnerne Marianne Hesselbjerg, Jeannette Ehlers, Bjørn Poulsen og Jens Haaning, der modtager Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats hæderspris på 750.000 kroner for deres bidrag til dansk skulptur.

Udover en en klækkelig sum får kunstnerne samtidig mulighed for at udstille på Den Frie Udstillingsbygning.

Et af Jeannette Ehlers værker var særdeles omdiskuteret sidste år og er ikke blevet mindre aktuel i kølvandet på debatten om statuer i bybilledet.

Hun er den ene af to kunstnere bag statuen 'I am Queen Mary', som står foran det Dansk Vestindiske Pakhus i København, hvor den sidste år kæmpede for en permanent opholdstilladelse.

“Statuen sender et vigtigt signal om, at vi københavnere er vores historie bevidst. Ved at opføre en permanent statue til minde om historien i det gamle Dansk Vestindien, vedkender vi os i højere grad vores koloniale arv. Statuen vil ikke blot være et symbol, men kan også være med til at skabe debat om en mørk, men vigtig del af vores historie,” sagde formand i udvalget, Kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å).

Dette er også blevet bemærket i bestyrelsen, der tildeler Jeannette Ehlers prisen "for sit kunstneriske virke, som er et vigtigt æstetisk bidrag til diskussionen om de vestlige samfunds koloniale fortid. Ehlers gør dette med en formforståelse og et format, som er særdeles overbevisende."

Udover hædersprisen modtager 10 unge kunstnere legatets talentpris på 100.000 kroner. Du drejer sig om Mia Line, Mathias & Mathias, Marie Munk, Marie Raffn, Amitai Romm, Jens Settergren, Cecilie Skov, Gianna Surangkanjanajai, Rikard Thambert og Fredrik Tydén.

Hædersprisen til billedhuggere er en anderkendelse af markante og årelange kunstneriske praksisser, der har udfordret skulpturens format. Legatet har til formål at opmuntre og sikre de tildelte kunstneres arbejde for fremtiden.

Hvert andet år går priserne til danske komponister og musikere, og hver andet år går de til danske billedhuggere.

Sidste år modtog operasanger Johan Reuter, komponisterne Simon Løffler og Louise Alenius Boserup og klavertrioen Trio con Brio Copenhagen bestående af Soo-Jin Hong, Soo-Kyung Hong og Jens Elvekjær hæderspriserne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce