0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kulturen i Aarhus målt på pengepungen – store udsving i evnen til at tjene penge selv

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stærkt afhængige af drifttilskud eller gode til at tjene penge selv? Der er stor forskel på, hvor gode kulturinstitutionerne i Aarhus er, når det gælder om at hente penge hjem på entré, sponsorater, fondsstøtte og såkaldt “anden indtægt”, hvilket dækker over salg fra blandt andet caféer og lokaleudlejning.

Det viser en oversigt over de aarhusianske kulturinstitutioners økonomi og årlige bruttoomsætning, som kommunens kulturforvaltning har fået udarbejdet.

Kommunen har bedt alle institutioner, der har flerårige aftaler med Aarhus Kommune og modtager over en million kroner i driftstilskud om at udfylde et spørgeskema om, hvor deres omsætning kommer fra. Samtidig har man medtaget de to kommunale kulturinstitutioner Musikhuset og Aarhus Symfoniorkester samt Aarhus Teater, selv om sidstnævnte ikke modtager kommunalt drifttilskud.

Samlet omsætter kulturinstitutionerne for lidt over 907 millioner kroner, men tallene afslører samtidig, at der er stor forskel på hvor gode institutionerne er til at tjene penge selv, og hvor afhængige de er af offentligt tilskud. Hvis man kigger på entréindtægter alene markerer kommunens store institutioner sig. Musikhuset ligger i front med en årlig entréindtjening lige over 50 millioner kroner i 2018. Nummer to er Den Gamle By med lige over 35 millioner, mens Moesgaard Museum og ARoS kommer på de efterfølgende pladser. I den anden ende er det bemærkelsesværdigt, at Kvindemuseet ikke har formået at hente mere end 785.203 kroner ind på entré i hele 2018.

Hvad angår sponsorater, lægger ARoS sig i front med knap 7 millioner, Musikhuset med 5,8 millioner og Aarhus Festuge med lidt over 5 millioner. Også her rammer Kvindemuseet et rundt nul sammen med blandt andet Kunsthal Aarhus og Godsbanen og en række af de mindre teatre.

På det seneste har der været meget fokus på kulturinstitutionernes evne til at tjene penge på anden virksomhed såsom cafédrift, restaurant, lokaleudlejning og andre aktiviteter, der ellers ligger udenfor deres normale område. Her udmærker alle institutioner sig ved at have en eller anden form for indtjening med undtagelse af Teater Katapult. Moesgaard Museum har tjent knap 62 millioner kroner, Musikhuset knap 53,5 millioner og Den Gamle By 39,3 millioner.

Mest interessant set fra et politikerperspektiv er det dog, hvordan det offentlige driftstilskud står i forhold til den samlede omsætning. Her viser tallene, at 40 procent af kulturinstitutionernes omsætning stammer fra offentlige tilskud. Yderligere 10 procent er hentet ind via fondsstøtte, hvor Den Gamle By iøvrigt ligger helt i top med knap 35 millioner kroner i 2018.

I den anden ende er eksempelvis Aarhus Symfoniorkester helt afhængige af både kommunalt og statsligt tilskud. Over 43 millioner kroner af en samlet omsætning på lidt over 54 millioner kommer fra tilskud.

Alle tallene er tilgængelige her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce