Foreninger til Kulturministeriet: »Flueknepperi af værste skuffe«
»Vi har brug for gnist til at fortsætte arbejdet«
»Urimelige krav«
Frivilligdanmark er presset.
Flere af sommerens store begivenheder måtte kæmpe for overhovedet at blive til noget på grund af alvorlig frivilligmangel. Imens falder andelen af foreningsaktive danskere, og lokalbestyrelser er stærkt bekymrede over, hvordan de skal trække nye kræfter til, når de gamle slipper op.
Blandt andet derfor satte Kulturministeriet i forsommeren 2022 gang i en kortlægning af de benspænd, det danske foreningsliv oplever. Ministeriet gennemførte både en stor spørgeskemaundersøgelse og oprettede brevkassen ‘Meld et benspænd’, hvor frivillige og foreningsaktive kunne gøre ministeriet opmærksom på aktuelle udfordringer såvel som komme med forslag til løsninger.
I løbet af halvanden måned modtog Kulturministeriet 261 mails fra alle hjørner af foreningsdanmark – mails, hvor lokalarkiver, skydeklubber, danseforeninger, gymnastikhold og andre kulturelle sammenslutninger klagede deres nød.
Kulturmonitor har fået aktindsigt i de mange svar. Og det viser sig, at klagesangene lyder påfaldende ens, uanset om det er en idrætsudøver eller en korleder, der synger dem.
Ud af de 261 mails kommer cirka 30 bidrag fra kulturforeninger. Og på baggrund af de besvarelser – forskellige som de er – står én ting i hvert fald klart:
Der er nok at tage fat på for Kulturministeriet.
I Skærbæk tager banken 50 procent af pengene
I Skærbæk, der ligger i det søndervestjyske, har den lokale teaterforening haft problemer med overhovedet at finde en bank, som ville have dem som kunde.
»Vi er endt med at måtte acceptere en løsning, som koster os 4-5.000 kroner i gebyrer,« skriver Klaus Hougaard, kasserer i Skærbæk Amatør Teater, i sin mail til Kulturministeriet.
Og når man får mellem 7.000 og 8.000 kroner ind i kontingenter årligt, vil det altså sige, at cirka halvdelen af medlemmernes penge ryger direkte videre til banken.
Klaus Hougaard slutter sin mail af med et kort – og umiddelbart enkelt – løsningsforslag:
»En minimumsgrænse for hvornår banken skal tjekke foreninger i hoved og r.. ville nok være en god idé,« skriver kasseren.
Det koster mellem nul og 5.000 kroner at få – og have – en foreningskonto i Danmark. I løbet af det seneste årti har både priser og gebyrer taget et alvorligt hop op.
Bankerne selv fortæller, at de har været nødt til at sætte priserne op, fordi de i dag skal leve op til flere krav for at være med til at forebygge for eksempel hvidvask og terrorfinansering gennem deres filialer. Og det koster.
En minimumsgrænse for hvornår banken skal tjekke foreninger i hoved og r.. ville nok være en god idé
Klaus Hougaard, kasserer i Skærbæk Amatør Teater
Men det er ikke kun bankerne, der skal leve op til flere krav som følge af hvidvaskningsloven. Der ligger også mere i arbejde i det for foreningerne, der skal levere flere opgørelser og dokumenter til bankerne.
Og netop de voksende bunker af papirarbejde er kulturforeningernes anden helt store frustration.
Begravet i papirarbejde
I Brørup, en lille stationsby i Sydjylland midt imellem Esbjerg og Kolding, giver bankernes administration »bøvl« og »usikkerhed« i hverdagen.
Sådan lyder det i hvert fald i indberetningen fra Ellen Sørensen og Ellen-Marie Viuff, der er henholdsvis arkivleder og kasserer hos det Lokalhistoriske Arkiv for Brørup og Omegn. I mailen til Kulturministeriet beskriver de to, hvordan de finder stor glæde i at arbejde frivilligt med at registrere og opbevare lokalsamfundets historie, men at entusiasmen er ved at ebbe ud.
Det skyldes særligt krav om at sende både sende vedtægter, referater, billed-ID, adresselegitimation, oversigter, flere referater og kundeskemaer til lokalarkivets bank.
»Dette til trods for, at vi jo ifølge GDPR-reglerne ikke må ligge inde med disse oplysninger og lister,« skriver Ellen Sørensen og Ellen-Marie Viuff og afslutter deres mail til ministeriet med et ønske om lov til at kunne bevare gnisten og få noget arbejdsro:
Skriv kommentar