Tilmeld dig Kulturmonitors daglige nyhedsbrev med overblik, nyheder og debat om kultur. Nyhedsbrevene kan indeholde markedsføring i form af bannere.Du er nu tilmeldt Kulturmonitors nyhedsbrev.
Tidligere kulturminister giver verbal lussing til lederne på kunstuddannelser:
»Vi har nogle slappe og svage ledere på de her institutioner«
Et DF-ønske om at ændre Universitetsloven og kritik af Ordrupgaards udstilling om en misogyn maler antænder en engageret diskussion om identitetspolitik og politisk korrekthed i ugens udgave af ’Kulturpolitikerne’. Her sidder Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv og tidligere kulturminister, og Jon Stephensen, Moderaternes kulturpolitiske Folketingskandidat, overfor hinanden.
Ordrupgaard er havnet i en byge af kritik, fordi kunstmuseet ikke tydeligt har skiltet med maleren Peter Hansens misogyne kvindesyn i deres udstilling. Den kritik forholder både Jon Stephensen, Folketingskandidat for Moderaterne, og Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv og tidligere kulturminister, sig til i denne uges udgave af ’Kulurpolitikerne’.
Og hurtigt kommer det til at handle om mere end bare det manglende skilt på Ordrupgaard. Men også om væltede statuer og omskrivninger af kendte børnebøger.
Podcast fra Kulturmonitor - Tidligere kulturminister giver verbal lussing til lederne på kunstuddannelser: »Vi har nogle svage ledere på de her institutioner«
Podcast fra Kulturmonitor - Tidligere kulturminister giver verbal lussing til lederne på kunstuddannelser: »Vi har nogle svage ledere på de her institutioner«
Podcast fra Kulturmonitor - Tidligere kulturminister giver verbal lussing til lederne på kunstuddannelser: »Vi har nogle svage ledere på de her institutioner«
Henter…
Faktisk falder hoveddiskussionerne inden for emnerne identitetspolitik, kønspolitik og generel politisk korrekthed i ugen podcast.
DF’s Morten Messerschmidt har stillet et forslag om, at Chicago-principperne skrives ind i Universitetsloven. Principper, som skal sikre fri tænkning, fri forskning og fri ytringsfrihed på højere læreanstalter og samtidig fritage disse fra at kunne stå til ansvar for, hvorvidt studerende føler sig krænket af undervisningen eller forskningen.
Forslaget falder i halen af flere sager på de videregående kunstneriske uddannelser herhjemme, hvor eksempelvis studerende fra Den Danske Filmskole udvandrede fra undervisningen, fordi de mente, at klip fra filmen ’Dan Dream’ var racistiske. Det fik to undervisere til over for Filmmagasinet Ekko at beklage og notere, at »vi ikke skal vise film, der krænker eleverne«.
Brian Mikkelsen er umiddelbart lunken over for DF’s forslag, men har fulgt med i sagerne fra især Kunstakademiet og Filmskolen. Han udtrykker bekymring over, at tingene »helt klart går i den forkerte retning på nogle kunstskoler« og kommer med en verbal lussing til lederne på de kunstneriske uddannelser og institutioner:
»Vi har nogle slappe og svage ledere på de her institutioner. Stå nu op for, at I er ledere. I er ikke ansatte. I er ansat til at lede en kulturinstitution,« påpeger han.
Jon Stephensen mener heller ikke, at man som det første skal indføre Chicago-principperne. Derimod er han langt mere optimistisk omkring, hvordan nutidens politiske vinde kan skabe fremtidens kunst.
Slutteligt runder de to paneldeltagere, hvorvidt det var den rigtige beslutning at udtage Nadia Nadim til landsholdet, som skal spille med i EM’s slutrunde senere på året.
‘Kulturpolitikerne’ er skabt og produceret af Lasse Marker og Why Consulting i samarbejde med Kulturmonitor. Kulturmonitor har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen.
Ældste
Nyeste
Mest anbefalede
Skriv kommentar
Kopiér link
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Redaktionen anbefaler
'Kulturpolitikerne':
Ida Auken og Nikolaj Bøgh i debat om ny aggressiv publikumsadfærd, krisen på Naturkraft og stilstanden i dansk filmproduktion
Skriv kommentar