0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De to medieordførere Dennis Flydtkjær (DF) og Kasper Sand Kjær (S)

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF-ordfører om streamingtjenesternes kulturbidrag: »Branchen er overophedet – der er jo aldrig blevet produceret så meget indhold, som der bliver lige nu«

Medieordførerne Kasper Sand Kjær (S) og Dennis Flydtkjær (DF) diskuterer i denne udgave af ‘Kulturpolitikerne’ den nye medieaftale – ikke mindst hvorfor de blå partier endte med at stå udenfor.

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et smalt medieforlig, kunststøtteuddelingen til Katrine Dirckinck-Holmfelds buste-udstilling og protesterne mod at flytte Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelse til Holstebro.

Det er emnerne i denne uges udgave af ‘Kulturpolitikerne’, hvor de to medieordførere Kasper Sand Kjær (S) og Dennis Flydtkjær (DF) krydser klinger.

Kulturpolitikerne - en Kulturmonitor debatpodcast

Podcast fra Kulturmonitor – DF-ordfører om streamingtjenesternes kulturbidrag: »Branchen er overophedet – der er jo aldrig blevet produceret så meget indhold, som der bliver lige nu«
Podcast fra Kulturmonitor – DF-ordfører om streamingtjenesternes kulturbidrag: »Branchen er overophedet – der er jo aldrig blevet produceret så meget indhold, som der bliver lige nu«

Henter…

Dansk Folkeparti endte sammen med de øvrige blå partier med at forlade medieforhandlingerne i 11. time, og det var der flere gode grunde til, forklarer Dennis Flydtkjær. Herunder ikke mindst det meget omdiskuterede kulturbidrag, der tvinger streamingtjenesterne til at betale seks procent af tjenesternes omsætning i Danmark.

»Når man lægger en afgift på streamingtjenesterne, så stiger prisen formentlig til en vis grad. Jeg er med på, at de kan få nogle af pengene ud igen, men når man lægger en skat eller en afgift på noget, så er der jo i sidste ende kun forbrugeren til at betale,« siger Dennis Flydtkjær som en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti og de øvrige partier ikke kunne tilslutte sig aftalen.

»En anden grund er, at branchen er overophedet – der er jo aldrig blevet produceret så meget indhold, som der bliver lige nu. Jeg synes godt, at man kunne have lavet det på en anden måde uden de her prisstigninger.«

Ikke langt til Holstebro

De to ordførere diskuterer også Statens Kunstfonds støtte til Katrine Dirckinck-Holmfelds buste-udstilling og protesterne mod at flytte Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelse til Holstebro, hvilket modstanderne mener vil forringe mulighederne for både at tiltrække de dygtigste elever og de bedste lærere.

Det argument køber Kasper Sand Kjær dog ikke.

»Længere er der jo så heller ikke til Holstebro. Og hvis det betyder, at man må tage en uges undervisning i Aalborg, fordi man kan flyve en international danselærer ind, så løser man nok det. Det har jeg egentlig tillid til, at uddannelsesinstitutionen nok skal kunne løse,« lyder det fra Kasper Sand Kjær.

‘Kulturpolitikerne’ er skabt og produceret af Lasse Marker og Why Consulting i samarbejde med Kulturmonitor. Kulturmonitor har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce