Denne uges udgave af Kulturmonitors debatpodcast ’Kulturpolitikerne’ kredser i høj grad om de igangværende medieforhandlinger, der ifølge dennes uges paneldeltagere, Uffe Elbæk (FG) og Dennis Flydtkjær (DF), nu er inde i den afgørende fase.
Kulturpolitikerne - en Kulturmonitor debatpodcast
Podcast fra Kulturmonitor – DFs kulturordfører om den afgørende fase i medieforhandlingerne: »Jeg tror lige som Uffe, at der godt kan laves et bredt forlig«
Podcast fra Kulturmonitor – DFs kulturordfører om den afgørende fase i medieforhandlingerne: »Jeg tror lige som Uffe, at der godt kan laves et bredt forlig«
»Vi går jo ind i den sidste fase nu, hvor der i teksten blandt andet står, at alt det om lyd skal prioriteres nu og der kunne jeg personligt godt tænke mig, at animation blev en del af det. Og så har jeg et ønske, som jeg ved, at jeg deler med Dennis Flydkjær og det handler om, hvordan vi får åbnet DRs arkiver op,« fortæller Uffe Elbæk.
»Men i de store stræk, der synes jeg, at det ser rigtig godt ud omkring platformsneutralitet og en styrkelse af de lokale og regionale medier. Det lugter faktisk ret godt,« fortsætter han.
Alle skal give sig lidt
Det samme mener Dennis Flydtkjær, der mener, at hele forløbet har været godt omkring forhandlingerne.
»Nu er vi kommet til den fase, hvor der bliver nødt til at blive skåret nogle hjørner af. Jeg tror ligesom Uffe, at der godt kan laves et bredt forlig, men det kræver selvfølgelig også, at vi alle sammen giver os lidt,« lyder det fra DFs kulturordfører.
De to kommer også ind på radioområdet, hvor brugerundersøgelser har vist, at få danskere kender til Radio4 og endnu færre lytter til 24Syv. Alligevel er DFs Dennis Flydtkjær ikke afvisende på spørgsmålet om, hvorvidt 24Syv skal fortsætte, efter deres sendetilladelse udløber.
»Vi i Dansk Folkeparti har dårlige erfaringer med at lukke radiokanaler,« lyder det fra kulturordføreren med slet skjult hentydning til, Radio24Syvs politiske skæbne.
‘Kulturpolitikerne’ er skabt og produceret af Lasse Marker og Why Consulting i samarbejde med Kulturmonitor. Kulturmonitor har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar