0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Gregers Tycho og Valdemar Ren
Foto: Gregers Tycho og Valdemar Ren

Teaterchef Jon Stephensen har sammen med Lars Løkke Rasmussen sat ord på Moderaternes kulturpolitik.

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Moderaterne løfter sløret for partiets kulturpolitik: Vil øge statens kulturbudget med en milliard kroner ekstra de næste fem år

Partiformand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har sammen med sin efterhånden faste wingman på kulturområdet, teaterchef Jon Stephensen, løftet sløret for det nye partis kulturpolitik

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En milliard kroner ekstra de næste fem år. Sådan ser bundlinjen ud hos tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne, når det handler om fremtidens kulturliv.

I en kronik i Politiken har Lars Løkke Rasmussen sammen med sin efterhånden faste wingman på kulturområdet, teaterchef Jon Stephensen, løftet sløret for Moderaternes kulturpolitik – og de to har haft den store pengepung fremme.

»Der er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer alle får de værdier, der holder vores fællesskab oppe og gør Danmark til et stærkere og bedre land for alle. Moderaterne vil derfor styrke kulturen og øge kulturbudgettet med en milliard ekstra de næste fem år. En afgørende investering i vores fremtid,« lyder det blandt andet i kronikken.

Pengene skal ifølge Moderaterne findes gennem en “ansvarlig økonomisk politik, prioritering og reformer” – uden at dette dog defineres nærmere.

Kulturpas og ny vækstfond

Til gengæld bliver der sat ord på, hvad de mange penge blandt andet skal bruges til.

Moderaterne vil indføre en efterhånden velkendt traver nemlig et kulturpas til alle unge, når de fylder 15 år. Konkret skal kulturpasset være på 2.000 kroner, som skal kunne bruges som tilskud til fem oplevelser inden for musik, film, sport, teater, litteratur og museer. Kulturpasset skal også kunne bruges til medlemskab i en idrætsklub.

Moderaterne foreslår desuden, at der bliver gratis adgang til statens museer og samlinger. Museerne vil blive kompenseret krone til krone for dette. Samtidig vil man indføre daglig morgensang på alle danske folkeskoler, frisætte Det Kongelige Teater og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg for deres forpligtelse til at spille klassikere og endelig vil man på sigt etablere en kulturens vækstfond, der skal skabe økonomi og generere arbejdspladser inden for kunst og kultur.

»At øge kulturbudgettet med en milliard kroner de næste fem år, er unødvendigt, vil nogle sikkert mene. Men tænk lige efter engang: Tænk på de mange steder i samfundet, hvor det kommer til at betyde en kæmpe forskel, at især børn og unge får mulighed for at opleve et fællesskab gennem sport og kultur, som de slet ikke er en del af i dag,« lyder det i kronikken.

Det næste folketingsvalg i Danmark skal afholdes senest den 4. juni 2023.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce