I ugens udgave af podcasten ’Kulturpolitikerne’ diskuterer Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Morten Messerschmidt (DF) blandt andet Charlottenborg Fondens aflysning og efterfølgende geninvitation af den systemkritiske russiske kunstner Sergei Prokofiev, Moesgaards dilemma med tilbagelevering af ukrainsk kulturarv og kønsbalancen i den danske musikbranche.
Kulturpolitikerne - en Kulturmonitor debatpodcast
Podcast fra Kulturmonitor – Morten Messerschmidt og Charlotte Broman Mølbæk i 'Kulturpolitikerne': Skal dansk kultur støtte eller boykotte Putin-kritiske kunstnere?
Podcast fra Kulturmonitor – Morten Messerschmidt og Charlotte Broman Mølbæk i 'Kulturpolitikerne': Skal dansk kultur støtte eller boykotte Putin-kritiske kunstnere?
Mange kulturinstitutioner har været hurtige til at boykotte alle russiske kunstnere, men er det virkelig den rigtige vej frem – skal dansk kulturliv aflyse eller derimod støtte Putin-kritiske kunstnere, der ønsker at udstille i Danmark, spørger vært Lasse Marker.
Ifølge Morten Messerschmidt er det en beslutning, der ligger hos de enkelte kulturinstitutioner, men han opfordrer til, at man »ser på nuancerne i det.«
»Vi er jo fra Vestens side allieret med, eller har sympati for dem, der ønsker en anden styreform i Kreml, og derfor synes jeg, at det er underligt, at man vælger at lukke ned for sådan en kunstner her,« siger han i podcasten, og kalder det en »kedelig udvikling« at politikerne i denne sag får så meget indflydelse på, hvad der bliver udstillet på museerne.
Og selvom Charlotte Broman Mølbæk med egne ord har været »glad« for kulturministerens udmelding om emnet, er hun enig.
»Man skal huske, at noget af det som kulturen og kunsten kan er at italesætte systemkritik, og der synes jeg, at det er den rigtige distinktion at lave, at når man har en systemkritiker af Putins styre, så skal man have lov til at udstille i Vesten, for det er en vigtig del af det oprør, der foregår,« lyder det fra Charlotte Broman Mølbæk, der desuden påpeger signalværdien i, at det er russere selv, der rejser kritikken af det russiske regime.
Efterfølgende diskuterer panelet, hvorvidt Moesgaard Museum skal levere ukrainske artefakter tilbage til landet, mens bomberne falder, eller om genstandene skal beskyttes i Danmark, indtil der er ro på situationen. Slutteligt vender de to politikere balancen mellem mænd og kvinder i musikbranchen, der stadig hælder til mændenes fordel.
‘Kulturpolitikerne’ er skabt og produceret af Lasse Marker og Why Consulting i samarbejde med Kulturmonitor. Kulturmonitor har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar