0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Annika Byrde
Foto: Annika Byrde

Med 3.518 personlige stemmer blev Mia Nyegaard Radikale Venstres kraftigste vælgermagnet ved kommunalvalget i København.

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt borgmesterskab tager form: Mia Nyegaard vil gøre København til en »børnekulturhovedstad«

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Mia Nyegaard (R) 1. januar tiltræder som Københavns nye kultur- og fritidsborgmester, bliver det med fire års erfaring fra socialborgmesterposten i frisk erindring.

Til Kulturmonitor har den nyudnævnte kulturborgmester allerede beskrevet, hvordan hun ser frem til at »føre noget socialpolitik fra kulturområdet«, og nu har Berlingske fået den radikale stemmesluger – der gik til valg på socialpolitiske mærkesager og fik over 3.500 personlige stemmer – til at konkretisere sine kulturpolitiske visioner.

Foruden at tage udgangspunkt i det radikale kulturudspil, ’København skal være kulturhovedstad’, har Mia Nyegaard som målsætning at gøre København til en »børnekulturhovedstad«, fortæller hun.

»Som barn bruger man bibliotekerne mere, end man gør som voksen. Eller som voksen går man mere i teatret, end man gør som barn. Det er en af de ting, jeg gerne vil ændre på. At vi også bliver en børnekulturhovedstad, så børn, tidligere i deres liv, bliver introduceret til forskellige former for kultur, for eksempel i teatret eller i musikskole, så de får interesse for det,« siger den nye kulturborgmester til Berlingske.

Mia Nyegaard har siden 2018 været københavnsk socialborgmester til stor begejstring for kolleger fra både rød og blå blok, der ser lovende perspektiver i hendes spring til et nyt ressortområde. Dog har tidligere kulturborgmester Pia Allerslev (V) opfordret Nyegaard til at se bort fra sine indarbejdede fokusområder og erfaringer inden for socialpolitikken.

»Den viden skal hun nok lægge til side. Det er vigtigt, hun løfter det område, hun nu har, og lader de andre om at passe deres områder,« lød det fra Pia Allerslev.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce