0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Indtil nu har kunstnerisk virksomhed i Danmark været fritaget fra moms, men ifølge forslaget fra Skatteministeriet vil man ændre reglerne for at bringe loven i overensstemmelse med EU-retten. Her ses skatteminister Morten Bødskov (S).

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hundredevis af danske kulturfolk frygter for branchens fremtid efter nyt lovforslag om momsbetaling

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hundredevis af personer fra det danske kulturliv udtrykker alvorlig bekymring for et nyt lovforslag, der fremover vil påbyde kunstnere at betale moms, når de modtager rettighedsmidler for deres værker.

Det skriver Politiken på baggrund af et debatindlæg stilet til statsminister Mette Frederiksen (S) og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som 265 personer fra kulturlivet – heriblandt musikere, forfattere og filmfolk – har underskrevet. En af dem er formand for interesseorganisation Danske Filminstruktører Christina Rosendahl, der til avisen spidsformulerer debatindlæggets pointe.

»For mange kunstnere er de her rettighedsmidler afgørende. De, der er nederst i kæden – det kan være talentlaget eller den mere eksperimenterende kunst, som vi også har rigtig meget brug for – de vil blive ramt først,« siger hun til avisen og kalder lovforslaget »fuldstændig udueligt«.

Skatteminister forsikrer: »Vi lytter naturligvis«

Det er skatteminister Morten Bødskov (S), der har rejst forslaget, som også Danske Forlag og Danske Dramatikere frygter konsekvenserne af. Ifølge sidstnævntes formand, manuskriptforfatter Nicolaj Scherfig, vil den lov nye gøre det kunstneriske arbejde i Danmark »endnu mere sårbart« i en tid, hvor coronakrise-styringen stadig fylder meget.

Hertil er det ifølge Politiken Danske Forlags vurdering, at momsbetalingen vil betyde færre udgivelser på forlagene og en bremsning i udviklingen af dansk litteratur.

Selv erklærer skatteministeren sig lydhør over for branchens kritik, og derfor er lovbehandlingen af forslaget foreløbigt udskudt til 2. december.

»Vi lytter naturligvis til de input, aktørerne på området kommer med. Fremsættelsen af forslaget er udskudt en måned – netop for at have god tid til at se på, om forslaget skal justeres. Samtidig foreslås ændringerne først at træde i kraft fra 2023. Det betyder, at alle får god tid til at indrette sig på de nye regler,« siger Morten Bødskov i et skriftligt svar til Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce