0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR
Foto: PR

De seneste tal fra Applaus' kulturbarometer giver grund til svag optimisme.

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Restriktionernes tilbagetog øger hver tredjes lyst til at opleve kunst og kultur – endnu flere lader sig dog ikke påvirke 

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes kulturforbrug og købevillighed har været ude på lidt af en rutsjebanetur siden coronapandemiens udbrud, og den seneste kulturbarometer-måling tegner endnu en gang et noget usikkert billede af publikums tilslutning til branchen – dog med positive takter i den rigtige retning.

På trods af at 45 procent udtaler, at de lempede restriktioner i kulturlivet ikke har påvirket deres lyst til at opleve kunst og kultur, siger 32 procent, altså cirka hver tredje, at deres lyst til at opleve kultur er blevet påvirket positivt af, at restriktionerne er blevet ophævet.

Derudover er der også en lille stigning i andelen af danskere, der har oplevet kultur i den seneste måned og i andelen, der har fået mere lyst til at opleve professionel kultur.

Det er ikke første gang, at kulturbarometer-målingen foretaget af Applaus og Rambøll Management Consulting har fremvist en positiv indstilling fra borgerne, men i både anden og tredje måling pegede publikum på, at restriktionerne holdt dem tilbage fra at benytte kultur- og fritidstilbud i lige så høj grad, som de ønskede.

’Endnu ikke i mål’

Nu er de fleste restriktioner, som for eksempel mundbind og time-slot-bookinger, rullet tilbage, og det kan ifølge Dansk Teaters direktør Peter Mark Lundberg tydeligt observeres i danskernes nyeste besvarelser.

”Ophævelserne af restriktionerne giver borgerne lysten til kulturlivet tilbage. Det er positive nyheder for et trængt kulturliv på et tidspunkt, hvor efterårssæsonen mange steder skydes i gang, men vi er endnu ikke i mål. Der er fortsat udfordringer med at få publikum tilbage, som kræver gode løsninger fra både politikere og kulturliv, før vi igen kan ånde lettet op og lægge nedlukningen af kulturlivet bag os,” udtaler Peter Mark Lundberg i en pressemeddelelse.

De positive toner skal tages med et gran salt

Selvom 32 procent af de adspurgte siger, at de fjernede restriktioner har givet dem større lyst til at komme ud og opleve kultur, skal tallene dog tages med et gran salt. Ifølge Lene Struck-Madsen, projektleder for Applaus, kan der nemlig være langt fra tanke til handling, hvilket også viste sig at være sandt i den fjerde måling, der på trods af positive tilbagemeldinger i den tredje, viste at publikums mod på at opleve fysisk kultur var dalet.

”Den nye måling viser meget tydeligt, at borgerne endnu engang melder sig klar til at benytte sig af kulturlivet – men der kan som bekendt være langt fra tanke til handling, og selvom lysten måske er til stede, så er det ikke sikkert, at kulturinstitutioner kan forvente at blive løbet over ende lige med det første. Det er dog positive toner, som indikerer, at der er noget for kulturinstitutionerne, de kan bygge videre på,” udtaler Lene Struck-Madsen.

Se alle resultaterne i den seneste kulturbarometer-måling her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce