0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Presse
Foto: Presse

Erhvervspsykolog Thea Mikkelsen.

Erhvervspsykolog vil have dilemmaerne på kulturens arbejdsmarked frem i lyset: »Det kan styrke branchen og ledelsen af området«

Kulturpolitik

Mange ekstremt dygtige mennesker, der er dedikerede og fulde af idéer, men til tider også dybt konservative og i besiddelse af et komplekst syn på succes i en arbejdsvirkelighed, som er under forandring og præget af personlige relationer og svære valg.

Det er nogle af de karakteristika, der står frem, når erhvervspsykolog Thea Mikkelsen kigger på kulturbranchen.

Hun har arbejdet med kulturlivet siden 2007 og har over tid spottet nogle forandringer og behov, der træder stadig tydeligere frem i takt med udviklingen – og som coronakrisen kun har skærpet.

“Kulturbranchen er særlig, og der er et behov for, at branchen som sådan bliver mere udtalt omkring dilemmaer og svære valg for at sikre en fælles læring. Det kan styrke branchen og ledelsen af området – og også udvikle kulturlivet,” mener Thea Mikkelsen, der står bag en række interview, som Kulturmonitor bringer i løbet af de kommende uger, og hvor kulturledere reflekterer over deres virke i lyset af krisen.

Der er ikke kun én bundlinje i kulturlivet

Da Thea Mikkelsen begyndte at arbejde med kulturområdet for 14 år siden, var det med temaer som samarbejde og stressehåndtering på kunstneriske uddannelsers efteruddannelser – særligt Den Danske Filmskole og Arkitektforeningens efteruddannelse. Efterfølgende har hun udvidet sit virke i branchen og arbejder som coach og konsulent for ledere, ledelsesgrupper, freelancere og selvstændige.

I dag er hun blandt andet tilknyttet arkitekternes efteruddannelse og har sessioner med alle de konsulenter, der bliver ansat på Det Danske Filminstitut omkring den strategi, de lægger ned over deres virke under ansættelsen.

“Derudover arbejder jeg med sparring med både individer og grupper, strategiseminarer og kulturledelse – især på områderne film, arkitektur, museumsvirksomhed, men det kan også være musikere, billedkunstnere og designere og andre aktører i kulturlivet,” fortæller Thea Mikkelsen.

Noget af det særlige ved kulturbranchen er i erhvervspsykologens øjne, at der ikke kun er én bundlinje. Den personlige bundlinje er generelt vigtig – og ofte også vigtigere, end det kan være tilfældet i andre hjørner af arbejdsmarkedet.

“Kultursektoren er befolket af mennesker, der har taget et meget personligt valg om at være der. Rigtig mange er ekstremt dygtige og kunne have brugt deres engagement og evner inden for andre brancher og fået meget mere ud af det rent økonomisk. De kunne måske også have fået mere indflydelse,” siger hun og uddyber:

“Folk, der går ind i kulturbranchen, tror rigtig meget på kultur som værdiskabende og meningsfuldt for mennesker og samfund. Arbejdet skal give mening for dem selv – og for et publikum og dem, der finansierer kulturen, før regnskabet går op.”

Det handler om at få kompetencer i spil

Thea Mikkelsens fokus afhænger 100 procent af, hvilke problemstillinger hendes kunder og klienter kommer med.

“De fleste har en del erfaring og har også ofte har oplevet succes, men de finder så ud af, at det ikke er nok at være dygtig. Problematikken handler ofte om, hvordan de kan få sat deres egne – eller organisationens – kompetencer i spil. Og det kan være i forhold til mange ting,” siger Thea Mikkelsen.

Temaerne kan eksempelvis være, hvordan man får medarbejderstaben med, hvordan man kan sikre bedre indtjening, hvordan man kan få en bedre kontakt med sit publikum, hvilken strategi der kan være motiverende for medarbejdere og samtidig har potentiale til at styrke virksomheden, eller hvordan man bedst strategisk kan vurdere, hvordan man skal prioritere tid og ressourcer.

“Kreative mennesker er gode til at få nye idéer, så det der med at holde sig til én ting, kan godt være en udfordring,” konstaterer Thea Mikkelsen.

Penge og publikum fylder mere

I løbet af den årrække, hvor erhvervspsykologen har arbejdet med kulturområdet, har flere ting ændret sig, når man ser på branchen fra et helikopterperspektiv. Det gælder blandt andet i forhold til økonomi.

“Det har ændret sig meget siden 2007. Det er blevet mere almindeligt at have fokus på økonomi og sit publikum, mens man tidligere ikke ønskede at tale om penge,” fortæller Thea Mikkelsen.

Også fokus på publikum – og dermed formidlingen af kultur – er øget.

“Det ser jeg blandt andet meget tydeligt på museumsområdet, hvor der er nogle konflikter, som ikke var der i samme grad tidligere. Det kan for eksempel dreje sig om, hvorvidt det er formidlerne eller forskerne, der er de centrale personer, for mens det tidligere var forskningen, der var i centrum på museerne, har formidlingen i dag fået en meget mere fremtrædende position. Det kan rejse spørgsmål om, hvordan forskere og formidlere bedst arbejder sammen, og om det er forskning eller formidling, der vejer tungest, når en udstilling for eksempel skal have en titel,” siger Thea Mikkelsen og konkluderer:

“De mennesker, institutioner og virksomheder, jeg arbejder med, kommer med noget, der handler om at stå i det krydsfelt. Men hvordan, de står der, er utroligt forskelligt. Det interessante er også at gå ind i det individuelle valg. Man kan ikke træffe den samme beslutning på Nationalmuseet som hos Aros. Det afhænger af institutionens identitet, medarbejderne og ens egen vision og engagement. Det er også det, der giver mulighed for en originalitet.”

Refleksioner over dilemmaer er helt centralt

Når Thea Mikkelsen arbejder med kulturaktører, er omdrejningspunktet at reflektere over mulighederne – samt ikke mindst dilemmaer og valg.

“Man kan gå den ene vej, eller man kan gå den anden vej. Og der er fordele og ulemper ligegyldigt, hvad man vælger, og der vil aldrig være en løsning, som er den endegyldigt rigtige. Derfor skal man reflektere og tage stilling, og det er det svære. Men det er også, når man tager svære beslutninger, at man træder i karakter – både som leder og som institution,” påpeger hun.

Og det er netop her, at erhvervspsykologen ser et potentiale, som både kan styrke kulturbranchen og ledelsen på området. For mens man i erhvervslivet og på erhvervsorienterede uddannelsesinstitutioner som CBS har fokus på at analysere og dele cases, er det ikke i samme grad tilfældet i kulturlivet.

“Kulturlivet ville have godt af at arbejde med sine cases på en professionel måde. I dag foregår det meget ved middagsbordene, men det ville være godt med en professionalisering. Hvad er det for nogle beslutninger, man tager? Og hvad skal der til for at træffe de rigtige beslutninger? Hvornår er det eksempelvis relevant at være super innovativ, og hvornår er det mere relevant at fordybe sig i en tradition? Der er et potentiale i at fremhæve dilemmaerne mere,” konstaterer Thea Mikkelsen.

Hun fremhæver det som væsentligt at komme omkring i de selvfølgeligheder, der er i enhver organisationskultur.

“Altså at man får det tænkt ordentligt igennem, og at man får spejlet det mod, der ligger i de forestillinger om, hvor man gerne vil hen. At have nogle at tænke med, hvor bordet ikke fanger, så man kan få tænkt sine tanker til ende og få et sprog for sin strategi og sine beslutninger. Det er nemlig også en vigtig ting. Hvis man skal skabe opbakning til sine idéer, skal man have et sprog, der forklarer dem,” siger Thea Mikkelsen.

Dilemmaer kan blive meget personlige

I et foranderligt kulturliv under udvikling – og hvor eksempelvis digitaliseringen af kulturtilbud er område, som næsten enhver aktør må tage stilling til – kan også ens personlige relationer skabe dilemmaer.

“Ofte er der jo ikke tale om kæmpe medarbejderskarer, og der bliver skabt mange personlige relationer på kulturens arbejdsmarked. Så hvis man begynder at se på, om man faktisk har brug for nogle helt andre kompetencer for at lykkedes med noget nyt, så kan det kræve, at man tager nogle virkelig svære og ubehagelige beslutninger. Det kan være beslutninger, der involverer personlige relationer og måske også provokerer ens eget værdisæt,” siger Thea Mikkelsen.

Dilemmaerne kan også blive meget personlige på en anden vis. Hvis man for eksempel er en introvert type, der er vant til at fordybe sig i forskning, men som bliver mødt af nogle nye krav og behov om eksempelvis at gøre en kulturinstitution relevant over for nye målgrupper eller erhvervslivet, hvordan finder man så sin vej og sikrer, at ens viden og rolle kommer i spil på den rigtige måde?

“Det handler om personlig udvikling. Og om at finde ud af, hvordan man kan komme i spil i en ny ramme. Hvis man skal lave en autentisk transformation, så skal man tage sin egen rolle meget alvorligt,” siger Thea Mikkelsen, der oplever kulturbranchen som en virkelig saglig branche, som sætter faglighed og kompetence utrolig højt.

Krisen er både en udfordring og en mulighed

Derfor kan det også godt være udfordrende at tænke innovativt i branchen.

“Det kan jo godt være lidt dilettantisk, når man prøver nogle nyt og ukendt. Og selvom kulturlivet på mange måder er præget af stor kreativitet, så kan det være ekstremt konservativt på andre måder – eksempelvis i forhold til udvikling, hvor der kan være en tilbøjelighed til, at man simpelthen ikke vil høre tale om, at man kan udvikle på andre måder end normalt, og så ender man med at blive fanget i kendte processer,” siger Thea Mikkelsen, som både ser coronakrisen som en udfordring og en mulighed for kulturbranchen:

“Det er meget dobbelt. På den ene side har den været en form for pause uden publikum hver dag, og hvor produktioner er blevet sat i bero, så der er kommet et rum til at tænke sig om. På den anden side har krisen også åbnet for en dyb, dyb angst. For hvad er man uden publikum? Og hvad med økonomien? Der er nogle, som har været nødsaget til at træffe nogle meget svære valg.”

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce