0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Presse/Martin Rosenauer og Martin Dam Kristensen
Foto: Presse/Martin Rosenauer og Martin Dam Kristensen

Henrik Sveidahl fra Rytmisk Musikkonservatorium og Mads Thygesen fra Den Danske Scenekunstskole.

Rektorer er overraskede over politisk forslag om flytning af kunstneriske uddannelser til Holstebro: »Ved ikke præcist, hvad der er i spil«

Kulturpolitik

60 uddannelsespladser på de videregående kunstneriske uddannelser skal flytte fra København til Holstebro. Sådan lyder et af elementerne i regeringens nye udspil ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.

’Der skal være bedre mulighed for at tage en kunstnerisk uddannelse rundt om i landet. I dag ligger 75 procent af studiepladserne på de videregående kunstneriske uddannelser i de to største byer, mens kun 25 procent befinder sig i resten af landet,’ skriver regeringen i udspillet, hvor det endvidere lyder:

’Regeringen ønsker at styrke adgangen til kunstneriske uddannelser i hele landet, og hermed samtidig understøtte og fremme det lokale kulturliv. Tilstedeværelsen af kunstneriske uddannelser skaber bedre grobund for opblomstring af kreative miljøer og rigere kulturtilbud for de danskere, der bor uden for hovedstaden.’

Konkret foreslår regeringen, at 30 pladser på Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser flytter til Holstebro, mens der også er planer om at flytte 30 studiepladser på musikområdet fra København til Holstebro og lave en ny musikuddannelse.

På Rytmisk Musikkonservatorium i København kan rektor Henrik Sveidahl endnu ikke give noget klart svar på, hvordan regeringens forslag kan komme til at betyde for uddannelsesstedet – ikke mindst fordi han først hører om det nu og ikke er blevet taget med på råd i forbindelse med udspillet.

“Altså, det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har ikke fået nogle informationer om, hvordan man vil rulle det ud,” siger Henrik Sveidahl til Kulturmonitor, mens rektor Mads Thygesen fra Den Danske Scenekunstskole meddeler, at han har brug for at få et dybere kendskab til det politiske udspil, før han for alvor kan udtale sig om det.

“Jeg ved ikke præcist, hvad er er i spil. Jeg ved kun, at det drejer sig om omkring 30 uddannelsespladser og om danseområdet. De 30 pladser svarer til det antal af studerende, vi har på dans og koreografi i København, men jeg kan hverken be- og afkræfte, at det drejer sig om alle uddannelsespladserne i København. Jeg ved det simpelthen ikke endnu,” siger Mads Thygesen til Kulturmonitor.

Musik-rektor bakker op om den politiske ambition

På trods af manglen på indsigt i udspillets detaljer, mener Henrik Sveidahl overordnet, at forslaget er fint.

“Jeg kan sagtens forstå den politiske ambition. Jeg synes også, at det er en god ide at få bredt kulturen og kulturuddannelserne mere ud i landet. Det er rigtig godt set. Så det har jeg ingen problemer med.”

Hvordan ser du på muligheden for at der vil ske en yderligere udflytning af pladser, hvis dette bliver effektueret. Er dette blot et første skridt?

“Det ved jeg ikke noget om. Men det er tydeligt, at der er et politisk ønske om at få uddannelser og kultur fordelt bredere ud i landskabet, så det kan man sagtens forestille sig, at der kommer mere af.”

Han mener samtidig, at netop Holstebro, som efter regeringens plan skal huse en ny musikuddannelse, er et godt valg.

“Hvis det ender med, at det er Holstebro, der skal varetage uddannelsen, så er det et rigtig godt bud. En kommune med en stærk tradition for at arbejde med kultur. Der er kulturpolitisk fokus, og man har samtidig allerede uddannelsesinitiativer i gang,” siger Henrik Sveidahl og fortsætter:

“Og frem for alt er det en meget engageret kommune på kultur- og lokalområdet, og det, tror jeg, er en meget vigtig forudsætning for at få det til at virke. Så det virker for mig som et totalt oplagt valg, hvis man skal åbne videregående uddannelser andre steder end der, hvor de er lige nu.”

Ligner flytning af uddannelse på ’meget højt niveau’

På Den Danske Scenekunstskole er man allerede vant til at drive uddannelsesinstitution på flere matrikler. Skolen har aktuelt campusser i København, Aarhus, Odense og Fredericia, og de studerende på områderne dans og koreografi, som udspillet berører, er i dag samlet i København.

Mads Thygesen påpeger, at det ikke er nogen let øvelse at flytte de kunstneriske uddannelsespladser, og at man i København over tid har opbygget koreografi- og danseuddannelser af høj kvalitet.

“Det er nogle af vores stærkeste uddannelsesområder. Der er tale om meget velfungerende uddannelser, som er kommet op på højeste internationale niveau,” siger Mads Thygesen og refererer til en benchmark, der netop er blevet lavet, og som sammenligner Den Danske Scenekunstskoles uddannelsestilbud med fire andre internationale uddannelser.

“Den viser, at vi står meget stærkt. På samme tid åbnede vi sidste år for en kandidatuddannelse i koreografi, som bliver udbudt i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i København, Helsinki, Stockholm og Oslo, så der er tale om nogle uddannelser, der er på et meget højt niveau og tiltrækker studerende og undervisere fra hele verden.”

Hvordan vurderer du, at geografien vil påvirke evnen til at tiltrække studerende og undervisere?

“Vi har jo scenekunstuddannelser i hele landet, så vi har ret stor erfaring med at drive uddannelser på både store og små campusser. Vores erfaring er, at stedet har en stor betydning, men at man selvfølgelig også godt kan lave et stærkt miljø i en mindre by. Et eksempel er Fredericia, der har et meget højt niveau på musicalområdet og tiltrækker studerende og gæsteundervisere langvejs fra. Så det kan sagtens lade sig gøre, men der er nogle ting, der skal være til stede, før det er en god idé. Fredericia har jo markeret sig som musicalby gennem en årrække, og der har været et tæt samarbejde med teatret. Det er en vigtig forudsætning, og det skal medtænkes, at der skal være et godt miljø omkring uddannelser for at sikre et højt fagligt niveau,” siger Mads Thygesen.

Dyr øvelse og krav til området

Og hvordan ser du Holstebro i den forbindelse?

“Det lyder spændende. Holstebro er en kulturby, der har markeret sig historisk stærkt i dansk kulturliv. Jeg ved også, at der er et dansemiljø i Holstebro. Det er det, jeg kan sige nu. Det lyder spændende, men jeg har mange spørgsmål til de praktiske omstændigheder.”

Hvilken betydning kan decentralisering få?

“Det, der er utroligt stærkt ved miljøet i København, er, at man har en række uddannelser, der er samlet på et sted. Det betyder, at de studerende får adgang til et tværfagligt miljø, som skaber mulighed for samarbejde. Det er noget, som vi tillægger en meget stor værdi – og jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at der i regeringens udspil også bliver peget på, at d