Siden hendes samarbejde med Kulturministeriet knækkede under vægten af et dramatisk efterår, har den tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kirsten Langkilde, stort set forholdt sig tavs i offentligheden.
Og når hun nu tager bladet fra munden, handler det hverken om hævntørst eller bitterhed, men om en oprigtig bekymring for kunstuddannelsernes fremtid.
Det forsikrer Kirsten Langkilde, inden hun begrunder sin bekymring.
“Det har været helt tydeligt for mig, at Kulturministeriet er et sted med meget begrænset kommunikation og meget begrænsede visioner for hele kunstuddannelsesområdet. Du kan så sige, at jeg har lært det på den hårde måde,” siger Kirsten Langkilde, der efter knap to år som rektor for Kunstakademiet trådte tilbage i december 2020.
På det tidspunkt lød det i en kortfattet pressemeddelelse fra kulturminister Joy Mogensen (S), at Langkilde og Kulturministeriet ikke var “nået til enighed om, hvad der skal til for at løse udfordringerne” på det skandaleramte kunstakademi.
Ministerens ønske om hendes fratrædelse kom bag på hende, fortæller Kirsten Langkilde. Og hvad uenigheden egentlig bundede i, kan hun ikke entydigt svare på.
“Eftersom jeg aldrig har mødt eller talt med kulturministeren, blev jeg og ministeriet enige om at offentliggøre det på den måde. Så var det vel op til andre at diskutere videre om det,” siger hun og tilføjer:
“Men jeg synes, det er vigtigt at få fortalt, at Joy Mogensen ikke har levet op til sit ansvar for at interessere sig for de kunstneriske uddannelser. For hvis Kunstakademiet og ministeriets andre uddannelsesinstitutioner skal udvikle sig, må det ikke ske igen.”
Du har simpelthen aldrig talt med Joy Mogensen?
“Nej.”
’Det var ikke sjovt at være med til’
Kulturministerens ageren er i Kirsten Langkildes øjne symptomatisk for håndteringen af det stormfulde forløb, der går forud for ansættelsens ophør – en efterhånden velbeskrevet dobbelt salve af møgsager, som i efteråret 2020 fik stolen under 66-årige Langkilde til at ryste.