0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kun 43 kunstnere med kludetæppeøkonomi har fået coronahjælp i efteråret

Kulturpolitik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I september og oktober måned har kun 43 kunstnere med en såkaldt kludetæppeøkonomi indtil videre fået hjælp fra den særlige hjælpepakke, der er målrettet netop denne gruppe. Kravene i hjælpepakken med navnet ’Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster’ er ifølge kritikere blevet for svære at leve op til. Det skriver Politiken.

Mens altså 43 kunstneres ansøgninger om økonomisk kompensation er blevet imødekommet i de pågældende to efterårsmåneder, har fire fået afslag, og 200 venter på at få behandlet deres ansøgninger fra juli måned og frem. Det viser en aktindsigt hos Slots- og Kulturstyrelsen, som Politiken har fået.

Til sammenligning fik 1.023 kunstnere hjælp fra samme ordning i perioden fra marts til juli.

“Det viser tydeligt, at den her ordning, der skulle hjælpe kunstnere, efterhånden har udviklet sig til et stort illusionsnummer, fordi adgangskravene er blevet så svære at leve op til. Krav, der gav mening i foråret, giver ikke længere mening her i efteråret,” siger den radikale kulturordfører Zenia Stampe.

En del af årsagen til, at færre kunstnere får hjælp, er ifølge Dansk Musiker Forbunds formand, Søs Nyengaard, at hjælpepakken ikke længere matcher kunstnernes situation.

“Tilbage i foråret havde mange musikere reelle aflysninger, men her i efteråret har der stort set ikke været nogen spillejobs i kalenderen på grund af corona. Derfor er det selvfølgelig også en umulig opgave at bevise, at man har fået aflyst eller mistet et job. Det helt store problem er manglende bookninger,” siger hun til Politiken og foreslår, at der bliver taget udgangspunkt i, hvad kunstnerne tjente på samme tidspunkt sidste år, fremfor at ansøgerne skal sandsynliggøre tabte indtægter som følge af covid-19-relaterede restriktioner – eksempelvis i form af aflyste jobs – som det på nuværende tidspunkt er tilfældet.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, mener ikke, at man kan udlede noget konkret på baggrund af de tal, som Politiken har fået indsigt i og peger blandt andet på, at der kan være kunstnere, som har søgt hjælpepakker hos Erhvervsstyrelsen.

“Derudover mangler en del ansøgninger for denne ordningen stadig at blive behandlet. Der er også en række andre ordninger, så mange kan have fået hjælp gennem andre puljer,” siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce