0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hans Jørgen Brun
Foto: Hans Jørgen Brun

Anders Beyer er direktør for Bergen Festspillene.

Dansk kulturdirektør i udlandet efterlyser internationale visioner og større armbevægelser i Danmark: »Et lands kulturelle vægtning kan ikke alene måles på, hvor store budgetterne er«

Kulturpolitik

Dansk kulturliv befinder sig i en kollektiv choktilstand ovenpå coronakrisen, der samtidig med al ønskelig tydelighed har vist det, nogle måske godt vidste i forvejen – at kunst og kultur ikke er særlig vigtig blandt politikerne, når det virkelig brænder på.

Derfor er der behov for, at både branche og politikere tager ved lære af den seneste tids udfordringer og for alvor begynder at tænke både digitalt og internationalt, når det gælder gennemslagskraft og synlighed. Og det skal gerne være større tanker, end hvad vi hidtil har hørt af ideer om et Kulturens Analyseinstitut eller en ny fælles brancheorganisation som Dansk Kultur.

Udmeldingen kommer fra en af det helt tunge danske stemmer i kulturbranchen internationalt. Anders Beyer er i dag direktør for Nordens største kuraterede festival for musik og scenekunst, Bergen Festspillene, der i disse dage bliver afviklet for for 68. gang med publikum fra hele verden. I år digitalt med over 70 events, der bliver vist gratis til hele verden og dækket på nationalt tv i Norge. I løbet af festivalens to første dage nåede man således 141.000 streaminger af de første begivenheder, og tal fra Vimeo viser, at 28,5 procent så med fra Norge, mens 71,5 procent var internationale visninger med flest gæster fra USA, Tyskland og Polen.

“Vi havde i Festspillene længe haft et ønske om at øge vores digitale tilstedeværelse og har i flere år arbejdet med video-formidling af koncerter og forestillinger i et prøveprojekt. Det var heldigt for os, at vi længe havde arbejdet med langsigtede strategier for at give kunstnerisk indhold længere levetid på digitale platforme. Svaret på corona var derfor ret enkelt: Vi måtte afvikle den planlagte festival og samtidig bygge en ny festival op på kort tid med et omfattende digitalt tilbud for dermed at tilbyde et varieret program til vores trofaste publikum samtidig med, at vi ønskede at nå et nyt publikum nationalt og internationalt,” fortæller Anders Beyer og fortsætter:

“Dét at skabe en digital festival handler både om synlighed, tilgængelighed og publikumsudvikling. Det program, vi nu præsenterer, sprænger ikke grænser for, hvad man kan udrette med ny teknologi, men omfanget og den kunstneriske diversitet gør Festspillene til en toneangivende spiller i det europæiske festival-marked lige nu.”

Livgivende skabertrang og vilje til overlevelse

Mener du, at man generelt i kulturlivet bør tage ved lære af den seneste tids udfordringer og i endnu højere grad tænke den digitale virkelighed ind i kunstformidlingen?

“Ja, da de andre store festivaler, koncerthuse, teatre og operaer i Europa valgte at kaste håndklædet i ringen, bredte der sig en stemning af mismod, som prægede de kunstneriske miljøer. Men efter aflysninger, udsættelser og truende konkurser så vi også en livgivende skabertrang og vilje til overlevelse, som fik kunstnere til at gå nye veje og finde nye måder at nå publikum på.’

’Disse initiativer fortjener ros, men i vid udstrækning handler de om at håndtere krisen her og nu. Skal kunsten og kulturens trivsel sikres på den lange bane, skal denne idérigdom udfolde sig på helt nye og visionære platforme, som kombinerer det fysiske og det digitale på en måde, der kan skabe en helt ny form for tilstedeværelse i forhold til et publikum.’

’I en sådan kritisk situation kan vi derfor med fordel gøre os grundige overvejelser om, hvordan kulturlivet ikke kun kan overleve, men også trives i den nye digitale virkelighed. For ingen ved med sikkerhed, hvornår vi kan være sammen på en måde, som minder om det kulturelle fællesskab, vi havde før pandemien.”

Ressourcestærke institutioner skal vise samfundssind

Hvordan vurderer du, at det danske kulturliv har klaret coronakrisen?

“Det er fristende at kritisere de initiativer, som er kommet, siden krisen begyndte – lige fra musikere i slåbrok, der sender fra soveværelset, til mere professionelle produktioner fra større institutioner. Men man skal huske på, at de fleste ikke har økonomiske muskler eller knowhow til professionelt at træde ind i et marked, som er lagt i dvale af myndighederne. Det er her vigtigt, at de ressourcestærke institutioner viser samfundssind og vi