0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hans Jørgen Brun
Foto: Hans Jørgen Brun

Anders Beyer er direktør for Bergen Festspillene.

Dansk kulturdirektør i udlandet efterlyser internationale visioner og større armbevægelser i Danmark: »Et lands kulturelle vægtning kan ikke alene måles på, hvor store budgetterne er«

Kulturpolitik

Dansk kulturliv befinder sig i en kollektiv choktilstand ovenpå coronakrisen, der samtidig med al ønskelig tydelighed har vist det, nogle måske godt vidste i forvejen – at kunst og kultur ikke er særlig vigtig blandt politikerne, når det virkelig brænder på.

Derfor er der behov for, at både branche og politikere tager ved lære af den seneste tids udfordringer og for alvor begynder at tænke både digitalt og internationalt, når det gælder gennemslagskraft og synlighed. Og det skal gerne være større tanker, end hvad vi hidtil har hørt af ideer om et Kulturens Analyseinstitut eller en ny fælles brancheorganisation som Dansk Kultur.

Udmeldingen kommer fra en af det helt tunge danske stemmer i kulturbranchen internationalt. Anders Beyer er i dag direktør for Nordens største kuraterede festival for musik og scenekunst, Bergen Festspillene, der i disse dage bliver afviklet for for 68. gang med publikum fra hele verden. I år digitalt med over 70 events, der bliver vist gratis til hele verden og dækket på nationalt tv i Norge. I løbet af festivalens to første dage nåede man således 141.000 streaminger af de første begivenheder, og tal fra Vimeo viser, at 28,5 procent så med fra Norge, mens 71,5 procent var internationale visninger med flest gæster fra USA, Tyskland og Polen.

“Vi havde i Festspillene længe haft et ønske om at øge vores digitale tilstedeværelse og har i flere år arbejdet med video-formidling af koncerter og forestillinger i et prøveprojekt. Det var heldigt for os, at vi længe havde arbejdet med langsigtede strategier for at give kunstnerisk indhold længere levetid på digitale platforme. Svaret på corona var derfor ret enkelt: Vi måtte afvikle den planlagte festival og samtidig bygge en ny festival op på kort tid med et omfattende digitalt tilbud for dermed at tilbyde et varieret program til vores trofaste publikum samtidig med, at vi ønskede at nå et nyt publikum nationalt og internationalt,” fortæller Anders Beyer og fortsætter:

“Dét at skabe en digital festival handler både om synlighed, tilgængelighed og publikumsudvikling. Det program, vi nu præsenterer, sprænger ikke grænser for, hvad man kan udrette med ny teknologi, men omfanget og den kunstneriske diversitet gør Festspillene til en toneangivende spiller i det europæiske festival-marked lige nu.”

Livgivende skabertrang og vilje til overlevelse

Mener du, at man generelt i kulturlivet bør tage ved lære af den seneste tids udfordringer og i endnu højere grad tænke den digitale virkelighed ind i kunstformidlingen?

“Ja, da de andre store festivaler, koncerthuse, teatre og operaer i Europa valgte at kaste håndklædet i ringen, bredte der sig en stemning af mismod, som prægede de kunstneriske miljøer. Men efter aflysninger, udsættelser og truende konkurser så vi også en livgivende skabertrang og vilje til overlevelse, som fik kunstnere til at gå nye veje og finde nye måder at nå publikum på.’

’Disse initiativer fortjener ros, men i vid udstrækning handler de om at håndtere krisen her og nu. Skal kunsten og kulturens trivsel sikres på den lange bane, skal denne idérigdom udfolde sig på helt nye og visionære platforme, som kombinerer det fysiske og det digitale på en måde, der kan skabe en helt ny form for tilstedeværelse i forhold til et publikum.’

’I en sådan kritisk situation kan vi derfor med fordel gøre os grundige overvejelser om, hvordan kulturlivet ikke kun kan overleve, men også trives i den nye digitale virkelighed. For ingen ved med sikkerhed, hvornår vi kan være sammen på en måde, som minder om det kulturelle fællesskab, vi havde før pandemien.”

Ressourcestærke institutioner skal vise samfundssind

Hvordan vurderer du, at det danske kulturliv har klaret coronakrisen?

“Det er fristende at kritisere de initiativer, som er kommet, siden krisen begyndte – lige fra musikere i slåbrok, der sender fra soveværelset, til mere professionelle produktioner fra større institutioner. Men man skal huske på, at de fleste ikke har økonomiske muskler eller knowhow til professionelt at træde ind i et marked, som er lagt i dvale af myndighederne. Det er her vigtigt, at de ressourcestærke institutioner viser samfundssind og vidensdeler med så mange som muligt i hele kultursektoren. Det er fra disse stærke institutioner, at vi skal se tydelige lederstemmer, som kommer med kvalificerede bud på, hvordan kunstlivet som helhed kan komme videre på en fornuftig måde.”

Så der skal være nogen, der går forrest? Tænker vi herhjemme nogle gange for smalt og nationalt i den sammenhæng?

“Når man kigger på eksempelvis det seneste forslag om at oprette et Kulturens Analyseinstitut, så kommer det jo i erkendelse af, at kulturen står svagt i forhold til politiske prioriteringer. Det er helt forståeligt, at forstandige kulturledere i Danmark ønsker at gøre noget ved den situation. Krisen viser med al tydelighed, at kulturen ligger langt bagud sammenlignet med andre områder, som har langt større gennemslagskraft og indflydelse. Idrætten er et godt eksempel.”

“Når det gælder dit spørgsmål om nationalt overfor internationalt, så er problemet med det stærke nationale, selvreferende fokus og det manglende internationale outreach helt uafhængigt af pandemien. Det har længe været et sørgeligt faktum i dansk kulturliv med tanke på alt det talent, som findes i Danmark, som kunne blande sig meget mere i det store kunstliv uden for Danmarks grænser.”

Varm luft i cellofan med lyrik og festtaler

Når du kigger på det danske kulturliv udefra som dansk kulturleder i udlandet, hvad er så din tanke om det, der sker for øjeblikket?

“Mange ting. Hvis vi skal starte i et hjørne, kunne vi nævne, at det danske publikum ikke i nævneværdigt omfang bliver orienteret om udenlandske strømninger og bevægelser i teater, musik og dans. Det er en ond cirkel når journalister og kritikere ikke rejser ud og beretter, samtidig med at gæstespilsafdelinger og invitationer til kunstnere sættes på vågeblus. Det handler om penge, men det handler også om en konformitet i det kunstneriske mindset hos de beslutningstagere, som er sat til at producere og formidle.”

“Et Kulturens Analyseinstitut kunne i den forbindelse være en god opfindelse, men du må samtidig have et uafviseligt produkt at vise til politikerne, sådan at de ikke kan lade være med at sige ja til øgede bevillinger. Politikere skal kunne identificere sig med en ny retning, som de kan spejle sig selv og være stolte over at hjælpe med at realisere. Du kan forsøge at pakke varm luft ind i cellofan med lyrik og festtaler, men uden kunstnerisk substans og nytænkning på hele området, kan det egentlig være lige meget.”

Nyt center skal være grundsten i stor vision for dansk kunst og kultur

Så tal og økonomisk fokus er efter din mening ikke meget værd uden nye tanker om kunsten og kulturens rolle?

“Netop. Derfor kan danske kulturoperatører overveje at oprette et Center for Artistic Excellence, som kan understøtte ambitioner om politisk opmærksomhed og velvilje. Dette center kan udgøre grundstenen i en større vision for den danske kunstscene. Det skal være et kraftcenter for nye kunstudtryk. Her kan man starte samtaler om hvad kunst er, dens muliggjorte former i dag og aktivt spekulere over, hvad kunst kan være i fremtiden.”

“Pandemien har sat skub i en udvikling på det teknologiske område. Et nyt center skal udfordre og udforske publikum i forhold til teknologiens placering i nye kunstneriske rammer. Det skal udviske skellet mellem vores digitale og analoge virkeligheder og stille spørgsmål ved, hvad sandhed og virkelighed er i dag. Det skal koble kreative miljøer sammen, som aldrig tidligere har samarbejdet for at udløse eksplosive, kreative synergier. Det skal udgøre en platform for kunstneriske eksperimenter – et art lab for en relevant samfundsdebat og skabelsen af en ny form for publikumsinvolvering og innovation.”

Danske kulturaktører nyder staldvarmen på Facebook

Er dansk kultur efter din mening blevet underprioriteret fra politisk side i den seneste tid? Og hvad kan årsagen være til dette?

“Ja, det er vist ikke svært at dokumentere. Men den bold ligger lige så meget på kulturlivets banehalvdel. Der er en tendens til, at mange aktører er vældig kritiske, og vi ser, at de nyder staldvarmen på Facebook, hvor de kan bekræfte hinanden i, hvor slemt det står til med den politiske prioritering af deres område. Jeg tror ikke, at det fremmer en god dialog, når kunstnere og andre svinger sig op til at mene noget om kulturministerens musiksmag og hendes tøjvalg. Ord er ikke gratis, det har konsekvenser, når man ytrer sig i det offentlige rum. Politikere er også mennesker.”

“Når det er sagt, så ser vi desværre stadig en holdning hos en del politikere, om at kunst og kultur er flødeskummet, nice to have not need to have. Men pandemien har jo vist og bevist kulturens betydning, for uden den mister vi vores identitet, vores værdigrundlag, som er med til at fortælle os, hvordan vi opererer i et demokrati, hvordan vi kan tage fornuftige, moralske beslutninger.”

“Jeg tror, at vi savner en ny tone i kunstdebatten. Vi skal vende samtalen om fra, hvad vi ikke kan, til en samtale om muligheder og mulig udnyttelse af det store kreative potentiale, som vi ser i de kunstneriske miljøer.”

I Norge forstår man, at kulturen kan ændre samfundet

Kan danske politikere og det danske kulturliv efter din mening lære noget af de andre nordiske lande – ikke mindst Norge – når det gælder prioriteringer og fokus? Hvordan oplever du vægtningen af kultur i Norge?

“Jeg tror ikke, at det giver mening med alt for håndfaste meninger her. Der er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side af hækken. Det er komplekst, og der cirkulerer mange fordomme som følge af, at Norge er et oliesmurt land, der har mange penge på kontoen. Det er helt urimeligt at hævde, at kulturpenge hænger løst i Norge. Men det er klart, at når den rødgrønne regering i sin tid i det såkaldte ’Kulturløftet’ besluttede, at én procent af nationalbruttoproduktet skulle gå til kultur, så bliver det til en del penge med den sunde økonomi, Norge har. Billedlig talt er overliggeren sat ganske højt, der skabes forventninger, og der er noget at strække sig efter politisk set.”

“Men når vi taler om vægtningen af kultur, tænker mange på penge, for det er noget, der kan måles, og det er håndterbart. Men et lands kulturelle vægtning kan ikke alene måles på, hvor store budgetterne er. Det handler om meget andet og mere. Det handler om et lands identitet og samlede vilje til at forstå kunstens betydning som det kit, der binder os sammen som folk. I Norge synes jeg måske, at der er en mere unison forståelse af, at kunstnerisk praksis handler om kunstnerisk excellence, og at denne praksis må være rodfæstet i et ønske om at ændre samfundet, politisk og økonomisk. Vi skal i Danmark blive endnu bedre til at vise og overbevise politikere om, at det på alle måder kan betale sig at investere i og anerkende kunstens potentiale som integrativ faktor i samfundet.”

“Det er ikke ny viden, at det er kunsten og kulturen, som definerer hvem vi er, og det er i høj grad kulturen, som binder os sammen. Jo bedre samarbejdsprojekter vi kan etablere, jo stærkere vil dette budskab fremstå. Det nordiske sindelag handler blandt andet om at tage vare på hinanden, om at skabe et samfund, der ikke bare er i live eller overlever, men et samfund, der er levende, fordi de mennesker, der bor i det, er levende: De er frie i kroppen og ånden, de er trygge nok til at være nysgerrige, de mødes af andre med respekt for det, de skaber, og de er forbundne med sig selv, med deres nære og med de lande, vi kalder vores.”

Fælles festival-platform med global konkurrencekraft

Så et tættere samarbejde de nordiske lande imellem er efter din mening vejen frem mod en større anerkendelse af kulturens rolle?

“Det mener jeg. For et par år siden havde statsminister Erna Solberg inviteret sine nordiske kolleger til et møde under Festspillene i Bergen. De gik til koncert og en stolt norsk statsminister kunne vise Troldsalen, den smukke kammermusiksal med udsigt til Griegs komponisthytte. Dét at have en statsminister, som er stolt over norsk kunst og kunstinstitutioner, betyder meget for selvforståelsen i landet. Med til anekdoten hører, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pause tydelig imponeret spurgte mig: Kan vi lave sådan en festival i Danmark, som har tilsvarende ringvirkninger i samfundet?”

“Svaret er naturligvis, at det er umuligt at kopiere en norsk festival, som har oparbejdet en identitet og et brand gennem snart 70 år, men det er fuldt muligt at gøre noget andet. For eksempel kunne kunstlivet udnytte en enestående mulighed til at skabe en festival-platform med global konkurrencekraft, som vil markere København og Danmark som et naturligt gravitationspunkt for the immersive arts som en integreret del af det omtalte Center for Artistic Excellence.”

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce