0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Øyvind Børdal
Foto: Øyvind Børdal

Fyrskibet 'Gedser Rev'

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fondsbevilling i millionklassen redder kulturhistorisk skib

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

9,5 millioner kroner. Så meget har A.P Møller-fonden netop bevilget til en omfattende restaurering i af fyrskibet ‘Gedser Rev’, der for øjeblikket ligger i Helsingør ved M/S Museet for Søfart, men efter udtjent værnepligt i mange år lå som et vartegn i Nyhavn i København.

Skibet var under Den Kolde Krig redningsplanke for flygtninge fra DDR, der i begyndelsen af 1960’erne sejlede ud til skibet i hjemmebyggede kajakker eller både i håb om at blive reddet i land til et liv i frihed i vesten.

De sidste tre år har frivillige arbejdet med at restaurere store dele af fyrskibet, men det mere end 100 еr gamle skib har brug for at få udskiftet dele af træværket, hvilket en stor del af pengene skal bruges til.

»Jeg er utroligt taknemmelig for at A.P. Møller Fonden med den store bevilling anerkender skibets betydning og den indsats hele det frivillige laug omkring ‘Gedser Rev’ har ydet,« siger formanden for det frivillige laug, pensioneret el-installatør, Jens Broch i en pressemeddelelse og fortsætter: »Det giver os en følelse af, at alle de timer, vi bruger på at vedligeholde og restaurere skibet, nytter noget.«

Skal formidle Danmarkshistorien under Den Kolde Krig

Det er første gang, der er givet sе stor en donation til bevarelse af et historisk skib og planen er, at det efter restaurering skal danne rammen om formidling af skibets enestående rolle i Danmarkshistorien.

»Samarbejdet omkring fyrskibet ‘Gedser Rev’ er et fantastisk eksempel på samarbejde mellem museer, havn, kommune og frivillige om et fælles formål: At bevare den maritime kulturarv. Fyrskibet er blevet et samlingspunkt for borgere, turister og frivillige på havnen ved M/S og udover at sikre skibets bevaring, bidrager donationen fra A.P. Møller Fonden til at støtte op om dette fællesskab,« lyder det fra direktør Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce