0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nationalmuseet set fra Københavns Museum i Stormgade.

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museumsråd om visionen 'Nationalmuseum 2030': Det vil koste mellem en og to milliarder kroner at realisere projektet

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vil kræve massive investeringer at skabe et nyt nationalmuseum. Det slår Nationalmuseets Museumsråd fast i en kronik i Berlingske, hvor de fortæller om projektet ‘Nationalmuseet 2030’, som de anslår vil koste mellem en og to milliarder kroner at realisere.

»Og det handler langtfra kun om mursten og bygninger. For selvom den mest iøjnefaldende del af projektet er at skabe et fleksibelt og fremtidssikret formidlingshus i det københavnske kulturkvarter, der samtidig meget gerne skal fungere som en ny grøn oase for københavnerne og turister, så handler en mindst lige så vigtig del af projektet om, hvordan vi er ressource for vores kolleger og deres publikum i resten af landet,« skriver kronikørerne i Berlingske, hvor de gør det klart, at samarbejder med andre museer – eksempelvis som det museets mediehus Vores Tid har sat i værk – samt lokal forankring rundt omkring i landet er omdrejningspunkter i visionen.

Ifølge museets årsrapport for 2020 indeholder ’Nationalmuseet 2030’ også en ambition om at blive Danmarks mest besøgte museum med en million gæster om året.

Om ‘Nationalmuseet 2030’ bliver en realitet er usikkert, men regeringen meldte for nylig ud, at den vil afsætte 11,8 millioner kroner i perioden 2021-2023 til en forundersøgelse af den gennemgribende renovering og fornyelse af Nationalmuseet.

Museets direktør, Rane Willerslev, er med egne ord super glad for regeringens beslutning om at sætte gang i en forundersøgelse.

I et stort interview med Kulturmonitor tilbage i januar 2020 konstaterede han, at de fysiske rammer er utidssvarende, og at det er nærmest en skændsel, at museet er så nedslidt og gammeldags.

»Vi rammer hurtigt muren, fordi bygningen og udstillingen er så dårlig. Vi kan skabe opmærksomhed og debat, men det ændrer jo ikke på, at når folk går op i de gamle udstillinger, som måske fylder 80 procent af vores udstillingsareal i Prinsens Palæ, så tænker de: Hvad i al verden er det her?« lød det i den forbindelse fra Rane Willerslev.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce