0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nationalmuseet vil lave fælles medie for museumsverdenen: “Sammen får vi en langt større gennemslagskraft”

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nationalmuseet vil gøre sit et år gamle digitale medie – Vores Tid, der laver indhold om museets viden og forskning – til et medie for alle de danske kulturarvsmuseer.

Tiltaget er en del af en Nationalmuseets vision om at være en kulturel motor, der er med til at udvikle hele museumsverdenen. Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

"Vores Tid har set med vores briller været en kæmpe succes. På bare et år er vores podcasts blevet lyttet til mere end en kvart million gange – og sandsynligvis af mange, som sjældent sætter deres fod på et museum. Så det er jo en helt fantastisk ressource, som vi ikke kan retfærdiggøre at holde for os selv," lyder det fra Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, der tilføjer:

"Rigtig mange lokale museer emmer jo også af fantastisk viden og forskning. Nu får de en enestående mulighed for at få den viden ud til flere danskere, for vi inviterer dem direkte med ind i maskinrummet."

På Nationalmuseet anser man det for at være en pligt for at dele ud af de kompetencer – eksempelvis på det digitale område – som man har.

"Vi ønsker at være med til at understøtte og løfte hele den danske museumsverden. Det mener vi ligger i funktionen af at være hovedmuseum – det er i hvert fald sådan, vi vælger at fortolke det," siger Rane Willerslev.

Forsøgsperiode på et år

Medieplanerne er stadig på tegnebrættet og vil blive præsenteret på et møde i juni 2021. Det er Nationalmuseets plan, at man i en forsøgsperiode vil inddrage 10 museer i Vores Tid og herefter udvide kredsen af kulturarvsmuseer bag mediet.

Chefen for Vores Tid, Jacob Frische, mener, at det giver god mening med et fælles medie for museerne.

"Hver for sig bliver det svært at skille sig ud i mediebilledet, men sammen får vi en langt større gennemslagskraft og udbredelse," siger han og uddyber:

"Det vil løfte formidlingen både hos det enkelte museum og for den samlede danske museumsverden. Især digitalt, men også fysisk, da det kan integreres i eksisterende udstillinger. For os som medie betyder det, at vi vil få et større råmateriale at udvikle ideer og lave historier fra, og vi vil få let adgang til en bredere vifte af eksperter med forskellige fagligheder. I sidste ende vil det give danskerne et bedre og mere varieret produkt."

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce