0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Omdiskuteret kolonihistorisk statue er sikret permanent opholdstilladelse

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I tre år har den syv meter høje statue ‘I Am Queen Mary’, der er skabt af de to kunstnere La Vaughn Belle og Jeannette Ehlers, stået foran Vestindisk Pakhus på Langelinje i København som et minde om Danmarks kolonihistoriske fortid.

Men placeringen og statuen, der er lavet af polystyren og finansieret af kunstnerne selv, har hele tiden været af midlertidig karakter, og den har, siden den blev rejst, været omdiskuteret på grund af dens fokus på et mørkt kapitel om slaveri i Danmarkshistorien.

For knap to år siden tog Københavns Kommunes Kultur- og fritidsudvalg imidlertid første skridt med beslutningen om, at støtte forarbejdet omkring at gøre statuen permanent, og nu har ‘I Am Queen Mary’ så fået den endelige godkendelse fra Kulturministeriet til, at statuen kan blive på sin nuværende placering foran Vestindisk Pakhus.

Det oplyser Anders Juhl fra Bridging Arts Agency på vegne af de to kunstnere.

“‘I Am Queen Mary’ monumentet har fået godkendelse til permanent placering foran Vestindisk Pakhus i København. Staten lover at varetage vedligeholdelsen, hvis kunstnerne og undertegnede, der i denne sammenhæng er projektleder, skaffer penge til en bronze og sikring af det nuværende fundament mod vind og vejr,” lyder det fra Anders Juhl.

Der har ellers været sået tvivl om, hvorvidt statuen kunne beholde den prominente placering, efter at det blev klart, at kulturminister Joy Mogensen (S) ikke umiddelbart havde planer om at placere et nyt kolonihistorisk center i Vestindisk Pakhus, sådan som det ellers har været foreslået. Samtidig har det vist sig, at det midlertidige materiale, som ‘I Am Queen Mary’ er lavet af, ikke har været holdbart i længden. Statuen mistede således sit hovede under en storm tilbage i december sidste år.

Nu arbejdes der imidlertid på en fuld finansiering af en statue skabt i bronze og med en sokkel af originale koralsten, der af slavegjorte er skåret fri af havbunden omkring St. Croix og tidligere anvendt som fundament til plantageejeres bygninger.

Tilbage i 2019 fik projektet tilsagn om en million kroner fra Folketingets Finansudvalg betinget af, at der blev opnået en godkendelse til permanent placering samt vedligehold og fuld finansiering.

“Da monumentet gik i stykker i en storm i december 2020, var der mange mennesker, der ønskede at bidrage privat. Derfor iværksætter vi senere på året en crowdfunding-kampagne,” fortæller Anders Juhl, der også håber på, at en række fonde vil bidrage.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce