0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kontroversielt navneskift er godkendt: Kvindemuseet skal hedde Køn

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

30 ud af 31 medlemmer af Aarhus Byråd valgte onsdag aften at vende tomlen opad til Kvindemuseets omdiskuterede navneskift, der altså nu er blåstemplet.

Dermed vil det aarhusianske museum inden længe skifte navn til Køn – Museum for Kønnenes Kulturhistorie og den internationale variant Køn – Gender Museum Denmark.

Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch ser frem til at lade det nye navn bundfælde og rodfæste sig.

"Jeg ser frem til det videre arbejde på Køn. Det er et museum, der hviler på et vigtigt fundament, som forpligter, og jeg er glad for, at vi nu kan tage den her fantastiske arv med ind i museets næste livsfase," siger hun til Kulturmonitor.

Mens tilløbet til navneændring har mødt opbakning fra blandt andre M/S Museet for Søfarts direktør, Ulla Tofte, og projektleder ved Center for Kunst & Interkultur Katrine Johnsen, har en lang række personer udtrykt sig kritisk om det nye navn – hvilket var årsagen til, at sagen var et smut forbi det aarhusianske kulturudvalg.

Blandt andet har en underskriftsindsamling ved navn ‘Nej til at ændre navn på Kvindemuseet’ kurs mod de 3.000 underskrifter, mens to af Kvindemuseets medstiftere, Kirsten Junge og Ulla Bertelsen, har karakteriseret sagen som så alarmerende, at den kræver kulturminister Joy Mogensens (S) indgriben,

Julie Rokkjær Birch, der har været en heftig debat omkring det her navneskift. Kan du som museumsdirektør bruge den debat til noget fremadrettet?

"Debatten har vist, at køn er relevant. Den har vist, at vores museum er vigtigt, og at der er brug for et museum, som netop kan hjælpe med at kvalificere kønsdebatten i Danmark," siger museumsdirektøren.

Venstre: Alternativet "frarådes på det kraftigste"

Ifølge Venstres medlem i kulturudvalget i Aarhus, Hans Skou, er godkendelsen af Kvindemuseets navneskift først og fremmest en måde at holde armslængdeprincippet i hævd.

“Når nu vi har selvstændige kulturinstitutioner, skal vi som politikere også acceptere armslængden og godkende en ændring som denne. Alternativet er, at vi kommunaliserer kulturinstitutionerne, og det vil jeg på det kraftigste fraråde,” siger byrådspolitikeren til Kulturmonitor.

Hvornår skiftet fra det gamle til det nye navn præcist finder sted, ved Julie Rokkjær Birch ikke endnu.

"Det lige falde på plads i Slots- og Kulturstyrelsen. Vi tager det stille og roligt og skal nok melde ud, når vi trykker på knappen," siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce