0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På niveau med udlandet: Københavnsk byggeboom i museumsbranchen begejstrer organisationer

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museums- og kulturbyggeriet i hovedstadsområdet er skudt i vejret. Det viser en opgørelse, som Berlingske har lavet.

Sammenlagt er der i øjeblikket nye byggerier, moderniseringer og endnu ufinansierede projekter på museums- og kulturområdet i gang for 3,2 milliarder kroner. Det skriver avisen og fastslår samtidig, at det 1,3 milliarder kroner dyre arbejde med at etablere det nye Statens Naturhistoriske Museum – der åbner i 2024 – er det suverænt største af sin slags.

Blandt de øvrige museumsbyggerier finder man også Det Kongelige Teaters kommende børneunivers i Stærekassen, ombygningen af post- og telemuseet Enigma og Danmarks Tekniske Museums indflytning i Svanemølleværket.

I alt regner de syv listede museer i opgørelsen med, at de nye byggeprojekter tilsammen vil betyde, at der årligt kan sælges over 800.000 ekstra billetter i København, skriver Berlingske.

Flugter med udenlandsk udvikling

Ifølge Nils M. Jensen, der er direktør i Organisationen Danske Museer (ODM), flugter den danske museumsudvikling med "en europæisk og global trend".

"Kulturarv og museumsdrift er noget, man satser på alle steder. Det er en udvikling, vi har set i udlandet, blandt andet i Berlin, i dansk kontekst i Aarhus for år tilbage, og nu er turen kommet til København," siger direktøren til Berlingske, hvor også Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, ser lovende perspektiver i det kulturelle byggeboom.

Nationalmuseet hænger i bremsen

Et af de prominente københavnske museer, der ikke har gang i store byggeplaner, er Nationalmuseet – og det til trods for, at museumsdirektør Rane Willerslev for over et år siden fastslog behovet for en gennemgribende ombygning af museets "utidssvarende" rammer.

"Det er nærmest en skændsel, at Danmarks hovedmuseum – det museum, som skal vise hele Danmarks historie og samle danskerne – er så nedslidt og gammeldags. Så til sommer kommer vi nok til at lancere et prospekt for en ombygning, som vil komme til at koste virkelig mange penge," sagde Rane Willerslev til Kulturmonitor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce