0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter succesår er Rane Willerslev klar med nye planer og vil bygge Nationalmuseet om for mange millioner: "Det er jo nærmest en skændsel"

Kulturarv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rane Willerslev er glad. Det samlede besøgstal for Nationalmuseets 20 museer og besøgssteder landede i 2019 på 1.983.088 besøgende. Det er en stigning på otte procent i forhold til 2018, hvor der var 1.837.700 besøgende – og det er det højeste antal besøgende, siden Nationalmuseet indførte betalt entré i 2016.

“Jeg glæder mig allermest over, at besøgstallene skaber legitimitet for Nationalmuseet. Man kan kun være en hjørnesten i det danske samfund, hvis det danske samfund har lyst til at komme og besøge en. En institution som Nationalmuseet er jo sat i verden for at formidle viden til den danske befolkning i bredeste forstand, og hvis vi ikke kan få den brede befolkning til at komme, så gør vi et eller andet helt forkert. Så for mig viser stigningen i besøgtallet, at vi udvikler os i den rigtige retning,” siger Rane Willerslev.

Nationalmuseet i København – aka Prinsens Palæ – tegner sig for en betydelig del af stigningen, da antallet af publikummer her er vokset fra 365.245 gæster i 2018 til 464.408 gæster i 2019, hvilket svarer til en fremgang på 27 procent.

Andre afdelinger af museet oplever også fremgang. På Kommandørgården på Rømø er besøgstallet steget med 31 procent, efter at stedet har fået en ny leder. Frøslevlejrens Museum melder om en stigning på syv procent og Krigsmuseet om fem procent.

Til gengæld er der et fald i antallet af gæster på Kronborg Slot og i Slotskirken, hvilket ifølge Rane Willerslev hænger sammen med udfordringer i forhold til bevaringsforholdene på Kronborg og et ekstraordinært højt antal besøgende i Slotskirken i 2018 i forbindelse med Prins Henriks begravelse.

Flere gæster med kortere uddannelser

Nationalmuseet i København overhalede i 2019 for første gang Kronborg Slot og blev det mest besøgte af Nationalmuseets 20 museer og besøgsteder. I forhold til at besøgstallet er vokset med 27 procent, hæfter Rane Willerslev sig ved, at det er lykkedes at tiltrække et mere varieret publikum end tidligere.

“Der er en stigende andel af folk med kortere uddannelser. Det er en kæmpe sejr, for vi ved jo, at en af de største udfordringer på museumsområdet generelt er, at det først og fremmest er folk med lange uddannelser og høje lønninger samt studerende, der kommer. Så det, at vi nu tapper ind i en befolkningsgruppe, som ikke har samme tradition for at gå på museum, er en kæmpe sejr i forhold til legitimiteten,” siger Rane Willerslev.

Hvad anser I for at være årsagen til den udvikling?

“Jeg tror, at det grundlæggende handler om, at vi er blevet en del af det danske samfund på en ny måde. Det gælder i forhold til en stærkere placering i mediebilledet, men det handler også om at lave aktivitetsprogrammer og tage publikum seriøst. Vi er på en helt anden måde optaget af vores publikum i dag, end det tidligere var tilfældet. Vi har for eksempel et familiepanel på 100 familier, som vi tester ting af på og også nogle gange samskaber med. Og vi har udviklet sprint-metoder, hvor vi inddrager publikum i vores idéudvikling. Så vi har taget vores rolle som formidlere af noget til et publikum virkelig seriøst, og det arbejder vi videre med i organisationen.”

Når I jagter bredden, er der så ikke også noget, der går tabt?

“Der er en balance, der skal opretholdes, og som vi er meget opmærksomme på. Og vi har jo ikke tabt vores klassiske publikum, vi har bare fået et nyt publikum ind. Vi er meget optagede af, at vi både skal favne det brede og være feinschmecker-agtige. Et godt eksempel på det er vores Tyskland-udstilling, som var ret feinschmecker-agtig, men der var også et meget bredt og folkeligt eventprogram med blandt andet Knud Romer og ‘Babylon Berlin’ sammen med noget mere højpandet og intellektuelt krævende, for vi er meget opmærksomme på, at vi ikke fjerner interessen hos det klassiske museumspublikum.”

Tyskland-udstillingen er en af de udstillinger, som var et trækplaster i 2019, men den fik hug af anmelderne. Hvilket indtryk gør det på dig?

“Det gør ikke så stort et indtryk mere. Vi fik også hug for Vikinge-udstillingen med Jim Lyngvild, og det er en af de mest succesfulde udstillinger, vi har lavet. Vi lavede også utrolig mange publikumstest på den, og her bonnede den enormt positivt ud, selvom den skabte forargelse i visse kredse.”

Kritik viser kulturens betydning

I løbet af de to og et halvt år, hvor Rane Willerslev har været direktør for Nationalmuseet, har han lært, at hver gang man forsøger at flytte et komma, så bliver man anklaget for tivolisering, at være elitær eller noget tredje.

“Det synes jeg egentlig er ret positivt, for det vidner om, at befolkningen er engageret i Nationalmuseet som kulturinstitution. I dag har vi en strategi, der hedder: Nationalmuseet er altid til diskussion,” siger Rane Willerslev og uddyber:

“Tidligere har der nok været en tendens til, at man tænkte, at hvis vi stikker hovedet frem, så får vi nogle slag over næsen, og at den der lever stille, lever godt. Men i det øjeblik, hvor man forsøger at blive en del af samfundet, så må man også leve med, at man bliver mødt af forskellige holdninger. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for noget dårligt, men derimod at man er en del af et demokratisk samfund, hvor kultur faktisk betyder noget. Så man skal kunne leve med, at folk har en masse holdninger. Det afgørende for mig er, at folk rent faktisk har lyst til at komme her – og de stemmer jo med fødderne.”

Nationalmuseet er utidssvarende og for dårligt

På trods af at der er fremgang på Nationalmuseet, tegner fremtiden ifølge Rane Willerslevs ikke til at være lys, medmindre der bliver foretaget en kæmpe investering i Nationalmuseet i København.

“Vores ubetinget største udfordring er, at vi har en vision om at ombygge Nationalmuseet i København. Det er utidssvarende, de bygningsmæssige rammer og en stor del af udstillingen er så dårlig,” siger Rane Willerslev og nævner mange små lokaler, lavloftede rum, manglende klimasikring og at publikumsoplevelsen bliver dårlig, fordi der er for varmt om sommeren og koldt om vinteren.

“Det er nærmest en skændsel, at Danmarks hovedmuseum – det museum, som skal vise hele Danmarks historie og samle danskerne – er så nedslidt og gammeldags. Så til sommer kommer vi nok til at lancere et prospekt for en ombygning, som vil komme til at koste virkelig mange penge. Mit store håb er, at staten vil tage et ansvar, for det kan ikke løftes med fondsmidler. Der er behov for meget grundlæggende ændringer her i Prinsens Palæ,” lyder det fra museumsdirektøren, som påpeger, at der er en grænse for, hvor meget museet kan gøre inden for de eksisterende rammer.

“Vi rammer hurtigt muren, fordi bygningen og udstillingen er så dårlig. Vi kan skabe opmærksomhed og debat, men det ændrer jo ikke på, at når folk går op i de gamle udstillinger, som måske fylder 80 procent af vores udstillingsareal i Prinsens Palæ, så tænker de: Hvad i al verden er det her?" siger Rane Willerslev.

Publikum føler sig dumme

Behovet for en ombygning og nye rammer hænger ifølge museumsdirektøren også sammen med, at dannelsen har ændret sig i Danmark over tid.

"I de her gamle udstillinger, som blev lavet for over 30 år siden, er det en forudsætning, at folk kan deres historie. Tidligere vidste man, hvis man eksempelvis kiggede på lurerne, at det var bronzealder og så videre. Det er en helt anden virkelighed i dag, og det betyder, at når folk kommer ud fra de her gamle udstillinger, så føler de sig dummere, fordi de ikke forstår, hvad de ser. Og så tænker de, at museet ikke er noget for dem. Der er brug for nogle helt andre formidlingsgreb i dag," siger Rane Willerslev

Han finder det utrolig uheldigt, at museet ikke er tidssvarende i en tid, hvor viden om, hvem vi er, hvad vi kommer fra, og hvad vi kan bruge det til i forhold til at forestille os nye måder at leve på og udvikle vores samfund, er under enormt pres.

"Så det er helt indlysende, at der skal ske noget,” mener Rane Willerslev, som tror på, at kulturen vil blive vægtet højt af politikerne fremadrettet:

“Det pres, vi som samfund oplever fra tech-giganter og streamingtjenester, og som betyder, at vi alle med en vis bekymring må kigge på, hvilke kulturoplevelser vores børn får der, afkræver, at Nationalmuseet og andre betydningsfulde kulturinstitutioner skal oprustes. Den bekymring, der eksisterer i befolkningen er i mine øjne helt reel, og hvis vi vil have en ny generation, der er klædt kulturelt på med de værdier, som vi synes er vigtige og i mange tilfælde tager for givet – det være sig værdier som kritisk tænkning, forestillingsevne, samarbejde og fællesskab – så er man nødt til at opruste. Det skal institutionerne jo også være modne til, men jeg føler, at vores besøgstal viser, at vi meget hurtigt flytter os i en retning, der er relevant for befolkningen – og den udvikling håber jeg, at vi kan opretholde, så politikerne også ser, at vi er modne til at få den støtte, der betyder, at vi får et nyt folkeligt nationalmuseum for hele Danmark.”

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce