0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Musiker Forbund har valgt sin nye formand

Karriereskift
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har længe været kendt, at Anders Laursen ville takke af som formand for Dansk Musiker Forbund (DMF) i år, og hans afløser er nu blevet valgt på forbundets kongres.

Ny formand bliver violinist Søs Nyengaard, som er valgt for de næste fire år. Det fremgår på DMF's facebookside.

"En af grundene til, at jeg har valgt at træde ind i politik, er min frustration over kulturlivets bundplacering, når det kommer til politikernes dagsorden. Der hersker en diskurs i den offentlig debat, hvor man bevidst eller ubevidst taler kulturen ned. Vi SKAL arbejde mod en endnu mere synlig og stærk politisk repræsentation af musiklivet her i Danmark. Der skal tages et politisk ansvar – lige nu er det vigtigere end nogensinde," har Søs Nyengaard blandt andet bekendtgjort i forbindelse med formandsvalget.

Søs Nyengaard har været ansat i Aarhus Symfoniorkester siden 1990, hvor hun også har haft rollen som tillidsrepræsentant. Hun har tidligere været fastansat violinist i The West Australian Symphony Orchestra i Australien, hvor hun er opvokset, og var i perioden 2003 til 2013 aktivt medlem af den kvindelig fusionskunstnergruppe Culturesheart, som hun også var medstifter af.

Den nyvalgte formand har siden 2008 siddet i Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd, hvor hun siden 2018 var været formand. Søs Nyengaard blev valgt ind i DMF’s hovedbestyrelse i 2016.

Søs Nyengaard stillede op til formandsvalget som en del af en ledelsestrio, der også tæller Henrik Jansberg og Benjamin Aggerbæk. Mens Henrik Jansberg blev valgt som 2. næstformand, blev Benjamin Aggerbæk ikke valgt som næstformand. Det gjorde derimod Thomas Sandberg.

Trioen havde på forhånd blandt andet bekendtgjort, at de vil arbejde for at skabe større politisk opmærksomhed på musikkens og musikernes betydning i samfundet og vil med egne ord skabe forandring med forankring.

“Dansk Musiker Forbund (DMF) er en stærk, dynamisk og relevant organisation, med en stærk historie og et stærkt og bredt fagligt fællesskab. Vi skal derfor bygge på bredde, viden og erfaringer fra alle hjørner af vores organisation med fælles forståelse for forbundets vision, mission og værdier. Det skal ske igennem markant øget aktivitet, og med en bedre mødekultur, der respekterer demokratiet,” lyder det eksempelvis i et indlæg.

Opdateret 20, november kl. 7.59 med oplysninger om den resterende hovedbestyrelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce