0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Sun Creature Studios
Foto: Sun Creature Studios

Den dokumentariske animationsfilm 'Flugt' handler om Amin, der flygter fra Afghanistan til Danmark.

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisregnen fortsætter: Dansk Oscar-kandidat modtager to statuetter ved europæisk prisuddeling

Den danske dokumentar ’Flugt’ fik i weekenden overrakt to priser ved dette års European Film Awards. Den animerede dokumentar har vakt opsigt i udlandet og modtaget flere priser.

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er stor hæder til dansk film ved lørdagens European Film Awards i Berlin.

Først modtog filminstruktør Susanne Bier æresprisen, og derefter fulgte to priser til den danske animerende dokumentarfilm ’Flugt’.

Filmen, der er instrueret af Jonas Poher Rasmussen, har modtaget priserne for Bedste Europæiske Dokumentar og Bedste Europæiske Animerede Spillefilm.

’Flugt’ er også Danmarks bud på en oscarnominering som Bedste Internationale Film.

Filmen er historien om Jonas Poher Rasmussens gymnasieven Amin, som for første gang fortæller om sin dramatiske rejse fra Afghanistan til Danmark.

Som uledsaget flygtede han fra Afghanistan for 25 år siden.

Instruktøren mødte Amin i 1990’erne, da Amin var ankommet til Danmark og til en lille vestsjællandsk by, hvor Jonas Poher Rasmussen er vokset op.

’Flugt’ har modtaget flere priser siden sin premiere. I november modtog den for eksempel Nordisk Råds Filmpris.

»’Flugt’ stiller konkret og urovækkende spørgsmål til den aktuelle flygtningedebat, og samtidig er det let for publikum at relatere til Amins eksistentielle usikkerhed, som filmen underbygger med en velgennemtænkt og nogle gange humoristisk sans for detaljer og setting,« lød det fra juryen i sin begrundelse.

Under aftenens første pris var det en bevæget Susanne Bier, der modtog æresprisen ’European Achievement in World Cinema Award’.

- Det var virkelig rørende. Jeg tudede, inden jeg fik den, og så tog jeg mig sammen, da jeg tog imod prisen. Jeg synes virkelig, det var et meget, meget stort øjeblik, sagde hun kort efter, hun havde modtaget prisen, der blev overrakt af den danske filmklipper og tidligere rektor for Den Danske Filmskole Vinca Wiedemann.

Sidste år var det Thomas Vinterbergs ’Druk’, der var i fokus under European Film Awards. Den danske oscarvinder løb både med prisen for Bedste Film, Bedste Mandlige Hovedrolle, Bedste Instruktør og Bedste Manuskriptforfatter.

Ved årets prisuddeling fik den bosniske film ’Quo Vadis, Aida?’ statuetten for Bedste Europæiske Film, mens Anthony Hopkins for sin rolle i ’The Father’ fik prisen for Bedste Mandlige Europæiske Skuespiller.

Jasna Duricic fra ’Quo Vadis, Aida?’ modtog prisen for Bedste Kvindelige Europæiske Skuespillerinde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce