0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den danske film 'Flugt' af manuskriptforfatter og instruktør Jonas Poher Rasmussen får Nordisk Råds filmpris 2021.

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk film får Nordisk Råds filmpris: »’Flugt’ stiller konkrete og urovækkende spørgsmål til den aktuelle flygtningedebat«

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske film ’Flugt’ modtager Nordisk Råds Filmpris ved en uddeling i København tirsdag aften.

Filmen er en animeret dokumentar, som handler om Amin, der flygtede fra Afghanistan som uledsaget flygtningebarn og endte sin dramatiske flugt i Danmark.

Ifølge Nordisk Råd har filmen fået prisen, fordi »æstetiske, politiske og menneskelige dimensioner forenes i en sublim, kunstnerisk film«.

Filmen er skabt af manuskriptforfatter og instruktør Jonas Poher Rasmussen og manuskriptforfatter Amin, som filmen handler om. De to mødte hinanden i 1990’erne, da Amin var ankommet til Danmark og til en lille vestsjællandsk by, hvor Jonas Poher Rasmussen er vokset op.

Foto: Sun Creature Studios/Final Cut for Real
Foto: Foto: Sun Creature Studios/Final Cut for Real

Den dokumentariske animationsfilm 'Flugt' handler om Amin, der flygter fra Afghanistan til Danmark.

»’Flugt’ stiller konkrete og urovækkende spørgsmål til den aktuelle flygtningedebat, og samtidig er det let for publikum at relatere til Amins eksistentielle usikkerhed, som filmen underbygger med en velgennemtænkt og nogle gange humoristisk sans for detaljer og setting,« skriver en enig jury i sin begrundelse.

»At være flygtning er ikke en identitet«

Arbejdet med at lave filmen gik ifølge Jonas Poher Rasmussen i gang for otte år siden.

Han siger ved modtagelsen af prisen, at han med filmen har ønsket at portrættere Amin som et ’individ’ og ikke ’flygtning’.

»At være flygtning er ikke en identitet, men et livsvilkår, der kan ske for os alle,« siger han.

Samtidig siger Jonas Poher Rasmussen, at dokumentarfilmen handler om tillid, som han kalder en nordisk værdi.

»Vi stoler på hinanden og tror på, at vi, når vi giver noget væk, får noget igen. Det er det, der har gjort det muligt for Amin at gå fra flygtning til menneske,« siger han.

Jonas Poher Rasmussen kommer i sin tale også ind på den aktuelle debat om flygtninge i Danmark, som han mener handler om at være for og imod flygtninge.

»Ingen er reelt set for flygtninge, mest af alt flygtningene selv,« siger han.

Fem priser uddelt

’Flugt’ var udtaget til Cannes Film Festival i 2020.

I 2021 fortsatte den med at vinde adskillige prestigefyldte priser, for eksempel storjuryens pris ved Sundance Film Festival i USA.

’Flugt’ er også Danmarks officielle bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Under prisuddelingen er der blevet uddelt i alt fem priser.

Den danske tænketank Concito modtager Nordisk Råds Miljøpris, mens grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen modtager Nordisk Råds Litteraturpris.

Derudover er den færøske musiker Eivør Pálsdóttir modtager af Nordisk Råds Musikpris. Den svenske forfatter Elin Persson modtager rådets børne- og ungdomslitteraturpris.

Det er i år 18. gang, at filmprisen uddeles. Med prisen følger 300.000 kroner.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce