0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

"Sviende ansigtstab" og intern selvransagelse: Afspejler standset DR Drama-satsning fiktionsbranchens jordskred?

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Accelerationen af streamingtjenester og tilhørende serieproduktioner i Danmark har ikke kun presset den danske rettighedsmodel, men også gjort riften om danske filmarbejdere gradvist mere intensiv.

Udfordringen har været kendt længe, men viste sig med dugfrisk aktualitet, da DR tidligere på ugen skrinlagde en ellers stort anlagt dramaserie om Leonora Christina Ulfeldts liv og kamp for den danske trone.

I en pressemeddelelse omtalte DR's dramachef, Christian Rank, selv indgrebet som en "voldsom beslutning" og forklarede, hvordan en øget global efterspørgsel på især tv-fiktion har skabt generelle prisstigninger i produktionsleddene og støvsuget markedet for kompetente, erfarne kræfter inden for produktionsledelse.

Til Filmmagasinet Ekko erkender Christian Rank nu, at markedsændringerne har efterladt DR Drama og den ambitiøse serie tilbage på perronen.

"Markedet har ændret sig markant på meget kort tid, og noget af det, der leder til selvransagelse hos mig, er, at vi skal finde en plads i markedet. Vores fokus er at lave dramatik til danskerne med danske historier. Men det maner da til eftertanke i forhold til, hvor store produktioner vi er i stand til at løfte," siger dramachefen til Ekko.

Dårlig håndtering og budgetstyring

En lidt anden side af sagen berøres i Berlingske, der har talt med flere kilder tæt på produktionen.

Her forlyder det, at dramaserien længe har været "præget af dårlig håndtering og budgetstyring" ifølge avisen, som også viderebringer kildernes oplysninger om, at en række nøglepersoner skulle have forladt produktionen, kort før de nu standsede optagelser var sat til at gå i gang.

Hos Soundvenue beskriver filmredaktør Jacob Ludvigsen den skrinlagte produktion – der var planlagt til 2024, men som ifølge Christian Rank tidligst kan komme på skærmen i 2026 – som "en ydmygelse af karat" og "et sviende ansigtstab for DR Drama".

"At man ikke længere kan tiltrække de bedste medarbejdere eller gennemføre en storproduktion, man allerede har meldt ud i offentligheden, sætter en tyk streg under, at DR ikke længere er det centrum, den danske serieverden roterer omkring," skriver filmredaktøren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce