0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Joy Mogensen udpeger Phie Ambo som ny bestyrelsesleder for Statens Kunstfond

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter hård kritik af sin rolle som tidligere leder af DR Pigekoret måtte Michael Bojesen søndag trække sig fra posten som bestyrelsesleder for Statens Kunstfond og rollen som udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Musik. Michael Bojesen tog efterfølgende også orlov fra stillingen som chef for Malmø Opera på grund af sagen, hvor 12 tidligere medlemmer af pigekoret er kommet med anklager om krænkelser og et seksualiseret miljø i tiden under Michael Bojesens ledelse.

Nu har kulturminister Joy Mogensen (S) udpeget de nye ledere, der skal overtage posterne i Statens Kunstfond.

Ny bestyrelsesleder for Statens Kunstfond, der årligt står for at uddele omkring 500 millioner kroner til kulturlivet, bliver Phie Ambo, som er tidligere vicebestyrelsesleder og fortsat leder af Legatudvalget for Film, oplyser Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.

Leder med flere prisvindende film i bagagen

”Jeg vil gerne sige tusind tak til kulturminister Joy Mogensen for at udnævne mig til bestyrelsesleder for Statens Kunstfond. Jeg glæder mig meget til at fortsætte det vigtige arbejde, som Kunstfonden står for med at udbrede kunsten til alle i hele Danmark. Vi har i år sat et arbejde i gang med bæredygtighed i kunsten. Det er et emne, der optager mange aktører inden for kunstverdenen, og det er et privilegie at få lov til at være med i denne positive udvikling, der kommer til at præge arbejdet med kunsten i de kommende år,” udtaler Phie Ambo i forbindelse med udnævnelsen.

Phie Ambo er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2003 og har instrueret adskillige prisvindende film, blandt andet 'Family' (2001), 'Gambler' (2006) og 'Så meget godt i vente' (2014) samt trilogien 'Mechanical Love' (2007), 'Free the Mind' (2012) og 'Når du kigger væk' (2017) om forholdet mellem videnskab og den menneskelige eksistens. Hun er lige nu aktuel med dokumentarfilmen '70/30'.

Kulturministeren har desuden udpeget Emil de Waal som udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Musik, som han allerede var udvalgsmedlem af.

De to udpegninger gælder frem til den 31. december 2021, hvor beskikkelsesperioden for alle medlemmer af fondens projektstøtteudvalg udløber.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce