0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filmproducent vil have smart klima-tjekliste udbredt i miljøet: "Filmbranchen bruger mange ting, der egentlig bare er luksus"

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske filmproducent Ege B. Heckmanns location scouts har fået en ekstra instruks.

Når de er ude at finde et godt spot at filme en scene, skal de tjekke gader og omgivelser for grønne kasser. Nærmere bestemt kabelskabe med adgang til elnettet. Så undgår filmcrewet de osende, hakkende dieselgeneratorer.

"Vi har et stort forbrug af elektricitet på produktionerne. Hvis vi har en svær lokation, eksempelvis ude i en skov, beder jeg så vidt muligt om en lokation i nærheden af elnettet," fortæller Ege B. Heckmann.

Han er direktør, partner og producer hos producentselskabet Produced By, der primært producerer reklame-, portræt- og dronefilm. Kunderne tæller Coop, Danmarks Naturfredningsforening og TDC.

For tre år siden begyndte han og de to øvrige partnere en proces for at få fokus på egen klimapåvirkning og fik hjælp af klimakonsulenter fra Københavns Kommune. Det resulterede i fem benspænd, der skulle sikre, at de mindsker klimabelastningen.

En beregning, lavet sammen med klimakonsulenterne, viste, at en normal reklamefilm ville udlede 2,4 ton CO2. Med de fem benspænd – der blandt andet reducerer flytransport, dieselgeneratorer og sikrer genbrug – kunne samme film komme ned på 159 kilo CO2.

"Det er jo en helt vild reduktion," siger Ege B. Heckmann og tilføjer:

"Filmbranchen bruger mange ting, der egentlig bare er luksus."

Siden blev han opmærksom på, at andre kolleger også har fokus på klimabelastningen. Men mest uden for landets grænser. Han blev begejstret for et norsk koncept, Green Producers Club.

"Da jeg loggede på første gang kunne jeg ikke være gladere, for det var specifikt det, vi har brug for," siger han.

Norsk stifter: Det skal være nemt

Der findes i forvejen en række internationale tiltag.

Den norske stifter af Green Producers Club, filmproducenten Mads Astrup Rønning, fandt dog problemer ved de udenlandske, fortæller han til Klimamonitor.

Albert er navnet på et knapt 10 år gammelt tiltag, som den britiske filmbranche, Bafta, står bag. De har både fokus på at få forfattere til at skrive manuskripter med historier, der bakker op om en bæredygtig levevis – og værktøjer til at få selve filmproduktionens klimaaftryk sænket. Men med 500 elementer at forholde sig til, blev deres værktøj for kompliceret, siger Mads Astrup Rønning.

"Man skal have en person ansat til udelukkende at tjekke klimaaftrykket," siger Mads Astrup Rønning om Albert-værktøjet.

I det andet initiativ, Green Production Guide fra Producers Guild of America, skal man downloade et toolkit, der blandt andet rummer regneark.

Mads Astrup Rønning ønskede et mere simpelt og anvendeligt værktøj. Han er selv partner og creative director for produktionsselskabet Babusjka og gik efter at lave et værktøj, de selv ville kunne bruge – uanset om man er på kontoret eller ude på en location.

"Vi ville lave et værktøj, der var lavet af filmproducenter til filmproducenter," siger Mads Astrup Rønning.

Der er simple tjeklister for de forskellige aktører, location scouts, instruktører, producenter og så videre. Samlet er der 50 punkter. Det er tiltænkt mindre produktioner, såsom reklamefilm, men kan også bruges til større filmproduktioner.

"Det virker som noget, der hjælper dig, og det giver en lyst til at bruge værktøjet," siger Mads Astrup Rønning om hans bud på, hvorfor det har vundet frem.

Rapport skaber transparens

Siden lanceringen for et år siden er Green Producers Club brugt på 84 norske filmproduktioner fra mange forskellige firmaer, altså også Babusjkas konkurrenter. Babusjka har i øvrigt afholdt alle udgifter til at lave værktøjet.

Men deres navn – eller andre medlemmers navne – står ikke på hjemmesiden. Ifølge Mads Astrup Rønning er det for at undgå, at de beskyldes for grøn pynt. Men i erkendelse af, at der er behov for mere information, er de i gang med en relancering af sitet, der skal vise flere oplysninger.

Ønsket om transparens kommer også til udtryk ved, at hver produktion får egen rapport, som produktionsselskabet opfordres til at sende videre til kunden, der så kan tjekke klimaindsatsen.

Et eksempel på en film lavet af Babusjka efter konceptet er denne turismereklame for Oslo. Rapporten på filmen kan tjekkes her, og den viser, at de primært brugte onlinemøder i stedet for at flyve, anvendte naturligt dagslys frem for energiforbrugende lamper og så videre.

Rapporten viser dog også, at markedsføringsagenturet, Mr. H fra London, både foretrak at flyve til Oslo og ønskede kød på tallerkenen. Det øgede CO2-kompensationen, der skulle betales: 1309,50 norske kroner.

Klimakompensationen betales via teknologivirksomheden Chooose til et Gold Standard-verificeret biogasprojekt i Thailand.

Mads Astrup Rønning overvejer, om de på sigt derudover skal indføre et lille gebyr i Green Producers Club for at få dækket Babusjkas omkostninger og videreudvikling.

"Vi har oplevet, at mange andre brancher også har brug for et værktøj som vores," fortæller Mads Astrup Rønning og nævner teaterbranchen som oplagte brugere.

Ulønnet i Danmark

I Danmark har Ege B. Heckmann og hans selskab på nuværende tidspunkt lavet tre mindre produktioner for Adform, Vejdirektoratet og Lundbeck Pharma efter Green Producers Clubs koncept.

Han er blevet så glad for værktøjet, at han er blevet udpeget som country manager for Green Producers Club i Danmark og forsøger at udbrede det til resten af branchen. Uden at få løn for det.

"Det er en passions-ting," siger han.

Der er dog en potentiel gevinst. Hvis hele branchen rykker, får han selv nemmere ved at få de grønne løsninger hos udlejningsselskaberne.

"Reklamebranchen skiller sig en smule ud, fordi det er lille smule luksusbranche. Man er vant til, at der skal være croissanter og store frokoster. Derfor er det en interessant branche at forsøge at forandre," siger Ege B. Heckmann.

Og så har reklamebranchen den forskel, at kunderne ikke er almindelige tv-seere eller biografgængere, men som oftest store virksomheder – med stadigt mere ambitiøse CSR-strategier.

Derfor bliver klimatiltag taget særdeles vel imod, oplever Ege B. Heckmann. Det gælder især de virksomheder, der også har klimamål for ’scope 2’, altså deres leverandørers klimabelastning. Flere af Produced By’s kunder, eksempelvis Coop, har mål for scope 2.

Her er klimarapporten fra Green Producers Club vigtig.

"Det er et supergodt værktøj, fordi det ellers kan være svært at vise for kunderne, hvor stor en forskel, det har gjort," siger Ege B. Heckmann.

Dumme vaner

For producentselskaberne er den helt store udfordring ved omstillingen, at det kræver ekstra tid til forberedelse. Men tjeklisten gør arbejdet overskueligt, fremhæver Ege B. Heckmann.

Udfordringen med dieselgeneratorer har vi allerede nævnt. I den sammenhæng er det væsentligt at nævne, at det ifølge filmproducenten er "væsentlig billigere" at bruge strøm, også selv om en elektriker skal ud og føre strøm fra elskabet og sætte bimåler op.

Hvorfor har I ikke været opmærksomme på at bruge elskabene før?

"Når man har produceret film i mange år, så har man gjort det efter en skabelon, man ved fungerer. At tage en dieselgenerator med ud på location er supernemt. Den største udfordring er at tænke over alt, man gør," siger Ege B. Heckmann.

Brug lokale filmhold

Den størst klimabelastning kommer dog typisk fra transporten, især på tværs af grænser med fly. I disse tilfælde er Produced By begyndt kun at sende instruktøren til eksempelvis Norge, men at hyre et lokalt filmhold i stedet.

Når det gælder lokal transport er filmselskabet begyndt at anvende elbiler og el-varevogne. Store lastbiler er stadig en udfordring at leje som eldrevne, men Ege B. Heckmann påpeger, at udviklingen går hurtigt. Og så beder produktionsselskabet filmholdet om enten at bruge kollektiv transport eller elbiler.

Når det gælder rekvisitter, så går Ege B. Heckmann og kollegerne efter genbrug.

"Det sjove er, at på de fleste produktioner, så skal man rekvisitterne alligevel have patina, så det ser ægte ud, så det er ikke en udfordring. Medmindre det naturligvis er et shoot i Illum Bolighus, så skal sofaen selvfølgelig være ny. Men så sælger de den jo bagefter med noget rabat," påpeger Ege B. Heckmann.

Så er der alt det lavpraktiske: De er stoppet med at uddele vand på flaske. I stedet beder de mandskabet om selv at tage en flaske med, alternativt får de en flaske med navn på.

Madreklamer har et særligt ressourcespild.

"Hvis man skal stege en nystegt bøf, så skal det måske gøres i 10 takes. Så kan man starte forfra hver gang," siger Ege B. Heckmann.

"I stedet for at smide mad ud, så opfordrer vi nu filmholdet til at tage maden med hjem. Før i tiden var der ingen, der rørte ved maden. Man vidste nok ikke, om man måtte," siger Ege B. Heckmann.

Og al maden, der serveres for personalet hos Produced By, er i øvrigt vegetarisk.

"Det er luksusting, vi har taget fra, men ingen har i virkeligheden lagt mærke til det," siger Ege B. Heckmann.

Er der ingen, der føler, at man har skullet gå på kompromis med de kunstneriske ambitioner?

"Nej, vi oplever blot, at vores instruktører ser det som et kunstnerisk benspænd, lidt ligesom dogmefilmene," siger filmproducenten.

"Vores oplevelse er, at det skaber en form for stolthed på produktionerne," siger han.

Denne artikel har også været bragt hos Klimamonitor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce