0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Christina Rosendahl om Vinca Wiedemanns aftrædelse: "Det er en kæmpe indsats, der kuldsejler for hende. Det er smertefuldt at se på"

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der går et langt forløb forud for nyheden om, at Vinca Wiedemann i dag træder tilbage fra sin stilling som rektor for Den Danske Filmskole.

Spørger man dokumentarinstruktøren Eva Mulvad, som tidligere på ugen igangsatte en opsigtsvækkende støtteerklæring med opbakning fra et væld af filmbranchefolk, kan rektorskiftet primært tilskrives den fælles front af elever, der siden sidste fredag har haft blokeret Filmskolen i protest mod ledelsen.

"Der var gået hårdknude i tingene. At det blev løst, er elevernes fortjeneste. De har været modige og udvist et stærkt lederskab ved at stå sammen og undgå uenighed på tværs af linjerne. De har sat de demokratiske processer i gang og holdt fast i det, de har kæmpet for. Som sådan peger det her faktisk i retning af en lys fremtid for dansk film," siger Eva Mulvad, hvis støtteerklæring efterfølgende har mere end tredoblet sit antal af underskrifter.

En studieordning med klare kvaliteter

Hos Danske Filminstruktørers bestyrelsesformand, Christina Rosendahl, modtages nyheden om Vinca Wiedemanns aftrædelse noget mere køligt.

Sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer stillede hun i går tre krav til Den Danske Filmskole, som skulle efterleves, hvis skolen fortsat skulle have interesseorganisationens opbakning.

Udover sit formandskab hos Danske Filminstruktører er Christina Rosendahl også medlem af Filmskolens aftagerpanel, og hun har derfor gennem længere tid været i tæt dialog med Vinca Wiedemann – både med hensyn til den overordnede vision for Filmskolen, men også i forbindelse med den omdiskuterede studieordning, der trådte i kraft 1. august.

"Der er mange gode ting i den nye studieordning. Det er der virkelig. Hele det projekt, hun har haft gang i med, at viden ikke bare er noget, der hører til en person, der kommer ind ad døren og er genial, men at viden også bliver opsamlet hen ad vejen, det er jo en god ting. Det med at opkvalificere ledelse og lederskab blandt filmfolkene, det er også kun en god ting," siger Christina Rosendahl til Kulturmonitor og tilføjer:

"Men det virker også som om, at det er en god og rigtig beslutning, hun har taget om ikke længere at være rektor. For at opnå den forandring, som Vinca har kæmpet for, kræver det opbakning. Og den opbakning er jo forsvundet, i hvert fald på den måde, som tingene er forløbet."

Følelserne tog overhånd

Netop forløbet i forbindelse med den intensiverede kritik af Vinca Wiedemann giver ifølge Christina Rosendahl anledning til refleksion.

"Jeg synes, at det er smertefuldt at se på, hvordan følelserne har taget over i hele branchen," siger hun og uddyber:

"Det er smerteligt at kigge på fra et menneskeligt perspektiv. Blandt andet fordi Vinca gennem flere år har brugt sindssyge mængder kræfter på at arbejde med at få det her til at lykkes. Vi har været blandet ind i den her forandringsproces i lang tid og prøvet at forstå, hvad det hele handlede om. Man kan sige, at det er en kæmpe indsats, der nu kuldsejler for Vinca, og det er meget hårdt at se på."

Men der er vel en grund til, at modstanden mod Vinca Wiedemann har været så massiv, som den har været?

"Folk har stødt sig på Vincas ledelsesform. Kommunikationen har ikke været god nok. Eleverne er blevet præsenteret for noget, der har været for teoretisk, og så har de forestillet sig, at det var det, de skulle have fremover. Og det duer jo heller ikke. Det er også en fejl fra ledelsens side."

"Det må man bare konstatere, at man ikke skulle have gjort"

Misforholdet mellem teori og praksis i den nye studieordning har især været noget af, det der fået følelserne frem i branchen. Hvad siger du til de tal – 85 procent fællesundervisning og 15 procent fagspecifik undervisning – der har floreret i debatten? Taler de ikke et tydeligt sprog?

"Tallene om 85 procent fællesundervisning og 15 procent fagspecifik undervisning kan jeg ikke få til at passe. Jeg kan slet ikke genkende de tal, når man kigger på, hvad det er for nogle konkrete undervisningsplaner, der er. Det er i den verserende debat blevet sagt, at der er 15 procent fagspecifik undervisning, men det kan jo ikke passe, hvis du kigger på, hvor meget midtvejsfilm og afgangsfilm – som jo ikke er fællesundervisning – fylder," siger Christina Rosendahl.

Ser du ingen problemer i de studieplaner, som er blevet så heftigt kritiseret fra både elever og branchefolk?

"Problemet er, at den personlige kunstneriske udvikling, som enhver elev skal have, på en måde er lidt forsvundet i systemet. Det skulle bare have være den personlige udvikling, der var i hovedfokus. I den forbindelse kan man påpege, at det var en dårlig idé at afskaffe faglinjelærerne. Det må man bare konstatere, at man ikke skulle have gjort," siger Christin Rosendahl og tilføjer:

"Men der ikke noget galt i det, man fra ledelsens side har villet tilføre. Og jeg tænker, at de gode tanker i Vincas projekt nok skal overleve i en ny form, der i højere grad tager udgangspunkt i, at det er personlige kunstneriske stemmer, der skal uddannes."

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce