0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lars B. Frahm er tidligere marketingansvarlig på filmfestivalen Cph Pix, som nu er fortid.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Nekrolog over CPH PIX: Uafhængige filmskabere i Danmark vil mærke konsekvensen allerede i dag

København ønsker at brande sig på film og mad, og i Danmark ynder vi at sige, at vi har føretrøjen indenfor film. Men hvis vi mener dette alvorligt, kan vi ikke leve uden en bredtfavnende, internationalt anerkendt spillefilmfestival for fiktionsfilm, skriver en tidligere marketingansvarlig fra den nu lukkede filmfestival CPH PIX.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: I en tid, hvor udvalget af film bliver mere og mere uoverskueligt, er der mere end nogensinde brug for en kuraterende hånd. Netop det fandt man på CPH PIX – festivalen, der i sidste uge blev erklæret lukket og slukket, og som efterlader et gabende tomrum.

Personligt er jeg ked af, at det projekt, jeg brugte syv år af mit liv på at gøre til en national og international succes, ikke længere eksisterer. CPH PIX var en arbejdsplads, hvor jeg oplevede et sammenhold, som jeg aldrig er stødt på før eller siden, og hvor jeg mødte et hav af virkelig fantastiske mennesker.

Men jeg er endnu mere ked af det som filmnørd. For uden PIX er der en masse unikke film ude i verden, som jeg nu ikke får mulighed for at se. Det er det, der gør mest ondt. Festivalen samlede unge og gamle om film, som ikke ellers var kommet i de danske biografer, og skabte et særligt liv i byen, når den var på sit højeste.

Men nu er PIX desværre afgået ved døden. Og det er ikke bare synd for de mange gæster, der gennem årene har fået unikke oplevelser på PIX. Det er også synd for dem, der nu ikke får mulighed for at få disse oplevelser.

Og det er især synd for filmbranchen og filmmiljøet, som med ét er blevet fattigere.

International anerkendelse og eksperimenterende formater

CPH PIX blev født i 2009 som en fusion af den nørdede Natfilmfestival og den lettere snobbede Copenhagen International Film Festival. Målet var en bredt favnende spillefilmfestival for fiktionsfilm, og det er netop, hvad PIX blev.

I en tid hvor biografmarkedet domineres af store kæder, kunne en begivenhed som PIX introducere nye publikummer for arthouse-biografer som Grand, Gloria og Vester Vov Vov. Men festivalen introducerede også et nyt publikum til arthouse-film generelt og skabte hvert år nye cinefile og filmnørder.

CPH PIX var også et udstillingsvindue for nyt talent fra ind- og udland, og især de danske filmskabere, som har produceret uafhængige spillefilm, har nydt godt af det vindue, PIX var. Festivalen sørgede for, at alle danske spillefilm kunne være sikre på biografvisninger på dansk grund.

Samtidig var CPH PIX en festival med international anerkendelse, og festivalens hovedpris er blandt andet blevet vundet af Peter Strickland, Kleber Mendonça Filho og Eskil Vogt. Instruktører som i dag er internationalt anerkendte og toneangivende kunstneriske stemmer inden for arthouse-genren.

PIX var også festivalen, der sørgede for, at folk som William Friedkin, John Waters og Paul Schrader gæstede København. Og så var PIX en af de eneste festivaler i Europa, der konsekvent havde on location-visninger på programmet. Der blev vist ’Riget’ på Rigshospitalet og ’The Blair Witch Project’ i skoven. Man genskabte menuen til ’Det store ædegilde’ og lavede guidede løbeture til filmlocations i København.

PIX bragte internationale musiknavne til byen, når man eksempelvis viste stumfilm tilsat nytænkende livemusik eller fik filmkomponister til at give koncert.

Rugekassen er væk

Budgettet var ikke til en stor satsning ude i landet, men på trods af det gjorde CPH PIX en stor indsats for at komme uden for Københavns grænser. Hvert år blev en del af festivalens program vist i Aarhus, og de senere år kom der også enkelte film ude til små og mellemstore byer i hele landet. En enkelt gang blev der sågar lavet et on location-event i Vig.

Alt dette har vi nu endegyldigt mistet. Uafhængige filmskabere i Danmark vil mærke konsekvensen allerede i dag, da de har mistet deres eneste oplagte udstillingsvindue. Men arthouse-biografer og -distributører vil sandsynligvis mærke effekten på længere sigt, da rugekassen for en del af deres publikum er væk.

København ønsker at brande sig på film og mad, og i Danmark ynder vi at sige, at vi har føretrøjen indenfor film. Men hvis vi mener dette alvorligt, kan vi ikke leve uden en bredtfavnende, internationalt anerkendt spillefilmfestival for fiktionsfilm.

Det tager tid at bygge en sådan festival op, og det bliver dyrt at genskabe det, vi nu har mistet.

Det er muligt, at Fonden De Københavnske Filmfestivaler ikke er den rigtige organisation til at drive en sådan fiktionsfestival, men det bør ikke afholde andre fra at gøre det. Det kræver dog politisk vilje og ikke mindst økonomi. Festivaler af samme størrelse som CPH PIX i byer på størrelse med København arbejder med langt større budgetter, end PIX nogensinde har. Nogle har budgetter på op mod det dobbelte af PIX og får det samme ud af budgettet som PIX fik målt på publikumstal. Det virker jo som om, at man har fat i den lange ende, når man får det samme for færre penge.

Men med lukningen af CPH PIX har vi set, hvor skrøbelig den model er. For den fungerer kun med en række ildsjæle, der dedikerer deres liv til projektet. Og når de er væk, er projektet ikke længere bæredygtigt.

Beslutningen om hvorvidt denne vitale del af dansk filmkultur skal genopstå i ny form, ligger nu hos politikerne på diverse rådhuse og på Christiansborg såvel som hos Det Danske Filminstitut. Og jeg beder til, at denne lukning har vist, at filmkultur ikke kommer af sig selv. Og jeg håber, at vi inden længe ser en ny stor fiktionsfestival på dansk grund.

Indtil da må vi mindes CPH PIX og de oplevelser, festivalen gennem 10 år gav så mange mennesker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce