0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Bjarne Speth og Mathias Vesthammer
Foto: Bjarne Speth og Mathias Vesthammer

Mette Kousholt (tv) og Emilie Kirstine Holse (th) er kultursociologer og partnere i Kurana.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Kultursociologer: Om nogle få vil af med deres billetter eller ej – Roskilde Festival er og forbliver Danmarks største ikke-religiøse kulturinstitution

Medierne tegner et misvisende billede af Roskilde Festival, når de fokuserer på nogle få, der ønsker at sælge deres billetter, lyder det fra to kultursociologer, der stod bag en stor undersøgelse af festivalen i 2020.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Efter to års aflysninger af danske kulturevents som følge af covid-19-pandemien er festivalerne atter tilbage.

Henover sommeren får festivaldeltagere mulighed for at genopdage disse særlige sociale og kulturelle udfoldelsesrum med deres unikke stemninger og ritualer, som andre danske kulturoplevelser ikke kan tilbyde.

Blandt de årligt tilbagevendende festivaler udgør Roskilde Festival med sine 130.000 deltagere den største festival i Danmark.Festivalen, der i 2020 ville have markeret et halvt århundredes jubilæum, er et vidnesbyrd om en stærkt forankret dansk kulturinstitution, der har flere år på bagen end H. M. Dronning Margrethe II har regeret Kongeriget Danmark.

Når den halvtredsindstyvende Roskilde Festival løber af stablen om to dage, er det derfor en helt særlig begivenhed.

Alligevel kan man blandt andet læse i TV 2 og Politiken, at på trods af en udsolgt festival har tusindvis af deltagere sat deres billet til salg. Mens vinklingen i mediedækningen giver et indtryk af en skrøbelighed omkring festivalens position, vurderer vi som kultursociologer, der har lavet studier af festivalen, at dette er et misvisende billede der tegnes – af flere årsager.

Den årlige klagesang om musikprogrammet

For det første drejer det sig ifølge begge kilder om 3.000 deltagere, der forsøger at sælge billetter, svarende til lidt over tre procent af det samlede antal betalende deltagere. Som en forklaring på et større billetsalg op til årets festival udtaler en iagttager, at musikprogrammet ikke er på niveau som tidligere.

Som garvede Roskilde Festival-iagttagere ved, er dette den årlige klagesang, man hører ’igen og igen og’ Men festivalens styrke og DNA ligger i at være dynamisk, aktuel og relevant for deltagerne - også i sit musikprogram.

Dette ses også i vores undersøgelse fra 2020, der udforskede festivaldeltagernes reaktioner på aflysningen af festivalen.

TLC, Jada, Thomas Helmig, The Strokes og Tyler, the Creator er alle kunstnere, der optræder både i det aflyste 2020-program og i det kommende 2022-program. Disse kunstnere blev desuden specifikt nævnt som det, deltagerne havde set mest frem til ved den festival, der skulle afholdes i 2020.

For det andet repræsenterer Roskilde Festival ikke kun en kulturinstitution, fordi den tilbyder et indholdsrigt og mangfoldigt musikprogram – men også, og særligt på grund af, den særegne kultur, der eksisterer på festivalen. En kultur, der især udspiller sig i de første fire af de otte festivaldage, der kendetegnes ved et frit socialt udfoldelsesrum og kun få programsatte koncerter. Halvdelen af festivaldagene handler for de fleste deltagere derfor ikke primært om musikken, men om mulighederne i det sociale spillerum.

En anden relevant pointe fra undersøgelsen er netop, at musik kun er det tredje vigtigste festivalelement for deltagerne, for hvem den unikke stemning og det sociale sammenhold betyder mere for Roskilde-oplevelsen end koncerterne.

Ligeså vigtigt som musikken er dog festivalens funktion som et afbræk fra hverdagen; et eksperimenterende frirum, hvor man kan udforske grænser - egne og andres. I dette frirum kan man udforske det at være en anden, opføre sig på andre måder og tolerere mere, end man kan i hverdagen. Frirummet, der indebærer en eksperimenteren med sociale normer, med højere til loftet, mere tolerance og åbenhed, adskiller sig markant fra den kultur, deltagerne lever i til hverdag.

Dette, sammen med en udbredt såkaldt omsorgskultur, hvor deltagerne er aktivt engagerede i hinandens velfærd, giver festivalen status som en samfundsutopi.

Afbrækket og frirummets betydning stadfæstes af de mange ritualer, der skabes i disse unikke dage og som gentages og nyfortolkes af deltagerne hvert år. Nye elementer tilføjes, og nye deltagere indlemmes i ritualernes betydning over tid. Ritualerne involverer venner, alkohol og leg - foruden musikken.

I undersøgelsen stod det klart, at festivaldeltagerne, i manglen på den årlige tradition, stadig gjorde brug af festivalelementer og –ritualer i nye, selvopfundne festivalerstatninger. Dette gjorde de ved at genskabe ritualerne og genbruge de festivalelementer, der betyder mest for dem. Disse ritualer blev gjort mere Roskilde-tro ved at udføre dem sammen med Roskildevennerne samt høre den musik og drikke den alkohol, de ville have nydt på festivalen. Vores fund indikerer, at brugen af disse Roskilde Festival-specifikke elementer blev brugt til at skabe tryghed og genkendelighed i en på mange måder kaotisk og usikker coronatid.

Et tab under coronapandemien

Uanset om deltagerne havde behov for at genskabe festivalen eller ej, var savnet stort: 70 procent af de 807, der deltog i undersøgelsen, mente, at Roskilde Festival var den mest betydningsfulde begivenhed, de gik glip af på grund af coronapandemien.

Alt i alt cementerer vores undersøgelser Roskilde Festival som et vigtigt overgangsritual i mange danskeres liv. Et overgangsritual, der varer sommer ind og sommer ud. Igennem fem årtier har en stor del af den danske befolkning været “igennem møllen” og har haft personlig erfaring med festivalen. I de flestes “Roskildekarrierer” kommer der dog et tidspunkt, hvor engagementet falder, og man af den ene eller den anden årsag vælger ikke at deltage eller at deltage på endagsbilletter, mere voksenvenlig camping eller i andre begrænsede former.

Her står nye, yngre festivaldeltagere klar til at videreføre traditionerne og kulturen.

Fremfor musikudvalget, er årsagen til at flere søger at sælge billetter i år end andre år nok snarere det naturlige generationsskifte, vi ville have set, selv hvis vi havde været covid-19-pandemien forundt.

Kulturen lever videre blandt de, der deltager nu og i fremtiden, og blandt os, der har deltaget i løbet af de sidste 50 år. Roskilde Festivalens plads i det danske kulturlandskab er ikke sådan at rykke ved.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce