0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tobias Fonsmark
Foto: Tobias Fonsmark

Direktør for Ordrupgaard, Anne-Birgitte Fonsmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Ordrupgaard blev anklaget for at “fortie” fortiden i aktuel særudstilling – nu svarer museumsdirektør igen

Direktør for Ordrupgaard, Anne-Birgitte Fonsmark, svarer i en kommentar nu igen på Jeppe Krogsgaard Christensens kritik af museet, der har undladt at nævne kunstneren Peter Hansens misogyne kvindesyn i aktuel udstilling.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Vi har med en vis undren læst Jeppe Krogsgaard Christensens debatindlæg i Kulturmonitor, og vi vil forsøge kortfattet at forholde os til kritikpunkterne.

Udgangspunktet er Trine Ross’ kritiske kommentar i hendes i øvrigt positive anmeldelse i Politiken af Ordrupgaards aktuelle særudstilling ’Peter Hansen. Jeg maler det, jeg ser’.

Trine Ross kritiserer museet for at have undladt at inddrage Peter Hansens modarbejdelse af sin søster Anna Sybergs kunst. I den forbindelse anklager Jeppe Krogsgaard Christensen museet for ”forsøg på at fortie aspekter af fortiden”.

Men her må man spørge sig selv om, hvad museets interesse skulle have været i det?

Vi er et historisk bevidst museum, og vi har i grunden blot set det som vores opgave at lave en udstilling med Peter Hansen som tema – fynbomaleren, der er central i Ordrupgaards stiftere Henny og Wilhelm Hansens samling.

Jeppe Krogsgaard Christensen citerer Trine Ross’ ord om Peter Hansens ”mildest talt aparte syn på hans kvindelige kolleger”. Her skal vi dog huske på, at i datiden var Hansens syn ikke ”aparte”. Det var tværtimod normen, hvilket historisk interesserede vil vide.

Ikke relevant for udstillingens tema

Hvordan ”snyd, manipulation og fortielse” kommer ind i billedet, forstår vi ikke. Jeppe Krogsgaard Christensen efterlyser til gengæld ”perspektivering, forklaring, belysning”, og det er netop med de redskaber, vi er gået til kurateringen af udstillingen. Angiveligt skal vi stilles til ansvar for de ”overgreb og underbelysninger”, vi menes at have begået.

Jeppe Krogsgaard Christensen hævder, at Ordrupgaard er kommet for nemt om ved det og er faldet for ”fristelsen til at gøre det lette, men helt forkerte”.

Det havde for så vidt været let nok at inddrage Peter Hansens nedvurderende holdning til sine kvindelige kolleger – især i bagklogskabens klare lys - men det er ikke relevant for udstillingens tema.

Afslutningsvist anholder Jeppe Krogsgaard Christensen, at museet ikke har svaret på Trine Ross’ anmeldelse. Hertil må vi henvise til museets svar til Politiken. Endelig antyder Jeppe Krogsgaard Christensen, at museet hverken tror på kunsten eller historien.

Intet kunne være mere forkert.

Vi vægter kunsten og dens historiske rammesætning højt – i dette tilfælde Peter Hansen og hans kunst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce