0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philippe Motet Jessen
Foto: Philippe Motet Jessen

Bryan Rice er blandt andet sanger/sangskriver og bestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund og Spil Dansk

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Bryan Rice: Melodi Grand Prix-bashingen i Danmark er gået for vidt

Det ER bare ikke nok kun at fare op og skrive, at en sang er ’noget lort’, ’det dårligste jeg nogensinde har hørt’ og så videre, skriver Bryan Rice.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: Jeg synes, at Melodi Grand Prix-bashingen i Danmark er blevet utroligt triviel, ukonstruktiv og nedladende. De otte sange til årets danske Melodi Grand Prix er netop blevet afsløret, og kommentarsporene emmer allerede af afsky. Det her er en ærlig opsang til dem, der har en offentlig mening om Grand Prixet, og en bøn om også at finde positiviteten, forståelsen og sammenholdet frem.

Der har i mange år, siden Grand Prixets storhedstid i 80’erne, hersket en konsensus om, at det årlige Grand Prix er »for dååååårligt« (som Ditte Gråbøl ville have udtrykt det). Det er, som om der er gået sport i at være den første og den bedste til – tit helt uden belæg eller indsigt – at nedgøre årets bidrag, før de overhovedet er landet på streamingtjenesterne.

For mig er det at lave sjov på kunstens bekostning, og det har uden tvivl været med til at gøre konkurrencen til absolut andenrangs i mange år. Udskældt og grinet af, men dog stadig set af millioner og med ret flotte resultater både hvad angår sangenes popularitet og internationale resultater.

Det virker meget typisk dansk jantelovs-agtigt. Dem, der stiller sig frem, skal bare være forberedte på tæv, og man behøver ikke tage hensyn til de stolte traditioner og skæbner, der er bag. Folk, der har lagt liv, sjæl og ikke mindst følelser i arbejdet og er stolte over at være kommet igennem nåleøjet.

De samme musikere står bag de hits vi gladeligt hører

Måske ved mange det ikke, men de samme sangskrivere og producere, som bidrager til Grand Prix skriver de sange, som vi gladeligt hører med Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Hjalmer, Rasmus Walter, Medina, Andreas Odbjerg og mange flere. Og der er medvirkende artister som Patrick Dorgan, Juncker, Isam B, Thomas Buttenschøn, Mike Tramp og Sys Bjerre, hvis sange nyder stor succes blandt danskerne. Hvorfor er det pludselig anderledes, når Grand Prix er titlen? Så kan de hverken skrive gode sange eller synge godt?

Det virker på mig som om, at et flertal ikke længere giver kunsten en chance, men hopper med på vognen og griner højlydt. Brokkeriet i for eksempel DRs Facebook-tråde vil ingen ende tage, allerede få sekunder efter at sangene er ude, og det varer faktisk ved, lige indtil der er fundet en vinder og nogle af sangene er blevet spillet flere gange. Altså, er blevet hørt og har fået en chance. Så vender mange om og er pludselig helt ok med to-tre af sangene, og det hele er ikke længere ’lort’. Faktisk husker jeg flere eksempler på, at en ekstremt udskældt vindersang nogle år efter opnår nærmest kultstatus.

Tit skal toner og tanker fra andre folks hjerter have lidt mere tid, før de kravler ind under huden på en og bliver boende – jeg siger det bare.

Vi skal have en musikbranche, hvor vi hjælper og støtter hinanden

Det skal understreges, at jeg ikke har nogle aktier i dette eller seneste års konkurrence. Men som en af tidens mest bidragende sangere/sangskrivere følger jeg med og undrer og ærgrer mig over tendensen. Som en der lever af musik ville jeg elske, at dette danmarksmesterskab i sangskrivning rent faktisk blev respekteret, både fra arrangørens, branchens og danskernes side.

Udover min egen musik, bruger jeg en stor del af min tid på at forsøge at være med til at gøre den danske musikbranche til et bedre sted at være, både som udøver og forbruger. Som bestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund og Spil Dansk, og ikke mindst som medlem af Købehavn Kommunes Musikudvalg, ligger det mig meget på sinde, at vi omfavner og hjælper hinanden og kunsten mest muligt. Både internt i branchen, men også udøvere og forbrugere imellem. Først når vi har en musikbranche, hvor vi hjælper og støtter hinanden, har musikken de bedste vilkår og kan gøre alle musikelskere glade.

I mine øjne nytter det bare ikke noget at være forudindtaget og skælde hovedløst ud på kolleger, kunstnere, genrer eller traditioner, uden at have sat sig ind i materialet, være konkret og forstående overfor det store og meget personlige arbejde, der ligger bag kunsten. I vores naboland, Sverige, kan man tydeligt se, hvordan al kunst har sin plads og er velkomment. Der er et marked for det hele, og derfor er et show som deres Melodifestivalen også en kæmpe succes, som alle støtter op om. Der er plads til at være den kunstner, man er, og som forbruger har du lov til at være glad for den musik, der siger dig noget. Med andre ord, det danske musiksnobberi har ikke fundet vej henover sundet, og det nyder musikken og hele industrien rigtig godt af.

Nu er det kun brokkesegmentet der mangler

Fra alle andre hold forsøger man virkelig at finde entusiasmen og sammenholdet frem. Stort set alle landets radiostationer bakker op – selv P3, som i mange år nærmest har ført an i smædekampagnen, er nu (med egne ord) ‘med’ og elsker showet.

Nu virker det som om, at det kun er ‘brokkesegmentet’, der mangler. Kom nu, Danmark! Vi har netop set, hvor vigtig musikken er for os som lilleputnation. Den har båret os igennem krisen, givet os sammenhold endnu en gang. Det kunne Melodi Grand Prix også gøre, hvis vi bare valgte at finde entusiasmen og ikke mindst respekten frem. Kunsten har lidt nok for nu, lad os sammen løfte den og skabe nogle gode TV-øjeblikke.

Jeg siger ikke, at man partout skal elske og prise showet og materialet, men jeg mener, at hvis man interesserer sig nok for det til at ytre sig offentligt om det, så må man også give det den chance, det kræver. Jeg er helt med på, at man kan have sin egen mening om musik og om, at showet ikke har høj nok standard. Ytringsfriheden frem for alt, bevares!

Mange mener, at man fra DR-redaktionens side ikke har nok fokus på at finde en sang, der har chancer for at vinde det internationale Grand Prix, og at det hele var bedre i gamle dage. De holdninger er helt legale. Jeg efterlyser bare noget konstruktiv kritik til at støtte op om argumenterne.

Altså, hvis man ytrer sig om emnet, så må man som minimum have sat sig godt ind i det og givet kunsten en fair chance. Det fortjener den. Og husk nu, musik udvikler sig også og har ændret sig meget siden ‘dengang’. Det ER bare ikke nok kun at fare op og skrive, at en sang er ’noget lort’, ’det dårligste jeg nogensinde har hørt’ og så videre.

Ligesom TV2 synger, ’Kom lad os brokke os, det er nok det, vi har det bedst med…’, så kan jeg godt være bange for, at mange bare gerne vil have et sted at hælde noget galde ud og derfor har fundet plads til det midt i mainstream tv og kommerciel pop musik endnu en gang. Det er bare for nemt og trivielt.

Må den bedste sang vinde!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce