0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Folk fra filmbranchen deltog i 2019 i et informationsmøde i på Filmskolen for at støtte de studerende i kampen mod en alt for akademisk version af deres uddannelse.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Studerende på kunstuddannelserne efter ny politisk aftale: »Vi vil ikke have ro – vi vil have bedre uddannelser«

Den nye politiske aftale om vores kulturelle uddannelser som billedkunstnere, designere, scenekunstnere, musikere eller filmskabere efterlader os i en sump af påtaget, politisk ro. Vi øjner små håb i aftalen, men ellers er den fattig på visioner og udvikling.

Debat

Debatindlæg: Den 22. december landede den politiske aftale, som ifølge Kulturministeriet skal skabe ro på vores uddannelser.

Vi studerende ønsker ikke ro, men ambitioner. Vi siger ja tak til ro, hvis der også følger udvikling og bedre uddannelser med, men er det blot en ro for, at politikerne kan have deres fokus et andet sted, så siger vi nej tak.

Hvorfor er grundlaget for den politiske aftale ikke ambitioner om at skabe stærke, professionelle demokratiske uddannelser?

Uddannelser som sikrer, at vi i Danmark fortsat i fremtiden er de førende i verden inden for billedkunsten, scenekunsten, filmverden og musik. Vi finder det som studerende rystende, at politikerne, som skal værne om vores område, ikke har større ambitioner, end at skabe ro.

Dårlig trivsel og manglende undervisning

Studerende på uddannelserne under Kulturministeriet har de sidste mange år været stærkt nedprioriteret politisk.

Der har været en mangel på større politiske visioner inden for vores felt og de mange løbende besparelser på området, som gælder både vores uddannelser og branchen generelt, har tydelig vist, at kunsten ikke har været prioriteret politisk. Det er gået ud over kvaliteten af vores uddannelser samt vores trivsel som studerende.

Situationen er lige nu, at vi ikke får den undervisning, som vi skal have og at vores hverdag som studerende til tider sejler. At man politisk har valgt konstant at lave besparelser på vores uddannelser har konsekvenser. Både på det faglige niveau, ved manglende undervisning samt på strukturen.

Afskedigelse af administrationspersonale som konsekvens af besparelser skaber en situation, hvor vi studerende bliver gidsler i administrationsplaner, som ikke går op. Vi kender ofte ikke vores skema en uge frem og vores timer bliver flyttet rundt med konstant. Havde det været en arbejdsplads, så havde de fleste nok sagt op eller var gået ned med stress. Det første har vi ikke mulighed for og det andet sker desværre alt for ofte for studerende på vores uddannelser.

Vi har et stort ønske om, at de små åbninger til forbedringer som der er i den nye aftale, bliver udviklet og ser dagens lys. At der følger økonomiske midler med, således, at vi kan få bedre uddannelser, som er på et mere acceptabelt niveau både fagligt og i forhold til vores trivsel som studerende. Med de mange besparelser, som der har været, så ser vi ikke, at man kan skabe mange forbedringer uden også at tilføre ekstra penge til vores uddannelser.

En styrkelse af den kunstneriske praksis – ja tak, men det sker ikke med denne aftale

Ministeren fremhæver, at det med den nye aftale er muligt at styrke den kunstneriske praksis. Sætningen er blevet populær at sige blandt politikere især siden Joy Mogensens tidligere kronik – ’Kunst skal ikke være en skrivebordsøvelse’.

Havde vores tidligere minister virkelig ikke en større forståelse for vores felt og uddannelse? Det samme spørgsmål rejser sig for de politikere, som er bag den nuværende aftale.

Som studerende skal og vil vi have praksisbaseret undervisning, men vi vil også have mere end det. At blive uddannet som kunstner er ikke blot én til én med at kunne spille på sit instrument, lære en koreografi eller kunne sine replikker.

Vi har som studerende ambitioner om at uddanne os til at blive kunstnere på et højt internationalt niveau. Dette kræver, at vi har en bred viden inden for de enkelte felter, kan være selvstændige kunsterne og kan udvikle samt se muligheder inden for den givne kunstform. Det kræver viden om den nyeste udvikling inden for det givne felt, teori, forskning, entreprenørskab, undervisningsformer, formidling og meget mere.

Som studerende vil vi gerne have mere kunstnerisk praksis som en stor del af vores uddannelser, men det er ikke en såkaldt akademisering som er »fjenden«, hvilket ofte bliver nævnt politisk. Der er rigtig lang vej igen før vi ser det som en udfordring.

Det føles tomt og hult, når politikerne igen og igen fortæller, at kunsten skal i fokus via mere praksisbaseret undervisning. Har de været på vores skoler? Forstår de vores uddannelser, brancher og jobmuligheder?

Forhandlingerne om den nuværende aftale gik så hurtigt, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget de har sat sig ind i.

Kommer der ikke nogen større ambitioner for kunstuddannelserne i Danmark, en opprioritering og flere økonomiske ressourcer, så er vi som studerende nervøse for om politikerne får ro – rigtig meget ro og til sidst stilhed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage