0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Holtum
Foto: Morten Holtum

Mads Julius Elf er forlægger, ph.d. ved U Press og Café Monde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Forlægger til finanslovens forhandlere: Prisen bliver for høj, hvis støtten til uddannelse i dansk kultur på udenlandske universiteter trækkes tilbage

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: Det kræver blot en investering på ni millioner kroner i statsbudgettet at sende lektorer ud for at undervise udenlandske studerende i dansk sprog og kultur på universiteter i en lang række lande i Europa, USA og Asien.

Gennem mere end otte årtier har Den Danske Lektoratsordning sikret, at tusindvis af unge, men også danske virksomheder, danske kultureksportører, danske højskoler, myndigheder og velfærdsinstitutioner har fået value for money ud af ordningen.

Som Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) udtrykker det i Kristeligt Dagblad i denne uge, har vi »brug for sprog og kulturforståelse som bindeled mellem os og omverden«.

Når det er sagt, hvorfor foreslår samme minister så alligevel en udfasning af Lektoratsordningen i sit udspil til dette års finanslov? Det giver ikke mening.

Ved 65 universiteter uden for Danmark finder man det væsentligt at være med til at finansiere tilbuddet om at studere dansk. Skulle vi så ikke også selv i Danmark kunne se meningen med at opretholde det årlige tilskud?

Finanslovens forhandlere bør tænke sig grundigt om, før der ændres negativt ved støttegrundlaget. For det vil koste staten dyrt at afvikle, hvad et stort antal mennesker fra ministerier til universiteter har bygget op siden 1937.

Lad mig bare nævne et par forhold, der snarere taler for at øge statens investeringer i danskundervisning i udlandet.

Støt udenlandske talenters interesse for Danmark!

Lektoratsordningen leverer præcis sådan en type bachelorer eller kandidater, som erhvervslivet efterlyser netop nu. Tidligere i år udtalte en underdirektør i Dansk Industri for eksempel, at »ud over engelsk er det stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne primært har brug for«.

Studerende fra Tyskland, Frankrig og en bred vifte af andre sprogområder bliver med Lektoratsordningen flydende på dansk og kan i kraft af deres modersmål rekrutteres til at hjælpe danske virksomheder, der lider under en kritisk mangel på sprogkompetence i forhandlingssituationer.

Jeg har i to omgange været udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, senest til Freiburg, og først til Vilnius, og det er sjovt, når man blandt tidligere studerende for eksempel genkender en fra Tyskland, der er blevet ansat i Dansk-Tysk Handelskammer, eller bemærker en litauisk medicinstuderende med dansk som sidefag, der til gavn for sundhedsvæsenet er blevet optaget i en dansk turnusordning.

Der er mange gode grunde til at understøtte uddannelsen af udenlandske talenter med en interesse for dansk, og det virker oplagt at overveje, hvad der mon udenrigspolitisk har den mest vedvarende effekt: langsigtet undervisning og dialog med generationer af nysgerrige unge fra alle verdensdele, eller kortsigtede militære operationer?

Bombe som i Libyen eller danne et kendskab til Danmark?

Tilbage i 2011 brændte staten krudt af for 50 millioner kroner, da danske fly bombede Libyen. Var det en god investering? Det smadrede land har udviklet sig til det rene kaos i det efterfølgende årti, og nu tager Muammar Gaddafis søn Saif tilløb til at ’løfte arven’ efter sin far.

For det samme beløb kan der undervises i dansk sprog og kultur ved 26 udenlandske universiteter i fem år! Måske er der et mere bæredygtigt perspektiv i det?

Tiden nærmer sig for den endelige fordeling af statens finanser for 2022, og blandt uddannelsesordførerne og medlemmer af Forsknings- og Uddannelsesudvalget er der heldigvis bred opbakning til at bevare Den Danske Lektoratsordning.

Det er der fra Enhedslistens Victoria Velásquez, fra Venstres Ulla Tørnæs, fra SFs Astrid Carøe, fra De Konservatives Britt Bager, fra Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl og fra De Radikales Katrine Robsøe. Ikke mindst De Radikale gør i deres ‘Finanslovsforslag 2022’ heldigvis en dyd ud at vise, at partiet ser Danmarks internationale engagement som et, der kræver mere end mure og pigtråd ved EUs ydre grænser. For alle regeringens støttepartier gælder det nu om at stå fast og forsvare dansk i konkurrencen med internationalt mere favoriserede sprog.

En rolle a la Blixens Babette

Netop i disse år er der en stærk udvikling i bestræbelserne for at udbrede kendskabet til dansk hjemme og i udlandet. Augustinus Fonden er for eksempel hovedsponsor for et aktuelt udviklingsprojekt (’Babette – dansk i en global horisont’), som Danmarks uafhængige universitetsforlag U Press er initiativtager til.

Formålet er at udarbejde og digitalisere et stort antal nye fagbøger om dansk kultur – til højnelse af den faglige kvalitet. Det lykkedes for Karen Blixens verdensberømte Babette at åbne en lukket menighed for sin kogekunst i et andet hjørne af Europa, og på samme måde er projektet ‘Babette’ skabt til at åbne mennesker fra andre dele af verden for en række af den danske kulturs mange perler.

Forskere ved danske universiteter er engageret i projektet, det samme er ansatte ved Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og ikke mindst undervisere ved Den Danske Lektoratsordning, foreløbig fra universiteter i Tyskland, Sverige, Polen, USA, Japan og Rusland.

Lektorerne yder deres ypperste for kendskabet til Danmark ude i verden. Det er ikke en gratis omgang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce