0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR
Foto: PR

Jacob Frische er journalist og chef for Nationalmuseets medie Vores Tid.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Jacob Frische sender bøn til museumsbranchen og et ønske om hjælp: »Relevant formidling? Naturligvis, men glem aldrig legen!«

En relevansbølge er skyllet ind over museernes formidling i de senere år. Vi forsøger at tage udgangspunkt i, hvad der optager vores brugere lige nu. Det er grundlæggende en sund udvikling, så længe relevansbølgen ikke drukner den legende tilgang til både forskning og formidling, lyder det fra Nationalmuseets Jacob Frische i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: Kære læser af Kulturmonitor! Jeg tillader mig at antage, at du er grundlæggende interesseret i formidling i krydsfeltet mellem kultur og videnskabelig forskning. Måske tænker du også som jeg, at der i netop dette felt er alt for meget hamrende vigtig viden, som ikke når det publikum, det fortjener. Og muligvis tænker du endda, at det er et sørgeligt spild af ressourcer i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at få ’alle folk på dæk’ for at løse de kolossale udfordringer, vi som samfund står over for.

Hvad nu hvis du fik chancen for at vælge bare to egenskaber hos fremtidens formidlere, som skulle have et særligt boost. Hvilke egenskaber skulle det så være?

Jeg spørger naturligvis af en grund: Jeg har brug for hjælp! Hos det nærmest sagnomspundne Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har man besluttet at oprette et såkaldt formidlingsakademi, hvor mere end 250 lovende forskere over de kommende tre år bliver tilbudt et intensivt formidlingskursus med bidrag fra fagets dygtigste udi kunsten at gøre de videnskabelige indsigter tilgængelige for et bredt publikum.

Som repræsentant for museerne er jeg blevet tilbudt en plads i formidlingsakademiets advisory board, og her tager vi i november hul på diskussionerne om hvilke egenskaber, der er vigtigst at understøtte hos de kommende superformidlende forskere. Nu spørger jeg selvfølgelig mig selv, hvad jeg skal bringe med til bordet?

Konkurrencen om opmærksomhed

Øverst på min liste står de to egenskaber, som jeg sætter højest i den museale formidling: Relevans og passioneret leg. Og det er vel at mærke egenskaber, som ved første øjekast kan synes gensidigt modstridende. Tidens berettigede fokus på relevans kan nemlig forekomme kvælende for den legende tilgang til formidling. »Hvorfor skal vores læsere vide det nu?« og »hvad er det for behov eller interesser hos modtageren, du taler til?« – det er nok de mest typiske spørgsmål, som mine formidlende kolleger og jeg med kække smil har stillet til vores forskende kolleger på det seneste.

Vi stiller os ganske enkelt ikke tilfredse med, at noget er interessant blandt forskerne selv. Det skal også ramme en klangbund hos en bred kreds af modtagere, hvor vores historier skal konkurrere om opmærksomheden mod en sand malstrøm af information fra et nærmest uendeligt antal afsendere med hver sin dagsorden.

De spørgsmål er selvfølgelig helt på sin plads at stille og bliver nærmest altid taget imod med begejstring fra forskernes side. Fordybelse og overblik har det nemlig med at modarbejde hinanden, og det er derfor ikke mærkeligt, at forskere, der har brugt halve og hele liv på at undersøge emner i dybden, kan have svært ved selv at vurdere, hvordan de detaljer, der holder dem søvnløse om natten, kan gøres interessante for andre end en snæver kreds af fagfæller.

Det originale må ikke gå tabt

Når relevanskravet bliver brugt rigtigt, bliver det et kreativt benspænd, der kommer til at fungere som en fremkaldervæske for nytænkning. Pludselig får man ideer til at forklare, hvordan specialiseret viden opbygget over mange år kan gøre en forskel lige nu og i fremtiden.

Men hvis relevanskravet bliver brugt for firkantet, bliver formidlingen gjort til en slags forretningstransaktion, hvor viden afsættes på et marked og modtagerne får serveret information skåret i mundrette bidder lagt i en sovs af bred aktualitet. Problemet er bare, at de virkelig originale tanker nogle gange falder uden for de etablerede kategorier og den højt besungne ’nutidsrelevans’.

Dermed risikerer det nyskabende bidrag at blive udvandet eller endda overset i takt med at formidlingen formes efter relevansens målestok.

Her er det på sin plads med et eksempel, jeg i sin tid har fået fortalt af kunstmuseet Arkens direktør, Christian Gether. Han gjorde mig opmærksom på, at man også på Aarhus Universitet i 70erne var optaget af relevans. Så optaget, at man satte sig som mål at komme ’irrelevant forskning’ til livs. Et eksempel var en doktordisputats om arabiske vandløftningshjul fra 3000 år før Kristi fødsel og frem til år nul. Da titlen blev læst op, så rungede latteren gennem hele auditoriet. Noget mere irrelevant kunne man ikke forestille sig.

Nogle år senere mødte Christian Gether og disputatsens forfatter, Thorkild Schiøler, hinanden i Rom. Nu var Schiøler tilknyttet FN’s landbrugsorganisation, FAO, som ekspert i overrislingsanlæg i u-landene. Han kunne nu tage ud og lære landsbyboere, hvordan man med bambushjul og kopper kunne trække vand op af jorden hele døgnet. Den forskning, som engang blev betragtet som totalt irrelevant, endte med at redde livet for mange mennesker – netop fordi den blev gjort relevant.

Så mens et sundt blik for relevans kan bygge afgørende broer mellem viden og publikum, kan et for firkantet fokus på relevans altså være gift for den originale tanke. Det er netop derfor legen og den utæmmede passion er så væsentlig at fastholde.

Legen sikrer overlevelsen Alle journalister elsker den passionerede kilde, der kan gøre de mest særprægede detaljer levende for vores indre blik. Og vi kan alle nærmest på dato huske de gange, hvor vi er blevet blæst bagover af en engageret nørd i ordets fineste betydning, der med ild i øjnene åbner nye verdener for publikum. Fælles for disse superformidlere er, at de tillader sig at lege med deres viden og sammenstille observationer fra normalvis adskilte vidensfelter, så der opstår nye spørgsmål og følgelig nye indsigter.

Der er forskere, der mener, at selve legen er en af de egenskaber, der har sikret menneskets overlevelse i omskiftelige tider. Løsningerne på vores udfordringer er nemlig blevet leget frem, før problemerne egentlig er dukket op. Eksempelvis er jagtbuen sandsynligvis opfundet som en leg med en snor og en pind, før behovet for at kunne nedlægge små og hurtige dyr på afstand er opstået, som det fremgår af en kommende bog om menneskets dybe historie (Kilde: Mikkelsen, Henrik H., Willerslev, Rane, Jessen, Mads Dengsø, Sørensen, Lasse. 2023. En Historie om Mennesket: Leg Siden Tidernes Morgen. København: Grønningen 1).

Resultaterne af vores leg gør os simpelthen forandringsparate i en grad vi slet ikke vil være, hvis vi blot gør som vi plejer, indtil verden forlanger noget nyt af os. I parentes bemærket er det også sådan virus og bakterier overlever, ved hele tiden at mutere i nye varianter, der måske vil være bedre tilpasset et forandret miljø skabt af f.eks. vacciner eller antibiotika.

Så tving mig ikke til at vælge mellem relevansen og legen – i forskningen såvel som i formidlingen af den. Begge dele er uundværlige værktøjer i rygsækken hos fremtidens superformidlende forskere, ikke mindst dem, som er så heldige at følge kurserne på formidlingsakademiet hos Videnskabernes Selskab.

Men hvilke andre egenskaber er vigtige at understøtte på disse kurser?

Jeg vil meget gerne have input fra dig på jfr@natmus.dk.

Dine tanker og hjælp vil blive umådeligt værdsat!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce