0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danske Kulturbestyrelser og Jacob Ehrbahn
Foto: Danske Kulturbestyrelser og Jacob Ehrbahn

Jens Nielsen er konsulent for Danske Kulturbestyrelser

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Danske Kulturbestyrelser efter rapport om kulturledelse under pandemiens første måneder: »En afgørende kraftanstrengelse for hele branchen«

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: De danske kulturinstitutioners indsats for overlevelse under coronakrisens første fire måneder er en historie fuld af søgen, ængstelse, selvforglemmende slid, mørke, rådvildhed og vilje til at stå oprejst.

Det var en eksplosion af kreativitet på trods – og en afgørende kraftanstrengelse. Det billede tegner sig i rapporten ’Kunst, Kultur og Coronakrise’, som vi netop har udgivet.

I Danske Kulturbestyrelser var vi så privilegerede at kunne indsamle 39 interviews og 324 spørgeskemasvar fra ledere og bestyrelsesformænd fire måneder inde i pandemien. Vi gjorde det for hurtigt at kunne udgive anbefalinger og guides om de største udfordringer i coronatiden. (Projektet ’Kulturinstitutionernes Største Udfordringer’). Først efter første del af projektet er vi gået mere systematisk ind i de mange interviews, har transskriberet og analyseret dem.

Vi bad ikke om lederes og bestyrelsesformænds vurderinger af egen eller andres indsats.

I vores interviews bad vi bevidst kun om en fortælling om, hvad der var sket, og hvad de havde gjort hvornår. En fortælling om praksis suppleret med a) Hvad var den bedste dag? b) Hvad var den værste dag? og c) Er der noget af det nye, I vil tage med fremad? Vurderingerne havde vi fået data om i spørgeskemaundersøgelsen, som understøtter og supplerer mange af vores analyseresultater fra interviewene.

Vi fik en række foruroligede, men uklynkende fortællinger om kampen at finde vej og finde tilbage til sit publikum og sin almennyttige indsats som kulturinstitution. Uden at kunne sige præcist hvordan, men gerne på uprøvede måder. Det var en tid, hvor alle pejlemærker lå indhyllet i tåge, og hvor, som én udtrykte det: »beslutningerne skal alligevel laves om i næste uge«.

Det var ukendte farvande.

Man kan næsten opleve en følelse af ærefrygt, når man læser de mange vidnesbyrd om sliddet i de dage. Det er i sandhed opsigtsvækkende, hvad kulturlederne har kæmpet med, har villet og forsøgt i denne generationers største krise - tom for sikre redningsstrategier, fuld af mangetydighed og kaotisk faretruende, som den var i den første lange tid.

Da vi interviewede ledere og bestyrelsesformænd, kom der særligt fokus på ledelsesprocesserne. (Medarbejdernes rolle kunne fortjene en egen rapport.)

Ikke alle ledelser fungerede perfekt under tryktesten. Nogle kulturledere følte sig forladt af bestyrelse og tilskudsydere, andre oplevede konflikter, der var svære at tackle. Andre oplevede ligegyldighed fra kommunen, fondene eller sponsorerne. Der er naturligvis plads til forbedring her.

Intenst samarbejde

Men det var ikke det overordnede billede. De generelle indtryk af de kvalitative analyser er, at der har været knoklet som ind i h……. Ledere, bestyrelser og bestyrelsesformænd har i tæt samarbejde sparret og tolket og gættet på, hvad dagen i morgen ville bringe, så de kunne finde vej i vildnisset. Det generelle indtryk er også, at fonde og kommunerne mange steder gjorde en ihærdig indsats og en betydelig forskel. Som én udtrykker det: »Det giver mig tiltro til menneskeheden at se, hvordan vi agerer i sådan en situation. Jeg synes, det er fantastisk at se, hvad mennesker har gjort for hinanden i den her krise.«

Dedikation og improvisation var i fuld udfoldelse, og fastholdelse af landvindinger var allerede på dette tidlige tidspunkt i epidemien på dagsordenen i mange kulturinstitutioner.

Ikke alle kunne deltage i det digitale tigerspring, som andre foretog; men de kunne udvikle nye formater, som gik mere udendørs, var i mindre opsætninger og afprøvede nye opførelsessteder. Det er tydeligt, som en sagde, at »de institutioner, der gør det digitalt godt under covid-19, er også de institutioner, der gjorde det godt før«.

De store, bibliotekerne, museerne, de største teatre. De mindre måtte ofte gå andre veje af mangel på kompetencer og ekstern support. De fortjener at have bedre rammebetingelser, så digitalisering ikke fremover afhænger af, hvor stor en administration man har råd til. Digitalisering er et vilkår for alle kulturinstitutioner på en lang række funktioner, selvom selve kunstarten ikke egner sig lige godt – som for eksempel scenekunst ikke altid gør.

Mange forhold kan gøre vores kulturinstitutioner mere robuste: Adgang til at opsamle en egenkapital, rammebetingelser, der fremmer digitaliseringen også af de helt små institutioner, endnu bedre bestyrelseskodeks, løbende efteruddannelse af institutionernes personale, ledere og freelancere, bedre viden om branchernes økonomiske strømme, synergi i tværgående samarbejde etc etc. Det samler rapporten op på.

Men først og fremmest er der grund til at fejre den dedikation, den eksplosion af kreativitet og det enorme slid, der fandt sted først i krisen (og er fortsat siden) i de danske kulturinstitutioner.

Som en leder kort opsummerer det forsommeren 2020: »Så udviklingen gik fra totalt kaos til mere struktur til en erkendelse af, hvad der fungerer og ikke fungerer, til at vi så endelig blev sluppet ud i virkeligheden og så eksploderer i kreativ virkelyst og håndsprit.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce