0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Direktør Jacob Schjødt fra Odense Teater.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Teaterdirektør: Jeppe Krogsgaard Christensens absurde påstande burde ties ihjel

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: Jeppe Krogsgaard Christensen har så mange absurde påstande i sit debatindlæg ’Danske teatre må snart indse, at vi ikke har lige så meget brug for dem, som de har for os’, at det burde ties ihjel, men når han nu nævner mig ved navn, må det forventes, at jeg responderer.

Christensen kalder på selvransagelse i dansk teater, som tilsyneladende skal udmønte sig i konklusionen, at teater kun skal være for et lille udsnit af befolkningen.

Jeg får lyst til at råbe spejl og opfordre Jeppe Krogsgaard Christensen til selvransagelse. Det er en totalt forældet fordom, at teatret ikke er tidssvarende. Det er et udtryk for skribentens manglende indsigt i teaterverdenen og et trist perspektiv på det mangfoldige kunst- og kulturliv, vi har i Danmark.

Teater er ikke et nicheprodukt

Christensen mener altså, at teater er et nicheprodukt. I 2019, som er det seneste år uden coronanedlukning, blev der solgt lige under tre millioner teaterbilletter i Danmark. tre millioner. Det er næsten dobbelt så mange, som gik på stadion til superligafodbold. Ifølge den seneste kulturbarometer-måling fra Applaus forventer 25 procent af befolkningen at se scenekunst inden for den kommende måned. Så at kalde teater et nicheprodukt er jo helt absurd.

Der sælges årligt cirka 800.000 billetter til børn og unge, og det tal er stigende. Så påstanden om, at unge skulle være modvillige og ikke gider teatret, er revet ud af den blå luft. Der er masser af unge mennesker, der gerne vil teatret, og ser det som vigtigt, berigende og relevant.

Forleden skrev et ungt menneske (Victoria B. Maegaard på den4vaeg.dk, red.) for eksempel følgende om ’Terror/is/me’, der spiller på Odense Teater lige nu: »Jeg er fuldstændig lammet af den oplevelse, jeg lige har haft. Jeg har fået en mavepuster, men det er en af de gode. Den har ændret mig, og den har fået mig til at tænke mere over den tilgang, jeg selv har til verden.«

Ikke små-desperat leflen

At Jeppe Krogsgaard Christensen synes, at han hører den samme sang om teatrenes fokus på de unge år efter år, kan jo hænge sammen med, at det er en befolkningsgruppe, med relativ høj udskiftning. Vi bliver jo ikke ved med at være unge. Og selv om vi på teatrene kan mærke en naturlig interesse, så vil det da være en meget mærkelig strategi, hvis vi bare sætter os passivt ned og stiller os tilfreds med det antal unge mennesker der kommer. Sådan fungerer verden jo ikke. Der er en sund konkurrence om de unges kulturforbrug, og som teater prøver vi selvfølgelig at gøre os synlige og attraktive.

Det gør vi først og fremmest ved lave mindblowing godt og relevant teater. Men vi gør det også ved at tilbyde gode priser og ekstra oplevelser. Det er ikke en »små-desperat leflen«, men en ansvarlig tilgang til at drive et teater.

Vi vil selvfølgelig gerne have så mange besøgende som muligt. Og enhver, der har levet af SU, ved, at det betyder noget, om man kan få billetter til en reduceret pris. Det findes jo mange steder. For eksempel kan man købe Jeppe Krogsgaard Christensens bøger med studierabat. Eller man kan få studierabat hos tandlægen, til crossfit og på museer.

Falliterklæring ikke at række ud

Det er desuden vigtigt for mig at påpege, at den artikel i Kristelig Dagblad, som Christensen citerer fra, handlede specifikt om det unge publikum.

Vi har på Odense Teater ikke et entydigt fokus på unge. Vi laver teater for mange målgrupper i alle aldre, og modsat Jeppe Krogsgaard Christensen, så er jeg af den helt klare overbevisning, at teater er for alle. Bevares – nogen holder mere af det end andre, og nogle går meget i teatret, mens andre ikke gør.

Men det ville da være en falliterklæring, hvis jeg som teaterdirektør ikke forsøgte at gøre folk interesseret. Jeg synes jo, at det vi laver, er vigtigt; at et besøg i teatret beriger tilværelsen; at man bliver klogere på sig selv og på verden af at gå i teatret.

Der bliver produceret virkelig meget godt teater i hele landet i øjeblikket. Gør som de unge, gå ud og oplev det!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce