0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Vogensen Biasevich
Foto: Niels Vogensen Biasevich

Jonas Grøn er direktør for Villa Kultur

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Kommentar: I debatten om Kulturens Analyseinstitut har alle igen glemt kulturlivets tusindvis af selvstændige

Alle har en mening om et nyt Kulturens Analyseinstitut, men i debatten lader det til, at alle kulturlivets tusindvis af selvstændige allerede er blevet glemt – igen.

Debat

Debatindlæg: Udbruddet af corona kunne ikke blot lukke det fysiske kulturliv og alle vores kulturinstitutioner ned, men formåede også sætte fokus på de usikre arbejdsforhold for alt fra musikere til lydteknikere, billedkunstnere til kulturelle projektmagere og ikke mindst den chokerende mangel på viden om en ganske stor sektor på det danske arbejdsmarked.

Imens jeg skriver det, så tænker jeg, at jeg nu gentager noget, som alle ved og kan huske, for det er trods alt kun et års tid siden.

Alligevel er der behov for at blive mindet om det, for corona formåede også at genoplive en gammel debat om behovet for et kulturens analyseinstitut, der nu fylder godt i kulturens medier og har bredt sig til den politiske debat.

I den debat lader det til, at alle kulturlivets tusindvis af selvstændige allerede er blevet glemt igen.

Analyseinstituttet skal ifølge de forslag, som jeg har set indtil nu, åbenbart primært fokusere på publikumsudvikling, befolkningens kulturvaner og kulturinstitutionernes databehov. Det er måske ikke så overraskende, når de fleste forslag er kommet fra netop kulturinstitutionerne eller deres fælles organisationer.

Ikke nok med det, så bliver udgangspunktet for argumenterne for et analyseinstitut ofte startet med et “som nedlukningen under corona har illustreret et behov for.”

Ret fokus det rigtige sted hen

Så skal vi ikke starte med at slå fast, at nedlukningen umuligt kan have illustreret et behov for publikumsviden og analyse af data på kulturvaner, for der var intet publikum at have viden om og ingen åbne kulturinstitutioner at indsamle data til.

Det er ikke, fordi jeg ikke under kulturinstitutionerne mere viden og data og også gerne et tiltrængt skub fremad efter et hårdt halvandet år. I Villa Kultur laver vi også publikumsrettede aktiviteter i samarbejde med kulturens vækstlag og jeg vil glæde mig over mere data at inkludere i det samarbejde. Ligeledes er stærke kulturinstitutioner selvfølgelig også til glæde for kulturens selvstændige.

Når jeg nu har undskyldt på forhånd til alle de gode teatre, museer, musikscener og så videre derude, så lad mig som modvægt i debatten formulere et par forslag til konkrete spørgsmål at svare på for et kulturens analyseinstitut inspireret af samtaler fra vores festival ‘Culture Kicks Back’ for kulturens selvstændige og iværksættere, som blev afholdt i foråret. Spørgsmål, hvor vidensbaserede svar endda kan inspirere nye løsninger og en styrket kultursektor i fremtiden.

1. Hvem er kulturens selvstændige?

Den første opgave må uden tvivl være at sørge for, at man aldrig kommer til at stå i samme situation som i foråret 2020, hvor ingen vidste, hvem og hvor mange, der egentlig blev påvirket af nedlukningen af kulturlivet og heller ikke, hvordan og i hvilket omfang de så blev ramt.

Alt det vil jeg vove at påstå, at vi stadig ikke ved særligt meget om i dag. Der er behov for både god gammeldags dataindsamling og udtræk af statistik, men også for mere kreative analytiske metoder og for at kaste det store net ud over sektoren, da de mange skiftende projektstillinger, deltidsansættelser og skift mellem discipliner og arbejdsformerne i kulturlivet betyder, at man ikke blot kan basere sin viden på forbundsmedlemskaber og udtræk fra CVR-registeret.

2. Hvad har de brug for at lære, vide eller udvikle?

Dernæst er der brug for et grundlag for at arbejde meget mere målrettet med at styrke kulturens selvstændige i deres udvikling. Det er ikke et argument for, at hvem som helst skal kunne leve af kunst og kultur, men et argument for, at alle får værktøjerne til at forsøge. Ligesom samfundet prioriterer det indenfor idrætsgrene eller mylderet af startups.

Det kræver, at vi har viden om, hvor barriererne er, hvor vi taber talenter og gode projekter på gulvet og ikke mindst, hvilke problematikker og tendenser, der kræver ny viden.

Her er det oplagt at nævne bæredygtighed og digitalisering, hvor et kulturens analyseinstitut kunne igangsætte analyser til eksempelvis certificeringen af bæredygtig kulturproduktion eller af digitale platformes betydning for kulturens vækstlag, økonomisk indtjening og rettighedsforhold.

3. Hvordan genererer de værdi?

Endelig er der også brug for, at et analyseinstitut tager kuglerammen og excel-arket frem. Ikke for at deltage i en formålsløs jagt på at sætte værdi i kroner og øre for samfundet af det enkelte kunstværk eller forestilling, for der er ikke nødvendigvis grund til at markedssætte kunsten og kulturen som en form for objekter.

Til gengæld kan analyseinstituttet med fordel analysere på sammenhængene på kryds og tværs mellem kulturens selvstændige og hele den kreative sektor, hvis udvikling har betydning i meget målbare økonomiske nøgletal.

Min hypotese er, at det vil vise sig at være et sammenhængende økosystem, hvor kulturens selvstændige og vækstlaget og talentudviklingen blandt dem er afgørende for både den fremtidige arbejdsstyrke i hele den kreative sektor og som inspirationen til morgendagens kreative vækstvirksomheder. Noget, som vi som samfund skal leve langt mere af i fremtiden, hvis vi skal have en mere bæredygtig vækst.

Jeg har en, muligvis naiv, forhåbning om, at man ved at få besvaret de spørgsmål skaber fundamentet for en hel anden diskussion om kunst- og kulturlivet end den vi har i dag. En diskussion, der handler mindre om, hvorvidt kulturlivet er værd at bruge penge på, og mere om, hvordan vi bidrager bedst til gode bæredygtige karrierer for kulturlivets selvstændige, fordi det faktisk godt kan betale sig for samfundet og for vores kulturinstitutioner.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce