0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR
Foto: PR

Felicia Elisabeth Jackson er festivaldirektør for This og Aarhus Series.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til redaktionen@kulturmonitor.dk

Festivaldirektør: Generationskløften har åbnet sig i serielandet

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: “Generationskløften i dag er større, end den var i 60’erne.”

Konklusionen tilhører Lars Konzack, som er lektor på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Det er lidt af en udmelding, når man husker på, at 1960’erne vel lige siden, årtiet var ovre, har udgjort en fælles retorisk genvej, når billeder af ungdomsoprør og kulturelle opbrudstider skulle fremmanes.

Men er den tid, som vi netop nu gennemlever, vitterligt endnu vildere end 60’erne, når det kommer til modsætningsforholdet mellem de ældre og de yngre generationer?

Faktisk kunne det godt se sådan ud. Kigger man sig omkring, er der i hvert fald en overvældende mængde tegn på, at lektor Konzack har fat i den lange ende.

Et mere flydende samfund

Hvis man kridter banen lidt skarpt op, betragter de ældre generationer samfundet som en størrelse med en række faste fikspunkter, mens alting er markant mere flydende for de unge. Det gør sig især gældende, når det kommer til politiske holdninger og værdinormer eller køn og seksualitet.

De ældre betragter gerne samfundets grundpiller med stolthed, fordi de er resultatet af flere århundreders kamp for et mere retfærdigt samfund. Men de unge betragter de selvsamme grundpiller og konkluderer ofte, at de primært har til formål at holde en bestemt befolkningsgruppe oppe i det samfundsmæssige hierarki: Den pæne, hvide, heteronormative middelklasse, som generelt hælder mere til konservatismen end revolutionen.

Generationskløft med flere ansigter

Generationskløften kommer naturligvis til udtryk i mange forskellige sammenhænge. Et oplagt eksempel er #MeToo-bevægelsen, som de unge betragter som en ligestillingssejr på højde med den frie abort, mens de ældre i nogen grad ser bevægelsen som flirtens død og en garant for øget mistænkeliggørelse mellem mænd og kvinder.

Prins Harry og Meghan Markles royale exit var enten en sørgelig skændsel eller en forbilledlig frisættelse af individet, og når det kommer til brugen af ord som ”eskimo”, ”sigøjner” og ”neger”, vil de ældre typisk hævde, at de jo ikke mener noget ondt med disse ord, hvilket bør gøre det okay at benytte dem. I modsætning hertil har de unge et skarpt blik for, hvordan disse udtryk i deres oprindelse er fundamentalt undertrykkende – uanset hvilke intentioner man måtte have i brugen af dem.

Nuvel – ét er, hvordan de forskellige generationer reagerer på forskellige fænomener og begivenheder. Noget helt andet er, hvordan denne generationskløft kommer til udtryk i den kunst og kultur, der bliver produceret.

Tv-serier med unik kulturel gennemslagskraft

I denne sammenhæng er det især interessant at stille skarpt på en helt bestemt kategori: Tv-serier. Det skyldes, at de alle dage har rummet en unik kulturel gennemslagskraft: Serier er nemlig ikke blot noget, vi ser, men noget, vi flittigt diskuterer med venner, familiemedlemmer og kolleger – og ikke blot en enkelt gang henover en kop kaffe, men uge efter uge efter uge.

Modsat film rummer tv-serier typisk også en langt mere dybdegående karakterudvikling, og der er plads til utallige plottwists og cliffhangers, som får seerne til at forblive klistret til skærmen.

Hertil kommer, at det som regel brede galleri af karakterer rummer en tilsvarende bred vifte af identifikationsmuligheder. I de fleste tv-serier kan man ikke blot vælge imellem spillefilmens protagonist og antagonist – og eventuelt et muntert sidekick – men får i stedet serveret en sindrig komposition af forskellige personlighedstyper, alle med deres respektive styrker, særheder og skavanker.

Et afgørende aspekt, som kun har styrket tv-seriernes kulturelle gennemslagskraft, er, at hele kloden pludselig har adgang til de (næsten) samme serier via streamingtjenesterne.

Dette gør det endnu mere interessant at observere, hvordan serier som ’We Are Who We Are’, ’Euphoria’, ’Bridgerton’, ’Mare of Easttown’, ’It’s a Sin’ og ’Genera+ion’ på hver deres måde tydeliggør generationskløften. Vi er i dag så langt væk fra 90’ernes ’Beverly Hills 90210’ og ’Friends’, at det kan være svært at begribe.

Væk er de polerede overflader og den hverdagslige skildring af stenrige hvide venneslæng. Til gengæld får vi rå dramatik mellem karakterer med markant mere komplekse identiteter. Det er serier, som ikke blot underholder seerne, men som tvinger dem til at stille spørgsmålstegn ved deres liv, samfundet og den politik, der føres rundt omkring dem – og ude i den store verden.

Tv-serier med oplysende effekt

Kritiske røster – typisk fra de ældre generationer – vil mene, at serierne forcerer den afspejling af mangfoldighed, som de yngre generationer insisterer på. Men det handler langt mindre om diversitet for diversitetens skyld, som det handler om et opgør mod de stereotype fortællinger, der har præget tv-fladerne siden tv’ets opfindelse, og som snarere forstærker fordommene end udfordrer dem.

Spørgsmålet bliver naturligvis, hvordan tv-serier som de her nævnte kommer til at forplante sig i kulturhistorien. Hvad der end kommer til at ske, er det sikkert og vist, at tv-serier ikke længere blot bør karakteriseres som noget, man ”flader ud til på sofaen”. Generationskløften har åbnet sig i serielandet, og de unge serieskabere flyder over med lysvågen fortælletrang.

Vi kommer næppe til at høste mange catchphrases à la ”How you doin’?”. Til gengæld er der grund til at tro på, at vor tids bedste tv-serier – udover at være katalysatorer for fantastisk historiefortælling – vil have en oplysende effekt, som bidrager til en mere åben, tolerant og nysgerrig verden.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce