0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

»Musikprofilen er ikke mainstream eller baseret på en genre, men et overraskende spændende mix af dansabel klubmusik fra de seneste 50 år,« lyder det om Natklubben på Rusts hjemmeside.

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Markant udmelding på københavnsk spillested bifaldes af branchen: »Vigtigt at venues tør bryde vanetænkningen«

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utallige kulturinstitutioner har benyttet coronakrisens pusterum til at finjustere og endda gentænke profilen, men få har markeret genåbningen med så konkret en omsadling som spillestedet Rust i København.

I praksis har spillestedets nylancerede og rebrandede natklub – der i al sin enkelhed bærer navnet Natklubben – »sagt farvel til den nedgørende tone« ved kun at spille musik, som har »positiv indvirkning på stemningen« ifølge Rusts administrerende direktør, Morten Varano.

Udmeldingen fandt i sidste måned vej til lokalmediet Københavnlivs spalter og blev i denne uge uddybet af Rusts musikchef, Mikkel Glenstrup. I Berlingskes podcast, ’Pilestræde’, fastslår han, at musik med et negativt og stødende sprogbrug – som for eksempel ordet »bitch« – ikke vil blive spillet på den relancerede natklub, fordi det modsvarer stedets selverklærede mål om at fremme inklusion, tryghed og positivitet.

»Hvis du føler dig krænket, så er du blevet krænket af noget, og det er der, hvor vi går ind og prøver at sige, at vi gerne vil beskytte vores gæster. Der er ikke nogen grund til, at de skal føle sig krænket af den musik, der bliver spillet, og vi har ikke behovet for at spille den her musik. Det er mest af alt det, jeg gerne vil frem til. Der er ikke et behov for at spille det her musik,« siger Mikkel Glenstrup blandt andet i Berlingskes podcast.

Artistforbundet: Et vigtigt brud med vanetænkningen

Rusts politik om kategorisk at afskrive potentielt stødende sprogbrug i de optrædende DJ’s setlister møder opbakning fra flere fronter i den danske musikbranche, herunder Dansk Artist Forbund.

Her karakteriserer forperson Sara Indrio tiltaget som et progressivt skridt i en positiv retning, ikke ulig det Albertslund-baserede spillested Forbrændingens bemærkelsesværdige beslutning fra 2019 om kun at hyre kvindelige artister eller bands med kvindelige forsangere.

»Ligesom vi så det på Forbrændingen, skal der nogle gange radikale midler til for at sætte fokus på en relevant dagsorden. Mange af vores medlemmer er generelt optaget af at forbedre trivslen i branchen og stoppe krænkelser, og det er noget, som vi og hele musikområdet tager meget alvorligt. Samtidig er det vigtigt, at vi finder en balance, hvor den kunstneriske udtryksform på en eller anden måde er fri.«

Men synes du, at det frie kunstneriske udtryk holdes i hævd med det her tiltag?

»Jeg ser det i hvert fald ikke som et ytringsfrihedsproblem. Ikke som det ligger lige nu. Som artist ved man, at der er mange grunde til at ens musik bliver brugt, hvad enten det er genren eller udtryk, der afgør, om ens musik passer ind i profilen på radiokanal eller en natklub,« siger Sara Indrio og tilføjer:

»Overordnet set er det vigtigt, at venues tør bryde vanetænkningen og afprøve nye måder at kuratere musikken på. Hvis man begyndte at forestille sig, at det her satte gang i en bredere censurering, og at det forhindrede adgangen til musik med stødende sprogbrug, var det da problematisk. Men det her er en enkelt klub, som sætter fokus på noget, og som gerne vil være med til at gøre en positiv forskel.«

»Hvem kan have noget imod det?«

Den positive holding til Rusts nye musikpolitik deles af Kristoffer Rom, forperson i interesseorganisationen Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), der omfatter knap 200 danske pladeselskaber.

»Så længe man forholder sig til henholdsvis konteksten og hvem afsenderen er – hvilket Mikkel Glenstrup også er inde på i interviewet i podcasten – har jeg intet imod det. Det iboende budskab oplever jeg som et ønske om at skabe en imødekommende og positiv stemning på Natklubben, og hvem kan have noget imod det?« siger Kristoffer Rom,

Han ser ingen tegn på, at Rusts nye linje skulle afspejle en musikbranche, der i stigende grad fravælger potentielt stødende indhold eller vanskeliggør udbredelsen af det.

»Det er ikke noget, vores medlemmer har sat fokus på overfor os, så jeg tror ikke, at der er noget problem. I min bog er det, som nogle kalder wokeness, bare veludviklet empati, og jeg oplever, at tendensen i langt højere grad giver folk en stemme, end den fratager andre den,« siger DUP-forpersonen.

Heller ikke indehaveren af de københavnske spillesteder og dertilhørende natklubber Bremen Teater og Hotel Cecil, Jesper Majdall, har andet end billigende ord til overs for sin konkurrents nye udmelding. Dog afviser han selv at følge trop.

»Vi har det samme mål som Rust, nemlig at vi gerne vi skabe trygge rammer for vores gæster, og vi evaluerer løbende, om vi har natklubaktiviteter, der flugter med vores ambitioner i dén retning. Som stederne kører hos os, er det ikke relevant at se på ordlyden i de sange, der spilles, men jeg har forståelse og respekt for, at man også er opmærksom på, hvorvidt musikkens sprogbrug kan være med til at skabe en stemning, der ikke er ønskelig,« siger Jesper Majdall.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce